tirsdag den 5. juni 2012

Hold i nakken

Puha jeg fik et hold i nakken her i weekenden og igår var jeg til kiroprakter, og det gør sørme ondt. I kan nok høre jeg har lidt ondt af mig selv.

Nå men jeg har brugt dagen på at tænke over hvorfor jeg havde fået hold i nakken, jeg har ikke lavet noget eller på andre måder overanstregt mig.

Nakkestivhed - Problemer med mennesker. Føler dig låst fast i et snævert synspunkt. Har svært ved at forpligte dig. Føler dig presset, som om nogen presser dig til gøre noget, du ikke ønsker at gøre. Tænker for meget. Forsøger at dissekere i stedet for at føle.

Det har jeg læst mig frem til i min nye bog "kroppens hemmelige sprog". Og efter lidt tid fandt jeg ud af hvor skoen trykkede. Jeg har længe gerne ville ud af min mødregruppe, det er 4 gang jeg forsøger mig med en mødregruppe og det fungere overhovedet ikke for mig.

Jeg orker ikke at siden hveranden uge og diskutere børn, og hvor hårdt det er at få børn, hvor meget de har taget på, om de kan sidde selv, kravle, om de sover om natten, hvor længe de sover osv osv i det uendelige.

I dag der meldte jeg mig ud af "klubben" og ind i den virkelige verden :-) Og nu er min nakke i bedring, jeg har alt for længe gået omkring den varme grød, nu er springet taget og jeg har det fantastisk.

Min mand har længe sagt jeg skulle melde mig ud, fordi jeg føler at mødregrupper er noget djævlen har skabt. Man sidder der i gruppen og forsøger at overgå hinanden enten i hvem der klare det bedst eller hvem der har det hårdest. Og hver eneste gang er jeg ved at brække mig, men jeg misunder også de kvinder der elsker det, det er jo derfor jeg har forsøgt så mange gange. Men nu er håndklædet smidt i ringen, aldrig mere mødregrupper til mig, sikke en lettelse.

Min svigermor sagde til mig, du kunne jo være heldig at møde en i mødregruppen der er ligesom dig. Næhhh nej de mødre er jo ikke så dumme at deltage i en mødregruppe, så dem møder jeg ikke, de fravælger det, ligesom jeg skulle have gjort.

Udover min nakke har jeg det fantastisk, jeg mærker stortset ikke noget til sclerosen og går udfra at jeg om nogle år er rask.

Jeg har valgt kun at have positive tanker i mit hoved, det er sværere end det lyder, jeg meditere så jeg oplever udaf kroppen oplevelser. Jeg bruger farver når jeg meditere og så er jeg begyndt at tilgive de mennesker jeg mente der skulle brænde op i helvede.

Jeg siger til mig selv ca 100 gange om dagen, det burde være 400 gange om dagen at jeg værdsætter mig selv. Jeg er blevet mere og mere glad for min krop og mine små rynker rundt omkring.

Jeg er bestemt på min livs rejse og jeg nyder hver dag, sover godt om natten og velsigner alt det positive der er sket i løbet af dagen. Om morgen vågner jeg glad og positiv og klar på en ny og spændende dag.

Jeg husker også at fortæller mig selv op til flere gange i løbet af dagen at jeg er rask, og nu er jeg skisme begyndt at tro på det :-) Sikke en uorden.....

fredag den 1. juni 2012

I am


En fantastisk sang, der siger ufattelig meget om alle os :-)