tirsdag den 15. maj 2012

En hård men dejlig weekend

Vi stod op lørdag morgen kl 6.00, det er altså tidligt gab. Så skulle 3 børn gøres klar, spises af og pakke bil. Sikke et gedemarked, de to største drillede hinanden hele tiden, og den yngste hun er bare sød.

Men det lykkes at at få afleveret den lille hos mormor og morfar, vi synes ikke at hun skulle med på en så lang køretur. Og så vendte vi snuden mod Fyn, og vi stødte både på en masse bilister og vejarbejde, men endelig nærmede vi os målet for familiekomsammen. Vi havde valgt at komme en dag senere end de andre, det var et meget bevidst valg. Men hold da op hvor er Fyn bakket, når du køre ind i landet, det er for vildt.

Da vi ankom var de igang med en fodboldkamp, så Martin smuttede i fodboldtøjet og så var han klar. Jeg kørte med svigermor ind til en lille sød butik hvor jeg købte en lang sort kjole og fik 2 hængepotter og et stativ af svigermor. Dejligt.

Da vi kom tilbage var der frokost jeg havde selv medbragt mad, da jeg spiser ms-mad og det er bare nemmere selv at medbringe det. Så gik vi en tur ned til havnen og fik en kæmpe is og ja jeg syndede, men sådan er det.

Bagefter var der tid til en lur, jeg var rigtig træt og udkørt og da vi vågnede efter ca 1 time driller min finger igen. Ihhh altså hvor træls, men heldigvis havde jeg taget Bachs rescue med som redder mig hver gang jeg er ved at gå i panik. Alle burde have det i deres taske.

Nå men vi kom op, kom i pænt tøj, jeg fik lige mediteret og så var jeg klar til fest. Vi fik lækker mad, jeg havde mit eget med. Vi snakkede, drak vin og vi hyggede helt vildt. Da klokken nærmere sig 23.00 ville jeg putte børnene, men jeg var så træt at jeg lagde mig til at sove med dem, det var der sikkert ingen der opdagede.

Om morgen fik vi den lækkreste brunch, jeg fik havregryn, hvilket også var særdelse lækkert. Bilen blev pakket og nu vente en køretur på 3 timer. Men jeg savnede Vera rigtig meget, og jeg er sikker på hun savnede os. Jeg havde købt en flot hængepotte til min mor med en blomst så den fik hun da vi hentede Vera.

Af mine børn fik jeg nogle søde øreringe og et kæmpe kys, hvad mere kan man forlange.

Det har været en skøn weekend, men trætheden sidder stadig i kroppen, hånden er blevet sig selv igen og nu håber jeg snart solen titter frem for imorgen kører vi til mit fristed i Ejsing.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar