tirsdag den 8. maj 2012

En vild oplevelse

Dem der følger min blog ved at jeg var ved healer igår og det var en speciel oplevelse jeg sent vil glemme.

I ved at mine hænder har drillet, især min venstre hånd er ligesom gået i ryk helt slemt om natten og i forgårs gik de helt amok. Det fylder bare når ens hånd driller, ihhh altså så bliv da normal. Men det er ikke noget jeg deler med resten af familien når min krop driller, til tider gør jeg, men min mand skal ikke konstant høre om alt dårligdom. Han skal jo helst se mig som hans super hotte kone og ikke en der dræner hans hverdag med alt hendes dårligdom. Det skal lige siges at jeg gerne må dræne ham, men det er ikke ensbetydning med at jeg gør det. Han er god og solid støtte, min klippe.

I ved jeg har været ved Osteopat, massør og min hånd var ikke blevet bedre, desværre. Men jeg vil hellere være optimist end pessismist, så jeg er sikker på det snart bliver meget bedre.

Nu springer jeg lidt i det, jeg håber ikke det bliver for rodet. Nå men jeg skulle være i Herning kl 17.00 for at blive healet hos den 90 årige ældre dame. Manden kom hjem kl 15.30, jeg snakkede i telefon og fik ham sendt afsted for at hente børnene. Jeg kunne allerede mærke at det her ville blive presset, så jeg blev stresset på forhånd.

Martin vores store dreng skulle til fodbold kl 17.00, min niece var faldet og slået nakken og var blevet kørt på Herning sygehus. Heldigvis ikke noget alvorligt, puha. Mine forældre arbejder i en genbrugsbutik og kunne ikke kører ham afsted, da de først havde "fri" kl 17.00. Så jeg kunne slet ikke se hvordan Peder skulle komme afsted med 3 børn i regnvejr til fodbold uden en bil. Se det er en udfordring.

Peder var hjemme kl 16.10, og så havde han lige aftalt med en af Martins kammerater at han kunne kører ham hjem efter fodbold. Halloooo, du har ingen bil. Nå men han troede han kunne låne mine forældres, min far går til bridge om tirsdagen så det går slet ikke. Nå men jeg fik ringet til kammeraten og sagt at det ikke kunne lade sig gøre da jeg havde bilen til Herning. Nu var jeg både forsinket og stresset.

Peder ville ringe til Martins træner og høre om de kunne hente ham, så han kunne komme til fodbold. Det kunne de, et problem mindre.

Nu var jeg godt på vej til healeren, og det gik faktisk godt. Da jeg kom til Herning satte jeg gps´en til og ringede og sagde jeg blev lidt forsinket. Jeg er altid forsinket, det er virkelig noget jeg skal arbejde seriøst med.

Mit møde med Matilde

Jeg ringede på døren og den mest behagelig og varmblodige dame lukkede op, jeg ville aldrig have gættet på at hun var 90 år.

Hele hendes person var så rolig at man næsten med det samme blev fuldstændig afslappet og følte sig hjemme. Hun havde en dejlig lejlighed hvor man følte sig godt tilpas.

Hun trak en stol frem og jeg satte mig, så lagde hun sine hænder op over min nakke og hovede, mens hun snakkede om løst og fast.

Okay tænkte jeg er det det, der skete ingenting. Vi talte om at jeg har sclerose og hun sagde at det vi kunne var at forsøge at bremse sygdommen. I min verden lød det som en fremragende plan, lad os følge den.

Hun fortalte at hendes bror også fik sclerose, han døde af sygdommen som 52 årig, dengang fik man ikke medicin og der var ikke så mange der kendte til sygdommen. Jeg fortalte at jeg havde fravalgt medicin i første omgang, det synes hun som en af de få, at det lød som en rigtig god idé. Hun fortalte at bønne, altså at bede til Vorherre var den bedste medicin. Hun ville vise mig en artikel næste gang hvor en overlæge, tror jeg det var, havde sagt lige præcis det.

Hun havde ikke evnerne da hendes bror blev syg, desværre. Men de sidste 30 år havde hun hjulpet ufattelige mange mennesker. Nogle kom tilbage efter nogle år, andre så hun aldrig igen.

Hun siger det er ikke hende der gør arbejdet, det er Vorherre, han arbejder igennem hende og til tider kunne hun mærke det på sin egen krop, men det ville hun ikke rigtig snakke om.

Pludselig skete der noget, min lillefinger i min dårlige hånd begyndte ligesom at sitre og sove. Det er svært at forklare og det bredte sig. Det var en vild følelse og jeg blev helt paf. Hun fortsatte med at heale mig, det tog cirka en time og jeg følte mig ufattelig let og rolig da jeg forlod hendes lejlighed. Jeg havde fået en ny tid til på onsdag i næste uge og jeg glæder mig.

Bedring ?

Min hånd har ikke drillet mig nær så meget i nat som den plejer, den driller stadig men det er blevet bedre.
Jeg føler mig stadig mat i kroppen og havde lige efterfølgende en følelse af at min venstre ben drillede, men det er blevet bedre. Jeg føler at min krop healer, men det tager tid og det er jeg klar over.

Jeg synes bare det har været en vild positiv oplevelse, og jeg føler helt ind i mit hjerte at der skete noget jeg ikke kan forklare. Den vildeste oplevelse ever.

Lige nu er jeg bare super glad og rolig.

Hver dag laver jeg tankfeltterapi på mig selv, men det fortæller jeg om senere, det er nemlig en længere smøre.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar