Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Bøger. Vis alle opslag

onsdag den 30. maj 2012

Inspiration

Igår var jeg sammen med et meget inspirende menneske, som faktisk har helbredt sig selv, det kan lade sig gøre det er hun et levende bevis på.

Jeg fik en masse inspiration af hende, jeg skrev nogle bøger ned jeg simpelthen skal eje.

Forfatteren Louise Hay som har helbredt sig selv via positive tanker. En af hendes bøger hedder "Helbred dit liv".

Her kommer lige et citat fra hende:

"De tanker, du havde i går, har skabt den person, du er i dag, og hvordan du har det. Og de tanker, du har i dag, skaber den person, du er, og hvordan du har det i morgen. Positive bekræftelser fører til sunde tanker og derfor til sunde handlinger. Alt du giver ud af til universet - positivt og negativt - kommer tilbage til dig, så hvorfor ikke sende positive tanker ud og få overskud og sundhed retur? Sig, gerne højt, til dig selv: Jeg elsker og accepterer mig selv. Jeg ser på mig selv og andre gennem kærlighed. Jeg er tryg. Jeg trækker vejret frit og i fulde drag. Jeg stoler på livets gang. Vælg selv den sætning, du synes giver mest mening - eller find på din helt egen"

Jeg er ikke i tvivl om at jeg nok skal blive rask, men det bliver ikke nemt, det er hårdt arbejde. Jeg er
34 år, det er 34 år der skal laves om. Men det er bestemt ikke umuligt.

En anden bog jeg skal have købt er bogen "Kroppen hemmelige sprog" af Inna Segal.

Hun går ind og fortæller hvorfor du har fået forskellige sygdomme, og jeg vil rigtig gerne vide hvorfor jeg har fået sclerose og hvorddan jeg bliver rask igen.

Igår da jeg var i Netto faldt jeg lige over bogen "Det helbredende køkken" til kun 50 kr, det er for vildt.



Så nu vil jeg igang med at lave sunde retter sammen med min juice så kan det hvis ikke blive sundere. Jeg glæder mig for vildt til at jeg skal igang med bogen, den har længe været på min ønskeseddel.

onsdag den 16. maj 2012

Mere mellem himmel og jord

Dem der følger bloggen har sikkert fundet ud af at jeg tror der er mere mellem himmel og jord end vi lige regner med.
Da jeg var rask, havde jeg altid travlt, jeg havde så travlt at 24 timer i døgnet var slet ikke nok, jeg stressede afsted og mærkede slet ikke min krop.

Som min mand siger: "Når du ikke vil lytte til din krop og gearer ned så trækker kroppen håndbremsen og for dig var håndbremsen sclerose". Så blev jeg tvunget til at lytte, tvunget til at stoppe op og lige tænke, hov hov sådan noget sker kun for naboen. Men det skete for mig, og jeg vil simpelthen så gerne leve med sygdommen på en positiv måde. Men hold op hvor er det til tider hårdt, mega hårdt og trættende. Det er opad bakke, selvom jeg forsøger at bevare humøret.

For mig, er jeg begyndt at lytte alt for meget til mig krop, det vil sige hvis den reagere lidt anderledes end normalt er mine antenner straks ude. Den del arbejder jeg rigtig meget på, for det er ikke sundt at være så opmærksom på sin krop.

Det positive er at sclerosetrætheden fylder knap så meget længere, så jeg kan kun opfordre alle til at spise ms-kost og man vil mærke en markant forbedring. Det har ikke kun en positiv indvirkning på mig, men også på resten af familien. Idag tager jeg alene afsted med 3 børn på camping, om torsdagen kommer Martins kammerat derop og sover, så har jeg 4 børn. Om fredagen kommer der lige en dreng til og så kommer min mand om eftermiddagen og køre de 3 drenge til fodbold.
Det havde jeg ikke kunnet for 1 år siden, mit overskud er helt anderledes end før, selvom jeg stadig kan blive overmandet af en træthed så sker det ikke så ofte længere.

Idag skal jeg også ud til Matilde og heales, for hun kan noget jeg ikke kan forklare, og derfor må konklusionen blive. Der er mere mellem himmel og jord end vi kan forklare. Så derfor vil jeg have købt og læst denne bog:


Vi er aldrig alene - der er altid en engel ved vores side! Det ved Lorna Byrne, der har set og kommunikeret med engle hele sit liv. Læs hendes fascinerende og gribende beretning om et liv fyldt med engle.

Da Lorna Byrne var barn, blev hun opfattet som lettere retarderet. Hun syntes ikke interesseret i sine omgivelser og levede i høj grad i sin egen verden. Det, som ingen vidste, var, at hun faktisk levede i to verdener: Den menneskelige verden og den åndelige verden. Hun kunne se og kommunikere med engle, nøjagtig som hun snakkede med andre mennesker, og i mange år troede hun, at alle andre kunne se det samme. Englene fortalte hende, at hun skulle bevare det som en hemmelighed - indtil hun for få år siden fik at vide, at tiden var inde til at skrive en bog om hendes oplevelser - en bog, der ville blive en bestseller.

Og Engle i mit hår er i den grad blevet en bestseller! På verdensplan er den indtil videre solgt i 500.000 eksemplarer i 48 lande, og en filmatisering er undervejs. Bogen er en smuk og ærligt fortalt beretning om Lorna Byrnes liv - fra en vanskelig barndom i Irland under fattige kår, til hun i ungdomsårene finder kærligheden, stifter familie og år senere mister kærligheden igen. Samtidig giver bogen et fascinerende indblik i en anden verden - en verden fuld af kærlige engle og ånder, der hjælper og beskytter, vejleder og trøster, når vi har brug for opmuntring.

Engle i mit hår er en af den slags bøger, der går lige i hjertet! Den er et vidnesbyrd om, at vi alle er elsket, og at der altid er nogen ved vores side, uanset hvilke vanskeligheder vi møder på vores vej. Det er også en bog fuld af indsigt og visdom, der hjælper os til at forstå, at den åndelige verden ikke er adskilt fra os, men eksisterer midt i blandt os som en reel virkelighed. Og at der er en mening med alt det, vi kommer ud for. Og endelig husker bogen os på, at englene er der for os alle - vi skal bare spørge. De vil til enhver tid række ud og omfavne os og huske os på kærligheden.

Den kan købes her

Og så glæder jeg mig til at skrive imorgen hvordan det er gået ude hos Matilde.

onsdag den 11. april 2012

Metamedicin

Idag har jeg købt bogen "Din intelligente krop", og jeg er rigtig spændt på at modtage den med posten en af de nærmeste dage.

Jeg har overvejet at tage et kursus i Metamedicin, fordi jeg tror på at man kan gøre ufattelig meget selv, for sin krop og sit helbred. Bare den måde vi tænker på kan have en kæmpe indflydelse på vores psyke og velbefindende.

Fremtidens medicin

Hvad er hemmeligheden bag sygdom? Ifølge metamedicin - en ny og holistisk sundhedsmodel - er sygdom ikke en af naturens "fejltagelser", men derimod et udtryk for kroppens naturlige forsøg på at genoprette en balance.

Har du nogensinde prøvet at være i en situation, hvor du ikke fik givet udtryk for nogle følelser, der rasede i dig, blot for få dage efter at konstatere, at du havde fået halsbetændelse? Eller været rigtig stresset og ophængt i en periode, for så at lægge dig syg, så snart du fik ferie? At der er en sammenhæng mellem vores krop, følelser, tanker og vores sundhed er ikke en ny opdagelse - det har spirituelle lærere og mestre sagt i århundreder. Det nye er, at videnskabelig dokumenteret forskning nu påviser det samme, nemlig at al sygdom i virkeligheden er en biologisk meningsfuld proces - et specialprogram, som aktiveres af kroppen for at håndtere en bestemt følelsesmæssig oplevelse eller en indre konflikt.

Den nye forståelsesmodel kaldes for metamedicin og bygger bro mellem naturvidenskaben og den alternativ behandling. Der er altså ikke tale om en ny terapiform eller metode at behandle ud fra, men derimod en diagnosemodel, som kan forklare enhver sygdomsproces, hvor vi er i processen, og hvilken behandling vi har brug for, for at støtte den naturlige helbredelse - uanset om det drejer sig om traditionel medicin og behandling, zoneterapi, akupunktur eller andre former for alternativ behandling.

Din intelligente krop giver et fascinerende og banebrydende indblik i, hvad metamedicin er, hvilke forskningsresultater, der ligger bag, og hvordan man i praksis kan arbejde med diagnosemetoden. Bogen er enkelt skrevet, og gennem en god blanding af teori og praktiske eksempler forklares denne helt nye måde at opfatte sygdom og sundhed på - en måde, der af mange betegnes som fremtidens medicin, fordi den tager højde for, at vi er hele( holistiske) mennesker, og at vores krop konstant påvirkes af vores tanker, følelser og omgivelser. Bogen henvender sig til alle, der interesserer sig for dette samspil mellem krop, sind og ånd, og i særdeleshed alle, der arbejder professionelt med kroppen, fx læger, sygeplejersker, massører, zoneterapeuter, akupunktører osv.

Den bliver spændende at læse og jeg håber at få nogle redskaber jeg vil kunne bruge i hverdagen.

tirsdag den 24. januar 2012

"Hvad fejler du i grunden?"



Bogen er skrevet af læge og sundhedskonsulent Carsten Vagn-Hansen, tidligere kendt som ´Radiodoktoren´, på baggrund af en livslang erfaring, der har lært ham, at Vorherre, tiden og naturen er de tre store læger.

Idag kan vi slå alle mulige og umulige sygdomme op på nettet, der er faktisk ikke den sygdom vi ikke kan få. Er det en fordel eller en ulempe, er vi blevet en flok hypokonder eller sker der simpelthen for lidt i vores liv, så for spændigens skyld "opfinder" vi sygdomme.

Jeg spørger nogle gange mig selv, for jeg er syg, jeg har sclerose, jeg behøves ikke at "opfinde" en sygdom, den er min skygge og vi følges afsted på livets landevej. Men hvad er egentlig værst, at have en sygdom, nåhhh ja sådan er det eller gå hele livet og være bange for at få en sygdom.

Se det er et spændende spørgsmål, for prøv at forestille dig at du hele livet har været bange for at blive syg, og pludselig får du en sygdom, vil man så ikke ærger sig over ikke at have nyt livet mens man få rask, og hvorfor er vi så bange for sygdom og død, når det næsten er det eneste der er sikkert her i livet.

Radiodoktoren har skrevet en bog: Hvad fejler du i grunden? og den bog vil jeg faktisk rigtig gerne have og så kender jeg lige et par stykker der skal have den i gave, da jeg er sikker på den vil kunne hjælpe dem rigtig meget.

Han skriver: - Den største misforståelse er, at vi hele tiden vil behandle symptomer og sygdom. I stedet skal du overveje, hvor årsagen til din sygdom skal findes. Er du blevet mere stresset? Får du tilstrækkeligt med frisk luft, lys, vand og sund mad, og har du et godt forhold til dig selv, din familie og dine venner? Sygdom er ofte resultatet af en negativ påvirkning af den ene eller anden art. Det er kroppens måde at sige fra på.

Han nævner at 95% af alle sygdomme og symptomer forsvinder efter 14 dage. Så måske skulle man vente med at ringe til lægen fordi man en morgen vågner og er lidt sløj.

I bogen gennemgår Carsten Vagn-Hansen helbredsrelaterede emner som kost, fedt, vitaminer, mineraler, sygdomme, hormoner, immunforsvar, sindet, hjernen, hjertet og kredsløbet, stofskiftet og nervesystemet. Han vil gerne lære os at bruge lægen rigtigt. Dette gøres blandt andet ved at se tiden an et par uger, før du bestiller tid hos lægen - med mindre du da lider af lammelser, brystsmerter, eller andre meget alarmerende symptomer på sygdom. En venten vil ofte resultere i, at symptomerne går i sig selv, og du slipper dermed for unødvendig medikamenter. Du bliver måske samtidig klogere på årsagerne til symtomerne og hvordan du undgår dem fremover på en sund og naturlig måde.

"Hvad fejler du i grunden?" byder på mange timers tankevækkende læsning. De fleste kan nikke genkendende til, at sygdomme ofte kommer i halen på perioder, hvor man har sjusket med sig selv. Når man har spist usundt, motioneret for lidt eller ladet sig pine af bekymringer og stress. kvitterer kroppen ofte med en luftvejsinfektion, et maveonde eller en virus.

Bogen kommer med gode og brugbare råd som er overraskende enkle. Hovedpine skyldes ofte for lidt væske. Vi burde alle drikke omkring halvanden til 2 liter vand om dagen. Spændinger i nakken kan kureres med et varmt omslag. Migræne kan hjælpes med fiskeolie og folinsyre. Det ville være godt for os mindst 2 gange om dagen at anstrenge sig så meget at man fik pulsen op, hjertebanken og åndenød.
Ømhed i de øvrige muskler kan oftes arbejdes væk, eller et tilskud af D3-vitamin kan hjælpe processen på vej. Døjer du med muskelspændinger og - kramper, kan di kureres med et tilskud af magnesium.

Travlhed må ikke udvikle sig til stress, og stress må ikke udvikle sig til mavesår og hjerte karsygdomme. Stress bekæmpes mest effektivt ved simpel planlægning. Man skal planlægge sine opgaver og løse dem en for en, uden at tænke på alle de opgaver der ligger og venter. Når arbejdsdagen er over, gælder det om at stoppe 10 minutter før i istedet for at ræse ud af døren. Brug tiden på at lave en hurtig status oppe i hovedet. Glæd dig over det du nåede, i stedet for at lade dig bekymre om det, du ikke nåede. Tag i bogstaveligste forstand et par dybe indåndninger og bered dig på hjemturen, så du hele tiden kan være i nuet, i stedet for hjernen banker derudad med bekymringer om alt det arbejde, der ligger og venter.

Ved vinterdepression kan man købe særlige lamper, der efterligner solen lys.

90 % af alle vinterdepressioner skyldes mangel på lys, men også daglig motion ude i naturen og rigelige mængder omega-3 fedtsyrer fra fed fisk og fiskeolier har en gavnlig effekt på depressioner.

Sygdommen kommer ikke bare ud af det blå. De udvikles fra små daglige forsyndelser mod naturen. Når for mange synder har samlet sig, kommer sygdommen

Det er helt sikkert en bog jeg skal eje, ingen tvivl :-)