onsdag den 13. februar 2019

Sellerijuice - Bliv et bedre menneske

Nu har jeg på Instagram læst flere opslag om celeryjuicebenefits, og jeg synes det lyder mega spændende. Jeg juicer selv to gange i ugen så har jeg til 7 dage. I mine juice putter jeg rødbeder, kålselleri, gulerødder, citroner, kartofler, æbler, pastinakker, radiser og ingefær i. Det smager mega godt, men juicen skal helst være koldt.


Men nu har jeg altså læst at selleri er et mirakelkur og det skal selvfølgelig undersøges. Så i dag vil jeg gå på jagt efter økologisk selleri og så vil jeg starte op med det i morgen tidlig.
Man skal helst drikke det friskpresset og på tom mave for at få den optimale velvære af dens helbredende kræfter og vitaminer.


Jeg har læst mig frem til, at selleri kan helbrede mange kroniske sygdomme og hvis man havde et større kendskab til dens helbredende egenskaber ville mange flere mennesker drikke det.
Så nu vil jeg forsøge at udbrede kendskabet en smule.
Hvis man har betændelse i kroppen er selleri det rigtige at drikke, da den er perfekt til at stoppe inflammation.


Selleri er derudover beroligende for ens krop og sjæl. Hvis man har tendens til frygt, angst eller urolighed vil den følelse gå igennem ens krop og direkte ned i tarmen. Undersøgelser har påvist at mange sygdomme, starter i ens tarm og det er da tankevækkende at vores uforløste følelser sætter sig i vores tarm. 


Så hvad jeg har læst mig frem til, på forskellige sider.
  • Drik juicen på tom mave. 15 min senere spis din morgenmad
  • Drik ca 4,7 dl
  • Juicen skal være ren uden andre grøntsager/frugter i.
  • Juicen skal være frisk, så du kan ikke lave til flere dage.
Juicen vil give dig en sund fordøjelse og derved et glad sind og en sundere krop. Så det handler vel bare om at komme i gang

tirsdag den 12. februar 2019

Heal ny film på netflix


I går så jeg den fantastisk dokumentar HEAL på Netflix, jeg var fuldstændig solgt. Den var simpelthen så fantastisk og rørende, se den. Det er simpelthen det eneste jeg kan sige, for ord kan ikke beskrive hvor god den dokumentar er. Efterfølgende er jeg begyndt at følge flere af lægerne fra udsendelsen. De har FB sider og Instagram sider. Det er ekstra bonus. Og de ligger så mange fine opslag op. Jeg blev meget inspireret af Anthony Williams. Han kan mærke på mennesker, hvis de bære rundt på en sygdom og ikke har det godt psykisk. På Instagram hedder han Medical medium og ligger opslag op om sund kost og alt mellem himmel og jord.
Derudover blev jeg meget optaget af en mand der hedder Dr. Jeffrey Thompson, han beskæftiger sig med lydhealing. Jeg synes det lydhealing var meget interessant, det med at komme helt ind i sig selv hvor man slapper af. Og hvor svært det er for en stresset og presset krop, at komme så dybt ind i sig selv.
Jeg har forsøgt at finde noget i Danmark om lydhealing, men umiddelbart har jeg kun kunnet finde en dame der synger for ens krop. Det virker lidt for Hokus Pokus for mig, men ellers spændende.


Hvis man har Netflix, synes jeg helt bestemt at man skulle unde sig selv at se HEAL. Jeg tror personligt på at kroppen er mere unik end mange tror og at vi alle er forbundet

mandag den 11. februar 2019

Tilbage efter 7 års pause



Kære alle.


Helt tilfældigt kom jeg forbi min gamle blog på nettet. i sin tid gav den mig så meget glæde og ikke mindst en masse ro. Så jeg skal selvfølgelig i gang med at skrive igen.
Jeg har brugt de sidste 7 år på at passe mine 3 børn. Vi var så "heldige" at vores sidste barn, fik kolik og det tærede på alle vores kræfter.
Vi var til en baby-kiropraktor og det fungerede til dels. Men hun græd/skreg hele tiden. Jeg blev nødt til at melde mig ud af mødregruppen. Jeg skulle alligevel bare stå uden og vugge hende i barnevognen - mens hun skreg. Jeg stoppede med at mødes med andre, hun skreg så snart vi forlod huset. Min mand boede på daværende tidspunkt i Odense og var kun hjemme i weekenden. Jeg troede ikke jeg overlevede. Min læge sagde: Tiden, tiden skal gå og jeg lover med tiden bliver det bedre.


Tiden blev mit holdepunkt. Tiden fik en kæmpe betydning for mig. Hvert sekund der gik, kom jeg nærmere målet. Det blev bedre da hun nærmere sig 1 år, men stadig lang vej. Hun græd hvis vi tog i sommerhus. Hvis der var for mange mennesker, for meget uro. Hun græd i dagplejen af flere omgange måtte min mor hente hende, når hun var utrøstelig. Heldigt at mine forældre var gået på pension og vi bor i samme by.
Mine forældre har været en kæmpe hjælp og støtte. Hver morgen kom min far og hentede børnene og kørte dem i skole/børnehave. Uden dem, ved jeg ikke hvordan det var gået.


Nu er hun 7 år, tiden er gået og det er ikke mindre end fantastisk. Hun er startet i førskole og nej hun græder ikke mere. Hun smiler og er trives godt i skolen. Vi fik hende skoleudsat og det er en af de bedste beslutninger vi har taget, ever. Det ekstra år i barndommens tegn, det år har været altafgørende for hendes trivsel.


Jeg er stadig medicinfri. Tak for det. Min sclerose er i ro, lige nu. Den plejer at drille ekstra meget om vinteren.
Jeg får juice hver dag, og det giver mig energi og ro. Min migræner driller stadig, i perioder.


Jeg vil lave nye opslag et par gange i ugen, om sundhed min sygdom og hvad der rører sig i mit live.



onsdag den 10. oktober 2012

 Tro ikke, hvad du har hørt.

- Tro ikke på traditionen, fordi den er blevet overlevereret gennem mange generationer.

- Tro ikke på noget, som er blevet omtalt mange gange.

- Tro ikke, fordi de nedskrevne udsagn hidrører fra en eller anden gammel vismand

- Tro ikke på gætværk

- Tro ikke på autoriteter eller lærere eller de ældste.

Men når det efter omhyggelig iagttagelse og analyse stemmer overens med forstanden og vil gavne alle uden undtagelse, så acceptér det og lev efter det.

fredag den 5. oktober 2012

Min nye bibel

Mig og kogebøger har aldrig fungeret sådan rigtig, men efter jeg er blevet præsenteret for "Køkken revolution på høje hæle", er jeg solgt. Opskrifterne er nemme og lave, livet er simpelthen blevet sundere og bedre efter jeg er begyndt at lave mad efter denne kogebog.

Jeg kan kun sige, køb den eller lån den på biblioteket og du víl blive kernesund.

mandag den 1. oktober 2012

Hakkede hvidløg

Hjemme hos os er der ofte hvidløg i maden, vi elsker hvidløg, det giver maden et ekstra pift og smagen bliver mere skrap.

Jeg hakker en masse hvidløg en gang i ugen putter lidt havsalt ved og hakker/moser det, putter det hele i en ren beholder og stiller det i køleskabet.

Så er det super nemt når man lige skal tilføje lidt hvidløg i maden og ens finger kommer kun til at lugte en gang.

Hvidløgen bliver grønlig/gullig men det betyder ikke noget, den kan holde sig et par uger i køleskabet.


Så nu hvor mange døjer med halsbetændelse og forkølelse så er det bare med at komme igang med at spise hvidløg, selvom det lugter.

mandag den 24. september 2012

Ingefær - et mirakel ?



Ingefær er især kendt for sin antiinflammatoriske virkning. Den er med andre ord god til at bekæmpe betændelsesreaktioner i kroppen.

Som noget nyt er jeg begyndt at have disse råmarineret ingefær i køleskabet efter at min mors nabo fortalte mig om dem.

De er super nemme at lave, køb økologiske ingefær, hak så mange du orker, brug æblecider, balsamico-, rødvins, - eller hvidvinseddike. Denne gang brugte jeg hvidvineddike.

Rens ingefærknoldene og skær dem i skiver, derefter i lange tråde og hak igen så det bliver små stykker. Kom dem i en skoldede syltetøjsglas og hæld eddike ved, cirka 1-2 cm over ingefæren. De er så klar efter et par timer, men bedst efter et par døgn, så er smagen knap så skrap.

Hvad bruger jeg dem så til

Jeg kommer dem i salater, supper, dressinger, wokken alt mellem himmel og jord, lige der hvor jeg synes at maden skal have en pift af ingefær. Det er nemt, jeg laver en stor portion ca 1 gang i ugen og så er de altid klar i køleskabet.

Her får man også alt smagen og saften med uden at der er noget der er gået tabt. Så der er ingen undskyldning for ikke at gå igang. Og så er ingefær god for os som lider af kroniske sygdomme eller dem som bare vil gøre noget godt for kroppen.

søndag den 23. september 2012

Længe siden jeg har blogget

Lysten har simpelthen ikke været der til at blogge. Et lille barn der ikke sover, hun er nu snart 10 måneder, men det har været hårdt hårdt hårdt, og det er stadig mega hårdt. Været i kamp med kommunen om revalidering, den er i hus så ingen panik der. Så jeg er lige nu studerende, den bette er startet i dagpleje. Den store er startet i 1 klasse, hold da op alle de lektier og orddiktater, de må sørme blive kloge de små.

Mit midterbarn går stadig i børnehave så pt aflevere jeg og henter børn 3 forskellige steder i byen og ønsker mig en el-cykel, for det ville sørme lette det hele en del.

Ja og så har jeg overhovedet ikke spist sundt og levet efter ms reglerne. Det er ligesom om, når man ikke får sin søvn og føler man render rundt i osteklokke ja så lever man heller ikke så sundt. Det var jo lige præcis der jeg skulle leve sundt, men jeg har simpelthen ikke orket det. Så nu er energiet væk, kroppen er forpestet af skidt og kanel og jeg vil nu forsøge at vende tilbage til det sunde liv, mit bedre jeg.

Mit mål er igen at blogge om det der sker i mit liv, ms mad, alternativ behandling og hvad der ellers sker i mit liv, både positivt som negativt.

tirsdag den 5. juni 2012

Hold i nakken

Puha jeg fik et hold i nakken her i weekenden og igår var jeg til kiroprakter, og det gør sørme ondt. I kan nok høre jeg har lidt ondt af mig selv.

Nå men jeg har brugt dagen på at tænke over hvorfor jeg havde fået hold i nakken, jeg har ikke lavet noget eller på andre måder overanstregt mig.

Nakkestivhed - Problemer med mennesker. Føler dig låst fast i et snævert synspunkt. Har svært ved at forpligte dig. Føler dig presset, som om nogen presser dig til gøre noget, du ikke ønsker at gøre. Tænker for meget. Forsøger at dissekere i stedet for at føle.

Det har jeg læst mig frem til i min nye bog "kroppens hemmelige sprog". Og efter lidt tid fandt jeg ud af hvor skoen trykkede. Jeg har længe gerne ville ud af min mødregruppe, det er 4 gang jeg forsøger mig med en mødregruppe og det fungere overhovedet ikke for mig.

Jeg orker ikke at siden hveranden uge og diskutere børn, og hvor hårdt det er at få børn, hvor meget de har taget på, om de kan sidde selv, kravle, om de sover om natten, hvor længe de sover osv osv i det uendelige.

I dag der meldte jeg mig ud af "klubben" og ind i den virkelige verden :-) Og nu er min nakke i bedring, jeg har alt for længe gået omkring den varme grød, nu er springet taget og jeg har det fantastisk.

Min mand har længe sagt jeg skulle melde mig ud, fordi jeg føler at mødregrupper er noget djævlen har skabt. Man sidder der i gruppen og forsøger at overgå hinanden enten i hvem der klare det bedst eller hvem der har det hårdest. Og hver eneste gang er jeg ved at brække mig, men jeg misunder også de kvinder der elsker det, det er jo derfor jeg har forsøgt så mange gange. Men nu er håndklædet smidt i ringen, aldrig mere mødregrupper til mig, sikke en lettelse.

Min svigermor sagde til mig, du kunne jo være heldig at møde en i mødregruppen der er ligesom dig. Næhhh nej de mødre er jo ikke så dumme at deltage i en mødregruppe, så dem møder jeg ikke, de fravælger det, ligesom jeg skulle have gjort.

Udover min nakke har jeg det fantastisk, jeg mærker stortset ikke noget til sclerosen og går udfra at jeg om nogle år er rask.

Jeg har valgt kun at have positive tanker i mit hoved, det er sværere end det lyder, jeg meditere så jeg oplever udaf kroppen oplevelser. Jeg bruger farver når jeg meditere og så er jeg begyndt at tilgive de mennesker jeg mente der skulle brænde op i helvede.

Jeg siger til mig selv ca 100 gange om dagen, det burde være 400 gange om dagen at jeg værdsætter mig selv. Jeg er blevet mere og mere glad for min krop og mine små rynker rundt omkring.

Jeg er bestemt på min livs rejse og jeg nyder hver dag, sover godt om natten og velsigner alt det positive der er sket i løbet af dagen. Om morgen vågner jeg glad og positiv og klar på en ny og spændende dag.

Jeg husker også at fortæller mig selv op til flere gange i løbet af dagen at jeg er rask, og nu er jeg skisme begyndt at tro på det :-) Sikke en uorden.....

fredag den 1. juni 2012

I am


En fantastisk sang, der siger ufattelig meget om alle os :-)

onsdag den 30. maj 2012

Inspiration

Igår var jeg sammen med et meget inspirende menneske, som faktisk har helbredt sig selv, det kan lade sig gøre det er hun et levende bevis på.

Jeg fik en masse inspiration af hende, jeg skrev nogle bøger ned jeg simpelthen skal eje.

Forfatteren Louise Hay som har helbredt sig selv via positive tanker. En af hendes bøger hedder "Helbred dit liv".

Her kommer lige et citat fra hende:

"De tanker, du havde i går, har skabt den person, du er i dag, og hvordan du har det. Og de tanker, du har i dag, skaber den person, du er, og hvordan du har det i morgen. Positive bekræftelser fører til sunde tanker og derfor til sunde handlinger. Alt du giver ud af til universet - positivt og negativt - kommer tilbage til dig, så hvorfor ikke sende positive tanker ud og få overskud og sundhed retur? Sig, gerne højt, til dig selv: Jeg elsker og accepterer mig selv. Jeg ser på mig selv og andre gennem kærlighed. Jeg er tryg. Jeg trækker vejret frit og i fulde drag. Jeg stoler på livets gang. Vælg selv den sætning, du synes giver mest mening - eller find på din helt egen"

Jeg er ikke i tvivl om at jeg nok skal blive rask, men det bliver ikke nemt, det er hårdt arbejde. Jeg er
34 år, det er 34 år der skal laves om. Men det er bestemt ikke umuligt.

En anden bog jeg skal have købt er bogen "Kroppen hemmelige sprog" af Inna Segal.

Hun går ind og fortæller hvorfor du har fået forskellige sygdomme, og jeg vil rigtig gerne vide hvorfor jeg har fået sclerose og hvorddan jeg bliver rask igen.

Igår da jeg var i Netto faldt jeg lige over bogen "Det helbredende køkken" til kun 50 kr, det er for vildt.



Så nu vil jeg igang med at lave sunde retter sammen med min juice så kan det hvis ikke blive sundere. Jeg glæder mig for vildt til at jeg skal igang med bogen, den har længe været på min ønskeseddel.

torsdag den 24. maj 2012

Nyder solen

Imorgen tager vi på pinseferie oppe i campinvognen, så jeg skriver ikke på bloggen før på tirsdag. Jeg håber at I nyder solen og får en masse d-vitaminer.

God pinse!

onsdag den 23. maj 2012

Englekort

Jeg nyder så meget solen og varmen, det er fantastisk. I mandags var jeg hos healeren Matilde, hun brugte 1 1/2 time på mig og det var en fantastisk oplevelse. Da hun var færdig med at heale mig var jeg opløftet af en energi og tro jeg aldrig har oplevet før. Jeg kunne mærke hvordan energien strømmede igennem kroppen på mig og jeg følte jeg kunne hoppe til månen, det var en vild ubeskrivelig oplevelse.

Igår var jeg hos massør, det var bare skønt. Og jeg svævede derfra på en lyserød sky, det var lige det jeg trængte til. Jeg tror jeg har gået omkring 30 km de sidste 2 dage, jeg går rundt i hele byen med barnevognen og henter de 2 andre. Så jeg får både d-vitaminer og motion, kan det blive bedre.

Lige for tiden har jeg det godt, jeg laver en masse sammen med mine børn, har gæster, hygger og suser afsted. Sclerosetrætheden har jeg ikke følt længe, det er så fedt. Men jeg gør selvfølgelig også rigtig meget for at leve sundt og godt.

Tror du på engle, måske, måske ikke. Vi sad med nogle venner i campingvognen i lørdags og hyggede, konen fortalte at en veninde havde lagt englekort for hende og det havde været en spændende oplevelse.

Okay tænkte jeg, spændende. Jeg havde bestemt at jeg ville læse den bog om engle, sikke et sammentræf.

Jeg gik hjem og skrev englekort under google, wupti så kom jeg ind på en side hvor jeg kunne trække et kort. Det skulle prøves.

Jeg stillede et spørgsmål, sagde det højt: Hvordan bliver jeg et mere positivt menneske.

Det første kort der tiltræk min opmærksomhed trak jeg.

Der stod følgende:


Jeg er Michael

Jeg kommer til dig for at hjælpe dig

Med at skabe mere harmoni i dit liv.

Det er meget enkelt

Så længe du forsøger at leve længere

fremme i tiden end du egentlig er,

Så længe du holder fast i og

Fokuserer på fortiden,

Hvordan kan du så opleve fred

i dit nu

Ærkeenglen Michael

Det ramte fuldstændig plet, det er præcis sådan jeg er, jeg synes virkelig at det var mærkeligt og tankevækkende og spændende. Og jeg tænkte rigtig meget over det for det passer så godt på mig, jeg skal leve i nuet og ikke have mine tanker i fremtiden.

Her fra morgen prøvede jeg igen.
Jeg sagde noget i tvivl med hvorfor jeg blev syg.
Her kom svaret:

Jeg skriver til dig
fordi jeg ved, at du ved det
Du ved at intet er tilfældigt
at alt er givet og det med et aftryk af
størst mulig kærlighed
Jeg skriver til dig for at huske dig på
hvem du er
og lige nu hvor du læser dette, giver
jeg dig koderne i energien
så du kan integrere det og forstå
meningen
Vi ved at du ved
tak fordi du tager imod

Ærkeenglen Metatron

 Prøv det selv lige her

søndag den 20. maj 2012

Spejlterapi

Interessant artikel i BT, hvor man bruger spejlterapi til at snyde hjernen med. Hvis man f.eks har en lammet hånd, så bruger man den raske hånd foran spejlet og på den måde snyder man hjernen, hvordan det præcis foregår ved jeg ikke, men det lyder total spændende. Og endnu mere interessant er at flere og flere hospitaler bruger alternative behandlinger hvilket jeg personligt synes der er meget positivt.

Læs om spejlterapi

Idag skal vi hjem fra camping og hverdagen banker endnu engang på, hvor manden skal arbejde nat hele ugen og jeg går bare hjemme og hygger med lille Vera.

Men først skal vi lige ind og se fodboldkampen Fck - Fcm, det bliver en spændende kamp og vi glæder os. Og heldigvis bliver det super vejr idag, det kan simpelthen ikke blive andet end en fantastisk søndag :-) Vi holder selvfølgelig med Fcm, hvis I er i tvivl.

lørdag den 19. maj 2012

Tankfeltterapi


Jeg har taget det første kursus i tankfeltterapi og var faktisk meget skeptisk, det er man vel altid. Efter nogle få timer var jeg blevet overbevist og jo mere jeg lærte og så, jo mere overbevist blev jeg. Det bedste ved tankfeltterapi er at man lære teknikkerne selv, så man kan faktisk helbrede sig selv og hjælpe andre.

Optil 2 gange om dage, altid om aften når jeg ligger i sengen, nogle gange når jeg vågner, ellers midt på dagen hvis tiden er til det.

Og det fjerner virkelig ubehaget og det virker, jeg synes mit liv er blevet meget bedre efter jeg har lært teknikkerne, og specielt min angst er der kommet mere styr på.

Jeg vil skrive mere om tankfeltterapi her på bloggen og mine erfaringer med metoden, men se videoen, det er en lille forsmag.

fredag den 18. maj 2012

Solen skinner

Jeg har simpelthen ikke tid til at blogge jeg skal ud og have D - vitaminer og nyde at solen endelig er dukket frem. Så jeg blogger senere :-)

Nyd solen inden den forsvinder igen.....

torsdag den 17. maj 2012

Blev brændt af

Igår da jeg skulle heales kom jeg til en lukket dør, jeg prøvede at ringe til Matilde men der var ingen der svarede. Så ringede jeg på hos naboen for jeg var selvfølgelig nerøs for at der kunne være sket hende noget.

Hun havde nummeret på Matildes datter, så vi ringede til hende og fik at vide at de var sammen. Heldigvis var der ikke sket Matilde noget, hun havde simpelthen glemt det, men hun er 90 år og det er vel begrænset hvad man kan forvente. Hun har også selv sagt at hukommelsen er ikke hvad den har været, så det er ærlig snak. Næste gang må jeg heller ringe inden jeg kører afsted, det tager alligevel 45 min hver vej, de timer kunne jeg som travl mor godt bruge på noget andet. Men skidt pyt, så kunne jeg sidde i bilen og tænke over livet. Nu har vi lavet en ny aftale på mandag kl 17.00, og jeg glæder mig og håber at hun ikke glemmer det.

Lige nu sidder jeg i vores dejlige campingvogn, det blæser og regner helt vildt, jeg synes virkelig at det har været en rigtig træls forsommer, æv æv. Om ca 40 dage elller nærmere den 1/7 pakker vi det hele ned igen. Hvad der ellers skal ske i sommerferien det er ikke besluttet endnu, men hvis solen dukker op i uge 29 og 30 så triller vi helt sikkert afsted med campingvognen.

Sol sol kom igen solen er min bedste ven. Kom nu......

onsdag den 16. maj 2012

Mere mellem himmel og jord

Dem der følger bloggen har sikkert fundet ud af at jeg tror der er mere mellem himmel og jord end vi lige regner med.
Da jeg var rask, havde jeg altid travlt, jeg havde så travlt at 24 timer i døgnet var slet ikke nok, jeg stressede afsted og mærkede slet ikke min krop.

Som min mand siger: "Når du ikke vil lytte til din krop og gearer ned så trækker kroppen håndbremsen og for dig var håndbremsen sclerose". Så blev jeg tvunget til at lytte, tvunget til at stoppe op og lige tænke, hov hov sådan noget sker kun for naboen. Men det skete for mig, og jeg vil simpelthen så gerne leve med sygdommen på en positiv måde. Men hold op hvor er det til tider hårdt, mega hårdt og trættende. Det er opad bakke, selvom jeg forsøger at bevare humøret.

For mig, er jeg begyndt at lytte alt for meget til mig krop, det vil sige hvis den reagere lidt anderledes end normalt er mine antenner straks ude. Den del arbejder jeg rigtig meget på, for det er ikke sundt at være så opmærksom på sin krop.

Det positive er at sclerosetrætheden fylder knap så meget længere, så jeg kan kun opfordre alle til at spise ms-kost og man vil mærke en markant forbedring. Det har ikke kun en positiv indvirkning på mig, men også på resten af familien. Idag tager jeg alene afsted med 3 børn på camping, om torsdagen kommer Martins kammerat derop og sover, så har jeg 4 børn. Om fredagen kommer der lige en dreng til og så kommer min mand om eftermiddagen og køre de 3 drenge til fodbold.
Det havde jeg ikke kunnet for 1 år siden, mit overskud er helt anderledes end før, selvom jeg stadig kan blive overmandet af en træthed så sker det ikke så ofte længere.

Idag skal jeg også ud til Matilde og heales, for hun kan noget jeg ikke kan forklare, og derfor må konklusionen blive. Der er mere mellem himmel og jord end vi kan forklare. Så derfor vil jeg have købt og læst denne bog:


Vi er aldrig alene - der er altid en engel ved vores side! Det ved Lorna Byrne, der har set og kommunikeret med engle hele sit liv. Læs hendes fascinerende og gribende beretning om et liv fyldt med engle.

Da Lorna Byrne var barn, blev hun opfattet som lettere retarderet. Hun syntes ikke interesseret i sine omgivelser og levede i høj grad i sin egen verden. Det, som ingen vidste, var, at hun faktisk levede i to verdener: Den menneskelige verden og den åndelige verden. Hun kunne se og kommunikere med engle, nøjagtig som hun snakkede med andre mennesker, og i mange år troede hun, at alle andre kunne se det samme. Englene fortalte hende, at hun skulle bevare det som en hemmelighed - indtil hun for få år siden fik at vide, at tiden var inde til at skrive en bog om hendes oplevelser - en bog, der ville blive en bestseller.

Og Engle i mit hår er i den grad blevet en bestseller! På verdensplan er den indtil videre solgt i 500.000 eksemplarer i 48 lande, og en filmatisering er undervejs. Bogen er en smuk og ærligt fortalt beretning om Lorna Byrnes liv - fra en vanskelig barndom i Irland under fattige kår, til hun i ungdomsårene finder kærligheden, stifter familie og år senere mister kærligheden igen. Samtidig giver bogen et fascinerende indblik i en anden verden - en verden fuld af kærlige engle og ånder, der hjælper og beskytter, vejleder og trøster, når vi har brug for opmuntring.

Engle i mit hår er en af den slags bøger, der går lige i hjertet! Den er et vidnesbyrd om, at vi alle er elsket, og at der altid er nogen ved vores side, uanset hvilke vanskeligheder vi møder på vores vej. Det er også en bog fuld af indsigt og visdom, der hjælper os til at forstå, at den åndelige verden ikke er adskilt fra os, men eksisterer midt i blandt os som en reel virkelighed. Og at der er en mening med alt det, vi kommer ud for. Og endelig husker bogen os på, at englene er der for os alle - vi skal bare spørge. De vil til enhver tid række ud og omfavne os og huske os på kærligheden.

Den kan købes her

Og så glæder jeg mig til at skrive imorgen hvordan det er gået ude hos Matilde.

tirsdag den 15. maj 2012

En hård men dejlig weekend

Vi stod op lørdag morgen kl 6.00, det er altså tidligt gab. Så skulle 3 børn gøres klar, spises af og pakke bil. Sikke et gedemarked, de to største drillede hinanden hele tiden, og den yngste hun er bare sød.

Men det lykkes at at få afleveret den lille hos mormor og morfar, vi synes ikke at hun skulle med på en så lang køretur. Og så vendte vi snuden mod Fyn, og vi stødte både på en masse bilister og vejarbejde, men endelig nærmede vi os målet for familiekomsammen. Vi havde valgt at komme en dag senere end de andre, det var et meget bevidst valg. Men hold da op hvor er Fyn bakket, når du køre ind i landet, det er for vildt.

Da vi ankom var de igang med en fodboldkamp, så Martin smuttede i fodboldtøjet og så var han klar. Jeg kørte med svigermor ind til en lille sød butik hvor jeg købte en lang sort kjole og fik 2 hængepotter og et stativ af svigermor. Dejligt.

Da vi kom tilbage var der frokost jeg havde selv medbragt mad, da jeg spiser ms-mad og det er bare nemmere selv at medbringe det. Så gik vi en tur ned til havnen og fik en kæmpe is og ja jeg syndede, men sådan er det.

Bagefter var der tid til en lur, jeg var rigtig træt og udkørt og da vi vågnede efter ca 1 time driller min finger igen. Ihhh altså hvor træls, men heldigvis havde jeg taget Bachs rescue med som redder mig hver gang jeg er ved at gå i panik. Alle burde have det i deres taske.

Nå men vi kom op, kom i pænt tøj, jeg fik lige mediteret og så var jeg klar til fest. Vi fik lækker mad, jeg havde mit eget med. Vi snakkede, drak vin og vi hyggede helt vildt. Da klokken nærmere sig 23.00 ville jeg putte børnene, men jeg var så træt at jeg lagde mig til at sove med dem, det var der sikkert ingen der opdagede.

Om morgen fik vi den lækkreste brunch, jeg fik havregryn, hvilket også var særdelse lækkert. Bilen blev pakket og nu vente en køretur på 3 timer. Men jeg savnede Vera rigtig meget, og jeg er sikker på hun savnede os. Jeg havde købt en flot hængepotte til min mor med en blomst så den fik hun da vi hentede Vera.

Af mine børn fik jeg nogle søde øreringe og et kæmpe kys, hvad mere kan man forlange.

Det har været en skøn weekend, men trætheden sidder stadig i kroppen, hånden er blevet sig selv igen og nu håber jeg snart solen titter frem for imorgen kører vi til mit fristed i Ejsing.