onsdag den 30. maj 2012

Inspiration

Igår var jeg sammen med et meget inspirende menneske, som faktisk har helbredt sig selv, det kan lade sig gøre det er hun et levende bevis på.

Jeg fik en masse inspiration af hende, jeg skrev nogle bøger ned jeg simpelthen skal eje.

Forfatteren Louise Hay som har helbredt sig selv via positive tanker. En af hendes bøger hedder "Helbred dit liv".

Her kommer lige et citat fra hende:

"De tanker, du havde i går, har skabt den person, du er i dag, og hvordan du har det. Og de tanker, du har i dag, skaber den person, du er, og hvordan du har det i morgen. Positive bekræftelser fører til sunde tanker og derfor til sunde handlinger. Alt du giver ud af til universet - positivt og negativt - kommer tilbage til dig, så hvorfor ikke sende positive tanker ud og få overskud og sundhed retur? Sig, gerne højt, til dig selv: Jeg elsker og accepterer mig selv. Jeg ser på mig selv og andre gennem kærlighed. Jeg er tryg. Jeg trækker vejret frit og i fulde drag. Jeg stoler på livets gang. Vælg selv den sætning, du synes giver mest mening - eller find på din helt egen"

Jeg er ikke i tvivl om at jeg nok skal blive rask, men det bliver ikke nemt, det er hårdt arbejde. Jeg er
34 år, det er 34 år der skal laves om. Men det er bestemt ikke umuligt.

En anden bog jeg skal have købt er bogen "Kroppen hemmelige sprog" af Inna Segal.

Hun går ind og fortæller hvorfor du har fået forskellige sygdomme, og jeg vil rigtig gerne vide hvorfor jeg har fået sclerose og hvorddan jeg bliver rask igen.

Igår da jeg var i Netto faldt jeg lige over bogen "Det helbredende køkken" til kun 50 kr, det er for vildt.



Så nu vil jeg igang med at lave sunde retter sammen med min juice så kan det hvis ikke blive sundere. Jeg glæder mig for vildt til at jeg skal igang med bogen, den har længe været på min ønskeseddel.

torsdag den 24. maj 2012

Nyder solen

Imorgen tager vi på pinseferie oppe i campinvognen, så jeg skriver ikke på bloggen før på tirsdag. Jeg håber at I nyder solen og får en masse d-vitaminer.

God pinse!

onsdag den 23. maj 2012

Englekort

Jeg nyder så meget solen og varmen, det er fantastisk. I mandags var jeg hos healeren Matilde, hun brugte 1 1/2 time på mig og det var en fantastisk oplevelse. Da hun var færdig med at heale mig var jeg opløftet af en energi og tro jeg aldrig har oplevet før. Jeg kunne mærke hvordan energien strømmede igennem kroppen på mig og jeg følte jeg kunne hoppe til månen, det var en vild ubeskrivelig oplevelse.

Igår var jeg hos massør, det var bare skønt. Og jeg svævede derfra på en lyserød sky, det var lige det jeg trængte til. Jeg tror jeg har gået omkring 30 km de sidste 2 dage, jeg går rundt i hele byen med barnevognen og henter de 2 andre. Så jeg får både d-vitaminer og motion, kan det blive bedre.

Lige for tiden har jeg det godt, jeg laver en masse sammen med mine børn, har gæster, hygger og suser afsted. Sclerosetrætheden har jeg ikke følt længe, det er så fedt. Men jeg gør selvfølgelig også rigtig meget for at leve sundt og godt.

Tror du på engle, måske, måske ikke. Vi sad med nogle venner i campingvognen i lørdags og hyggede, konen fortalte at en veninde havde lagt englekort for hende og det havde været en spændende oplevelse.

Okay tænkte jeg, spændende. Jeg havde bestemt at jeg ville læse den bog om engle, sikke et sammentræf.

Jeg gik hjem og skrev englekort under google, wupti så kom jeg ind på en side hvor jeg kunne trække et kort. Det skulle prøves.

Jeg stillede et spørgsmål, sagde det højt: Hvordan bliver jeg et mere positivt menneske.

Det første kort der tiltræk min opmærksomhed trak jeg.

Der stod følgende:


Jeg er Michael

Jeg kommer til dig for at hjælpe dig

Med at skabe mere harmoni i dit liv.

Det er meget enkelt

Så længe du forsøger at leve længere

fremme i tiden end du egentlig er,

Så længe du holder fast i og

Fokuserer på fortiden,

Hvordan kan du så opleve fred

i dit nu

Ærkeenglen Michael

Det ramte fuldstændig plet, det er præcis sådan jeg er, jeg synes virkelig at det var mærkeligt og tankevækkende og spændende. Og jeg tænkte rigtig meget over det for det passer så godt på mig, jeg skal leve i nuet og ikke have mine tanker i fremtiden.

Her fra morgen prøvede jeg igen.
Jeg sagde noget i tvivl med hvorfor jeg blev syg.
Her kom svaret:

Jeg skriver til dig
fordi jeg ved, at du ved det
Du ved at intet er tilfældigt
at alt er givet og det med et aftryk af
størst mulig kærlighed
Jeg skriver til dig for at huske dig på
hvem du er
og lige nu hvor du læser dette, giver
jeg dig koderne i energien
så du kan integrere det og forstå
meningen
Vi ved at du ved
tak fordi du tager imod

Ærkeenglen Metatron

 Prøv det selv lige her

søndag den 20. maj 2012

Spejlterapi

Interessant artikel i BT, hvor man bruger spejlterapi til at snyde hjernen med. Hvis man f.eks har en lammet hånd, så bruger man den raske hånd foran spejlet og på den måde snyder man hjernen, hvordan det præcis foregår ved jeg ikke, men det lyder total spændende. Og endnu mere interessant er at flere og flere hospitaler bruger alternative behandlinger hvilket jeg personligt synes der er meget positivt.

Læs om spejlterapi

Idag skal vi hjem fra camping og hverdagen banker endnu engang på, hvor manden skal arbejde nat hele ugen og jeg går bare hjemme og hygger med lille Vera.

Men først skal vi lige ind og se fodboldkampen Fck - Fcm, det bliver en spændende kamp og vi glæder os. Og heldigvis bliver det super vejr idag, det kan simpelthen ikke blive andet end en fantastisk søndag :-) Vi holder selvfølgelig med Fcm, hvis I er i tvivl.

lørdag den 19. maj 2012

Tankfeltterapi


Jeg har taget det første kursus i tankfeltterapi og var faktisk meget skeptisk, det er man vel altid. Efter nogle få timer var jeg blevet overbevist og jo mere jeg lærte og så, jo mere overbevist blev jeg. Det bedste ved tankfeltterapi er at man lære teknikkerne selv, så man kan faktisk helbrede sig selv og hjælpe andre.

Optil 2 gange om dage, altid om aften når jeg ligger i sengen, nogle gange når jeg vågner, ellers midt på dagen hvis tiden er til det.

Og det fjerner virkelig ubehaget og det virker, jeg synes mit liv er blevet meget bedre efter jeg har lært teknikkerne, og specielt min angst er der kommet mere styr på.

Jeg vil skrive mere om tankfeltterapi her på bloggen og mine erfaringer med metoden, men se videoen, det er en lille forsmag.

fredag den 18. maj 2012

Solen skinner

Jeg har simpelthen ikke tid til at blogge jeg skal ud og have D - vitaminer og nyde at solen endelig er dukket frem. Så jeg blogger senere :-)

Nyd solen inden den forsvinder igen.....

torsdag den 17. maj 2012

Blev brændt af

Igår da jeg skulle heales kom jeg til en lukket dør, jeg prøvede at ringe til Matilde men der var ingen der svarede. Så ringede jeg på hos naboen for jeg var selvfølgelig nerøs for at der kunne være sket hende noget.

Hun havde nummeret på Matildes datter, så vi ringede til hende og fik at vide at de var sammen. Heldigvis var der ikke sket Matilde noget, hun havde simpelthen glemt det, men hun er 90 år og det er vel begrænset hvad man kan forvente. Hun har også selv sagt at hukommelsen er ikke hvad den har været, så det er ærlig snak. Næste gang må jeg heller ringe inden jeg kører afsted, det tager alligevel 45 min hver vej, de timer kunne jeg som travl mor godt bruge på noget andet. Men skidt pyt, så kunne jeg sidde i bilen og tænke over livet. Nu har vi lavet en ny aftale på mandag kl 17.00, og jeg glæder mig og håber at hun ikke glemmer det.

Lige nu sidder jeg i vores dejlige campingvogn, det blæser og regner helt vildt, jeg synes virkelig at det har været en rigtig træls forsommer, æv æv. Om ca 40 dage elller nærmere den 1/7 pakker vi det hele ned igen. Hvad der ellers skal ske i sommerferien det er ikke besluttet endnu, men hvis solen dukker op i uge 29 og 30 så triller vi helt sikkert afsted med campingvognen.

Sol sol kom igen solen er min bedste ven. Kom nu......

onsdag den 16. maj 2012

Mere mellem himmel og jord

Dem der følger bloggen har sikkert fundet ud af at jeg tror der er mere mellem himmel og jord end vi lige regner med.
Da jeg var rask, havde jeg altid travlt, jeg havde så travlt at 24 timer i døgnet var slet ikke nok, jeg stressede afsted og mærkede slet ikke min krop.

Som min mand siger: "Når du ikke vil lytte til din krop og gearer ned så trækker kroppen håndbremsen og for dig var håndbremsen sclerose". Så blev jeg tvunget til at lytte, tvunget til at stoppe op og lige tænke, hov hov sådan noget sker kun for naboen. Men det skete for mig, og jeg vil simpelthen så gerne leve med sygdommen på en positiv måde. Men hold op hvor er det til tider hårdt, mega hårdt og trættende. Det er opad bakke, selvom jeg forsøger at bevare humøret.

For mig, er jeg begyndt at lytte alt for meget til mig krop, det vil sige hvis den reagere lidt anderledes end normalt er mine antenner straks ude. Den del arbejder jeg rigtig meget på, for det er ikke sundt at være så opmærksom på sin krop.

Det positive er at sclerosetrætheden fylder knap så meget længere, så jeg kan kun opfordre alle til at spise ms-kost og man vil mærke en markant forbedring. Det har ikke kun en positiv indvirkning på mig, men også på resten af familien. Idag tager jeg alene afsted med 3 børn på camping, om torsdagen kommer Martins kammerat derop og sover, så har jeg 4 børn. Om fredagen kommer der lige en dreng til og så kommer min mand om eftermiddagen og køre de 3 drenge til fodbold.
Det havde jeg ikke kunnet for 1 år siden, mit overskud er helt anderledes end før, selvom jeg stadig kan blive overmandet af en træthed så sker det ikke så ofte længere.

Idag skal jeg også ud til Matilde og heales, for hun kan noget jeg ikke kan forklare, og derfor må konklusionen blive. Der er mere mellem himmel og jord end vi kan forklare. Så derfor vil jeg have købt og læst denne bog:


Vi er aldrig alene - der er altid en engel ved vores side! Det ved Lorna Byrne, der har set og kommunikeret med engle hele sit liv. Læs hendes fascinerende og gribende beretning om et liv fyldt med engle.

Da Lorna Byrne var barn, blev hun opfattet som lettere retarderet. Hun syntes ikke interesseret i sine omgivelser og levede i høj grad i sin egen verden. Det, som ingen vidste, var, at hun faktisk levede i to verdener: Den menneskelige verden og den åndelige verden. Hun kunne se og kommunikere med engle, nøjagtig som hun snakkede med andre mennesker, og i mange år troede hun, at alle andre kunne se det samme. Englene fortalte hende, at hun skulle bevare det som en hemmelighed - indtil hun for få år siden fik at vide, at tiden var inde til at skrive en bog om hendes oplevelser - en bog, der ville blive en bestseller.

Og Engle i mit hår er i den grad blevet en bestseller! På verdensplan er den indtil videre solgt i 500.000 eksemplarer i 48 lande, og en filmatisering er undervejs. Bogen er en smuk og ærligt fortalt beretning om Lorna Byrnes liv - fra en vanskelig barndom i Irland under fattige kår, til hun i ungdomsårene finder kærligheden, stifter familie og år senere mister kærligheden igen. Samtidig giver bogen et fascinerende indblik i en anden verden - en verden fuld af kærlige engle og ånder, der hjælper og beskytter, vejleder og trøster, når vi har brug for opmuntring.

Engle i mit hår er en af den slags bøger, der går lige i hjertet! Den er et vidnesbyrd om, at vi alle er elsket, og at der altid er nogen ved vores side, uanset hvilke vanskeligheder vi møder på vores vej. Det er også en bog fuld af indsigt og visdom, der hjælper os til at forstå, at den åndelige verden ikke er adskilt fra os, men eksisterer midt i blandt os som en reel virkelighed. Og at der er en mening med alt det, vi kommer ud for. Og endelig husker bogen os på, at englene er der for os alle - vi skal bare spørge. De vil til enhver tid række ud og omfavne os og huske os på kærligheden.

Den kan købes her

Og så glæder jeg mig til at skrive imorgen hvordan det er gået ude hos Matilde.

tirsdag den 15. maj 2012

En hård men dejlig weekend

Vi stod op lørdag morgen kl 6.00, det er altså tidligt gab. Så skulle 3 børn gøres klar, spises af og pakke bil. Sikke et gedemarked, de to største drillede hinanden hele tiden, og den yngste hun er bare sød.

Men det lykkes at at få afleveret den lille hos mormor og morfar, vi synes ikke at hun skulle med på en så lang køretur. Og så vendte vi snuden mod Fyn, og vi stødte både på en masse bilister og vejarbejde, men endelig nærmede vi os målet for familiekomsammen. Vi havde valgt at komme en dag senere end de andre, det var et meget bevidst valg. Men hold da op hvor er Fyn bakket, når du køre ind i landet, det er for vildt.

Da vi ankom var de igang med en fodboldkamp, så Martin smuttede i fodboldtøjet og så var han klar. Jeg kørte med svigermor ind til en lille sød butik hvor jeg købte en lang sort kjole og fik 2 hængepotter og et stativ af svigermor. Dejligt.

Da vi kom tilbage var der frokost jeg havde selv medbragt mad, da jeg spiser ms-mad og det er bare nemmere selv at medbringe det. Så gik vi en tur ned til havnen og fik en kæmpe is og ja jeg syndede, men sådan er det.

Bagefter var der tid til en lur, jeg var rigtig træt og udkørt og da vi vågnede efter ca 1 time driller min finger igen. Ihhh altså hvor træls, men heldigvis havde jeg taget Bachs rescue med som redder mig hver gang jeg er ved at gå i panik. Alle burde have det i deres taske.

Nå men vi kom op, kom i pænt tøj, jeg fik lige mediteret og så var jeg klar til fest. Vi fik lækker mad, jeg havde mit eget med. Vi snakkede, drak vin og vi hyggede helt vildt. Da klokken nærmere sig 23.00 ville jeg putte børnene, men jeg var så træt at jeg lagde mig til at sove med dem, det var der sikkert ingen der opdagede.

Om morgen fik vi den lækkreste brunch, jeg fik havregryn, hvilket også var særdelse lækkert. Bilen blev pakket og nu vente en køretur på 3 timer. Men jeg savnede Vera rigtig meget, og jeg er sikker på hun savnede os. Jeg havde købt en flot hængepotte til min mor med en blomst så den fik hun da vi hentede Vera.

Af mine børn fik jeg nogle søde øreringe og et kæmpe kys, hvad mere kan man forlange.

Det har været en skøn weekend, men trætheden sidder stadig i kroppen, hånden er blevet sig selv igen og nu håber jeg snart solen titter frem for imorgen kører vi til mit fristed i Ejsing.

mandag den 14. maj 2012

Zink -  et vigtig vitamin

Jeg blev aldrig færdig med at skrive om alle de vitaminer jeg tager hver dag, så her kommer lige lidt om zink.

Zink findes i kød, mælk, ost, fuldkornsprodukter, så for mig som ikke spiser særlig meget af de produkter er det ekstra vigtigt at få zink ved siden af.

Zink er et vigtigt antioxidant og for mig har det været helt naturligt at tage et tilskud af zink hver dag, så jeg er sikker på at være dækket ind.

fredag den 11. maj 2012

Weekendophold

Imorgen tidlig kl 8.00 drager hele familien til Fyn, hvor vi skal samles med hele min mands familie. Vi er afsted 1 gang om året og det er super hyggeligt, så vi glæder os.

Derfor bliver bloggen først opdateret på søndag eller mandag, håber at I alle må få en fantastisk weekend.

torsdag den 10. maj 2012

Vitaminindsprøjtning

Cool Sommer Breeze er nummer 9 i bogen "High on Juice", og den fik jeg til morgenmad sammen med min havregryn. Bogen skriver: Den indeholder et væld af næringsstoffer, som alle arbejder flittigt sammen om at booste hele sundhedstilstanden i kroppen - både mentalt og fysisk".

Ingredienserne til juicen

Det færdige resultat
Ingredienser

2 grønne æbler
2 stilke selleri
1/3 økologisk citron med skræl
1/2 squash
1/2 agurk
1 broccoli stok
Is og 2 spsk kvalitetsolie

Pres det hele i en juicemaskine og server med is og olie.

Juicen smager fantastisk godt, så der er ingen undskylning for ikke at komme igang, jeg kan tydelig mærke på min krop at jeg har fået mere overskud.

Friskpresset juice

Dem der følger min blog ved at jeg skal lave alle 25 juice fra bogen "High on Juice", jeg er kommet til nummer 8. Nogle af de 8 har jeg lavet flere gange, for ligesom at få brugt grøntsagerne og enkelte dage har jeg sprunget over.


Min morgenmad når jeg virkelig er god ved mig selv, ellers spiser jeg altid havregryn med mælk uden sukker. Der er laks, spejleæg, ristet rugbrød, advokado og rødløg. Så får jeg en lækker juice med masser af grøntsager i, så bliver jeg fyldt op med god energi.

En liste over juice der er prøvet.

Syn for sagen

Naturlig skønhed

Sunny side up

Sportsvip

Skrap citrus

Ginger shot

Popeye

Gulerodslift

Det er lidt sjovt, nu hvor jeg har drukket disse juice over en længere periode kan jeg slet ikke undvære dem. Jeg er simpelthen blevet afhængig, men det er vel okay, det er ihvertfald sundt.

Så kommer det store spørgsmål til 1 million, kan jeg mærke forskel. JA JA JA JA det kan jeg, jeg lider slet ikke af træthed som jeg oplevede før i tiden. Jeg var så træt at jeg ikke kunne stå op og skrælle kartofler, jeg skulle ned og sidde på en stol. Jeg kunne ikke holde til stå op i længere tid, jeg skulle hen og sove faktisk hver dag. Jeg følte at jeg levede i en osteklokke, det skal man opleve for at forstå hvad jeg mener. Jeg kunne heller ikke overskue hvis vi skulle på tur, familiefest eller begivenheder der tærede på mine kræfter. Alt det er fortid. Jeg er slet ikke træt på samme måde, nu er jeg måske doven engang imellem. Men jeg oplever slet ikke den sclerosetræthed jeg led af før i tiden. Og jeg har endda et spædbarn og det er bare fantastisk, livet er fantastisk. Det er fantastisk at jeg kan gøre noget for mig selv, jeg kan mærke der er det rigtige.

Og mine hænder bliver bedre og bedre, så kan det være der er nogle der siger at det er noget man bilder sig ind. Eller tro kan flytte bjerge, jeg er pis hamrende ligeglad, mine hænder er blevet bedre efter jeg har været hos Matilde. Hvis det er noget jeg kan bilde mig ind, fint nok så gør jeg det, så tror jeg også lige at jeg bilder mig ind at jeg bliver rask. Er jeg så rask imorgen ?

Her i weekende skal jeg på familietur til fyn og jeg glæder mig. Det bobler i min mave og bare kigge på mine børns glade ansigter, mor har fået overskud, det er det hele værd. Jeg vil hellere undvære slik, chips, sodavand, fast food, rødt kød og alt andet skidt end jeg vil undvære alt det sjove med børnene, de kan mærke at jeg har fået overskud og jeg kan mærke det.

Jeg har stadig dage der er trælse, de fleste dage er stadige hårde og til tider uoverskuelige, mit mål er om 1 år, skal jeg have flere gode dage end dårlige. Jeg håber det lykkes.

Jeg fortsætter med Osteopati, massør, healing og på sigt vil jeg have koblet zoneterapi på. Men der skal også være penge til alle drømmene, det er dyrt. Vi har ikke særlig mange penge, jeg er studerende på barsel og min mand er i voksenlærer, pengene er små, men vi har det godt.


tirsdag den 8. maj 2012

En vild oplevelse

Dem der følger min blog ved at jeg var ved healer igår og det var en speciel oplevelse jeg sent vil glemme.

I ved at mine hænder har drillet, især min venstre hånd er ligesom gået i ryk helt slemt om natten og i forgårs gik de helt amok. Det fylder bare når ens hånd driller, ihhh altså så bliv da normal. Men det er ikke noget jeg deler med resten af familien når min krop driller, til tider gør jeg, men min mand skal ikke konstant høre om alt dårligdom. Han skal jo helst se mig som hans super hotte kone og ikke en der dræner hans hverdag med alt hendes dårligdom. Det skal lige siges at jeg gerne må dræne ham, men det er ikke ensbetydning med at jeg gør det. Han er god og solid støtte, min klippe.

I ved jeg har været ved Osteopat, massør og min hånd var ikke blevet bedre, desværre. Men jeg vil hellere være optimist end pessismist, så jeg er sikker på det snart bliver meget bedre.

Nu springer jeg lidt i det, jeg håber ikke det bliver for rodet. Nå men jeg skulle være i Herning kl 17.00 for at blive healet hos den 90 årige ældre dame. Manden kom hjem kl 15.30, jeg snakkede i telefon og fik ham sendt afsted for at hente børnene. Jeg kunne allerede mærke at det her ville blive presset, så jeg blev stresset på forhånd.

Martin vores store dreng skulle til fodbold kl 17.00, min niece var faldet og slået nakken og var blevet kørt på Herning sygehus. Heldigvis ikke noget alvorligt, puha. Mine forældre arbejder i en genbrugsbutik og kunne ikke kører ham afsted, da de først havde "fri" kl 17.00. Så jeg kunne slet ikke se hvordan Peder skulle komme afsted med 3 børn i regnvejr til fodbold uden en bil. Se det er en udfordring.

Peder var hjemme kl 16.10, og så havde han lige aftalt med en af Martins kammerater at han kunne kører ham hjem efter fodbold. Halloooo, du har ingen bil. Nå men han troede han kunne låne mine forældres, min far går til bridge om tirsdagen så det går slet ikke. Nå men jeg fik ringet til kammeraten og sagt at det ikke kunne lade sig gøre da jeg havde bilen til Herning. Nu var jeg både forsinket og stresset.

Peder ville ringe til Martins træner og høre om de kunne hente ham, så han kunne komme til fodbold. Det kunne de, et problem mindre.

Nu var jeg godt på vej til healeren, og det gik faktisk godt. Da jeg kom til Herning satte jeg gps´en til og ringede og sagde jeg blev lidt forsinket. Jeg er altid forsinket, det er virkelig noget jeg skal arbejde seriøst med.

Mit møde med Matilde

Jeg ringede på døren og den mest behagelig og varmblodige dame lukkede op, jeg ville aldrig have gættet på at hun var 90 år.

Hele hendes person var så rolig at man næsten med det samme blev fuldstændig afslappet og følte sig hjemme. Hun havde en dejlig lejlighed hvor man følte sig godt tilpas.

Hun trak en stol frem og jeg satte mig, så lagde hun sine hænder op over min nakke og hovede, mens hun snakkede om løst og fast.

Okay tænkte jeg er det det, der skete ingenting. Vi talte om at jeg har sclerose og hun sagde at det vi kunne var at forsøge at bremse sygdommen. I min verden lød det som en fremragende plan, lad os følge den.

Hun fortalte at hendes bror også fik sclerose, han døde af sygdommen som 52 årig, dengang fik man ikke medicin og der var ikke så mange der kendte til sygdommen. Jeg fortalte at jeg havde fravalgt medicin i første omgang, det synes hun som en af de få, at det lød som en rigtig god idé. Hun fortalte at bønne, altså at bede til Vorherre var den bedste medicin. Hun ville vise mig en artikel næste gang hvor en overlæge, tror jeg det var, havde sagt lige præcis det.

Hun havde ikke evnerne da hendes bror blev syg, desværre. Men de sidste 30 år havde hun hjulpet ufattelige mange mennesker. Nogle kom tilbage efter nogle år, andre så hun aldrig igen.

Hun siger det er ikke hende der gør arbejdet, det er Vorherre, han arbejder igennem hende og til tider kunne hun mærke det på sin egen krop, men det ville hun ikke rigtig snakke om.

Pludselig skete der noget, min lillefinger i min dårlige hånd begyndte ligesom at sitre og sove. Det er svært at forklare og det bredte sig. Det var en vild følelse og jeg blev helt paf. Hun fortsatte med at heale mig, det tog cirka en time og jeg følte mig ufattelig let og rolig da jeg forlod hendes lejlighed. Jeg havde fået en ny tid til på onsdag i næste uge og jeg glæder mig.

Bedring ?

Min hånd har ikke drillet mig nær så meget i nat som den plejer, den driller stadig men det er blevet bedre.
Jeg føler mig stadig mat i kroppen og havde lige efterfølgende en følelse af at min venstre ben drillede, men det er blevet bedre. Jeg føler at min krop healer, men det tager tid og det er jeg klar over.

Jeg synes bare det har været en vild positiv oplevelse, og jeg føler helt ind i mit hjerte at der skete noget jeg ikke kan forklare. Den vildeste oplevelse ever.

Lige nu er jeg bare super glad og rolig.

Hver dag laver jeg tankfeltterapi på mig selv, men det fortæller jeg om senere, det er nemlig en længere smøre.

Tankespind

Jeg har rigtig mange tanker omkring min sclerose, og jeg er nok nået frem til at jeg skal leve, tænke og spise helt anderledes.
Min teori er: Hvis den måde jeg levede på gav mig sclerose, hvis jeg så fortsætter på den måde, så forsvinder sclerosen ikke. Okay fint nok, så tager jeg da bare medicin, men medicinen helbreder ikke sclerosen den udsætter bare attakket. Jeg har bare set det så mange gange, en person får sclerose, kommer på medicin, et år senere et nyt attak. Fortsætter samme livstil, stres, jag og hurtig mad. Man kommer på ny medicin, men får alligevel et nyt attak. Så kommer man på fleks eller førtidspension og så er det der man er.

Man hvad nu hvis man vender sit liv på hovedet og siger jeg må have levet på en måde der har udløst sclerose, enten forkert kost, stress, for mange tanker i hovedet eller hvad ved jeg. Fint nok, så gør jeg det modsatte set udfra mit liv.

Hvordan jeg levede før:

For mange projekter, jeg rendte fra det ene projekt til det andet, hvilede aldrig i mig selv.

Levede ikke i nuet, mine tanker var alle mulige andre steder end hos familien. Når jeg var færdig med første projekt var tankerne på nummer 2.

Jeg var aldrig rigtig tilfreds, troede altid græsset var grønnere på den anden side.

Fik alt for ofte hurtig mad og bestemt ikke nok grøntsager, og vi købte ikke ofte nok økologisk.

Ofte sprang jeg morgenmad over og alt for tit var det hvidt brød og kakao (min svaghed), hvis jeg fik morgenmad.

Chips, slik og sodavand (gerne light) for så var jeg sund. Det fik vi tit i weekenden.

Stress stress stress altid på farten

Angst for ikke at slå til, angst for min mands epilepsi.

Hvilede på ingen måde i mig selv og var til tider meget negativ.

Stillede for høje krav til mig selv og mine omgivelser

Jeg bærer nag, meget dårlig egenskab.

Så nu skal jeg bare gøre det modsatte, hvor svært kan det være. Det er hele min personlighed der skal laves om, min livsstil, min væremåde, min tankegang. Alt det negative i mit liv skal fjernes til noget positivt. Se det er et projekt der vil noget, jeg skal simpelthen have ryddet op en gang for alle.

Indtil videre har jeg fravalgt medicin, måske en meget dårlig løsning. Men jeg kan vælge at være syg af sclerosen eller medicinen, lige nu vælger jeg sclerosen. Hvis jeg ikke kan komme sygdommen til livs via min tankegang og livsstil, så har jeg medicinen. Det er plan B.

Og der er faktisk andre der er blevet raske, og lever med sclerosen som en del af deres liv og har det godt. Jeg håber det også kan lykkes for mig.

mandag den 7. maj 2012

Jeg skal heales

Jeg har altid været meget skeptisk, I kender godt alle dem der har gået på en healer skole og så tager de bagefter 500 kr eller mere for at heale en. Jeg har altid tænkt at det var fup og fidus, rene pengemaskiner.

Nå men sidste weekend var jeg på et kursus, og der mødte jeg en fantastisk kvinde som desværre har kræft. Hun fortalte at hun var blevet healet af en ældre dame på 90 år og det havde været en fantastisk oplevelse.

Jeg spurgte om jeg kunne få hendes nummer da jeg længe gerne har villet blive healet, men det skulle altså foregå på den rigtige måde. Jeg har lige haft ringet til hende og jeg skal heales imorgen kl 17.00, og jeg måtte selv bestemme hvad jeg vil give for det. Hun gør det ikke for pengene, men fordi hun kan.

Hun kunne heller ikke garantere at jeg ville få noget ud af det, det var forskelligt fra gang til gang, men hun ville gerne prøve. Jeg glæder mig så meget, jeg har aldrig prøvet det før, det bliver rigtig spændende.

onsdag den 2. maj 2012

Aronia – Livets Saft



Hvis du har sclerose eller andre kroniske sygdomme, eller vil du bare gerne leve længe og godt, så drik Aronia juice eller som kaldet Livets saft.

Aronia har stort indhold af anthocyaning og polyphenol som sammen med indtag af gode vitaminer og mineraler, kan give kroppen det stærkest mulige forsvar, saften indeholder de kendte biologisk aktive stoffer, der også findes i solbær, hyldebær, blåbær, brombær, blå druer, kort sagt alle mørke bærs aktive indholdsstoffer i et eneste bær.

Aronia spiller også en vigtig rolle i reduceringen af kapillærgennemtrængelighed og en genopbygning af de små blodkars vægge, der er de største bivirkninger fra sygdomme som sclerose, diabetes og for højt blodtryk. Flavonoidernes evne til at tætne kapillærerne er tidligt blevet anerkendt og det er derfor flavonoiderne kaldes for vitamin P (P står for permeability, hvilket betyder gennemtrængelighed).

Juicen kan købes i helsebutikker.

Her fortæller Terry Walsh om de fantastiske bær, og dem der ikke ved hvem Terry Walsh er. Hun har sclerose og sad i kørestol, men ved at lave sit liv om og sin livsstil om er hun idag gående, arbejder og cykler rundt. Hun lever et liv som ikke burde være muligt når man har sclerose.


tirsdag den 1. maj 2012

En dejlig solskindag


Prinsessen sover

Laura på sit løbehjul, langt fremme

Mine vinterblege ben