Viser opslag med etiketten Sclerose. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Sclerose. Vis alle opslag

onsdag den 13. februar 2019

Sellerijuice - Bliv et bedre menneske

Nu har jeg på Instagram læst flere opslag om celeryjuicebenefits, og jeg synes det lyder mega spændende. Jeg juicer selv to gange i ugen så har jeg til 7 dage. I mine juice putter jeg rødbeder, kålselleri, gulerødder, citroner, kartofler, æbler, pastinakker, radiser og ingefær i. Det smager mega godt, men juicen skal helst være koldt.


Men nu har jeg altså læst at selleri er et mirakelkur og det skal selvfølgelig undersøges. Så i dag vil jeg gå på jagt efter økologisk selleri og så vil jeg starte op med det i morgen tidlig.
Man skal helst drikke det friskpresset og på tom mave for at få den optimale velvære af dens helbredende kræfter og vitaminer.


Jeg har læst mig frem til, at selleri kan helbrede mange kroniske sygdomme og hvis man havde et større kendskab til dens helbredende egenskaber ville mange flere mennesker drikke det.
Så nu vil jeg forsøge at udbrede kendskabet en smule.
Hvis man har betændelse i kroppen er selleri det rigtige at drikke, da den er perfekt til at stoppe inflammation.


Selleri er derudover beroligende for ens krop og sjæl. Hvis man har tendens til frygt, angst eller urolighed vil den følelse gå igennem ens krop og direkte ned i tarmen. Undersøgelser har påvist at mange sygdomme, starter i ens tarm og det er da tankevækkende at vores uforløste følelser sætter sig i vores tarm. 


Så hvad jeg har læst mig frem til, på forskellige sider.
  • Drik juicen på tom mave. 15 min senere spis din morgenmad
  • Drik ca 4,7 dl
  • Juicen skal være ren uden andre grøntsager/frugter i.
  • Juicen skal være frisk, så du kan ikke lave til flere dage.
Juicen vil give dig en sund fordøjelse og derved et glad sind og en sundere krop. Så det handler vel bare om at komme i gang

tirsdag den 5. juni 2012

Hold i nakken

Puha jeg fik et hold i nakken her i weekenden og igår var jeg til kiroprakter, og det gør sørme ondt. I kan nok høre jeg har lidt ondt af mig selv.

Nå men jeg har brugt dagen på at tænke over hvorfor jeg havde fået hold i nakken, jeg har ikke lavet noget eller på andre måder overanstregt mig.

Nakkestivhed - Problemer med mennesker. Føler dig låst fast i et snævert synspunkt. Har svært ved at forpligte dig. Føler dig presset, som om nogen presser dig til gøre noget, du ikke ønsker at gøre. Tænker for meget. Forsøger at dissekere i stedet for at føle.

Det har jeg læst mig frem til i min nye bog "kroppens hemmelige sprog". Og efter lidt tid fandt jeg ud af hvor skoen trykkede. Jeg har længe gerne ville ud af min mødregruppe, det er 4 gang jeg forsøger mig med en mødregruppe og det fungere overhovedet ikke for mig.

Jeg orker ikke at siden hveranden uge og diskutere børn, og hvor hårdt det er at få børn, hvor meget de har taget på, om de kan sidde selv, kravle, om de sover om natten, hvor længe de sover osv osv i det uendelige.

I dag der meldte jeg mig ud af "klubben" og ind i den virkelige verden :-) Og nu er min nakke i bedring, jeg har alt for længe gået omkring den varme grød, nu er springet taget og jeg har det fantastisk.

Min mand har længe sagt jeg skulle melde mig ud, fordi jeg føler at mødregrupper er noget djævlen har skabt. Man sidder der i gruppen og forsøger at overgå hinanden enten i hvem der klare det bedst eller hvem der har det hårdest. Og hver eneste gang er jeg ved at brække mig, men jeg misunder også de kvinder der elsker det, det er jo derfor jeg har forsøgt så mange gange. Men nu er håndklædet smidt i ringen, aldrig mere mødregrupper til mig, sikke en lettelse.

Min svigermor sagde til mig, du kunne jo være heldig at møde en i mødregruppen der er ligesom dig. Næhhh nej de mødre er jo ikke så dumme at deltage i en mødregruppe, så dem møder jeg ikke, de fravælger det, ligesom jeg skulle have gjort.

Udover min nakke har jeg det fantastisk, jeg mærker stortset ikke noget til sclerosen og går udfra at jeg om nogle år er rask.

Jeg har valgt kun at have positive tanker i mit hoved, det er sværere end det lyder, jeg meditere så jeg oplever udaf kroppen oplevelser. Jeg bruger farver når jeg meditere og så er jeg begyndt at tilgive de mennesker jeg mente der skulle brænde op i helvede.

Jeg siger til mig selv ca 100 gange om dagen, det burde være 400 gange om dagen at jeg værdsætter mig selv. Jeg er blevet mere og mere glad for min krop og mine små rynker rundt omkring.

Jeg er bestemt på min livs rejse og jeg nyder hver dag, sover godt om natten og velsigner alt det positive der er sket i løbet af dagen. Om morgen vågner jeg glad og positiv og klar på en ny og spændende dag.

Jeg husker også at fortæller mig selv op til flere gange i løbet af dagen at jeg er rask, og nu er jeg skisme begyndt at tro på det :-) Sikke en uorden.....

lørdag den 19. maj 2012

Tankfeltterapi


Jeg har taget det første kursus i tankfeltterapi og var faktisk meget skeptisk, det er man vel altid. Efter nogle få timer var jeg blevet overbevist og jo mere jeg lærte og så, jo mere overbevist blev jeg. Det bedste ved tankfeltterapi er at man lære teknikkerne selv, så man kan faktisk helbrede sig selv og hjælpe andre.

Optil 2 gange om dage, altid om aften når jeg ligger i sengen, nogle gange når jeg vågner, ellers midt på dagen hvis tiden er til det.

Og det fjerner virkelig ubehaget og det virker, jeg synes mit liv er blevet meget bedre efter jeg har lært teknikkerne, og specielt min angst er der kommet mere styr på.

Jeg vil skrive mere om tankfeltterapi her på bloggen og mine erfaringer med metoden, men se videoen, det er en lille forsmag.

onsdag den 16. maj 2012

Mere mellem himmel og jord

Dem der følger bloggen har sikkert fundet ud af at jeg tror der er mere mellem himmel og jord end vi lige regner med.
Da jeg var rask, havde jeg altid travlt, jeg havde så travlt at 24 timer i døgnet var slet ikke nok, jeg stressede afsted og mærkede slet ikke min krop.

Som min mand siger: "Når du ikke vil lytte til din krop og gearer ned så trækker kroppen håndbremsen og for dig var håndbremsen sclerose". Så blev jeg tvunget til at lytte, tvunget til at stoppe op og lige tænke, hov hov sådan noget sker kun for naboen. Men det skete for mig, og jeg vil simpelthen så gerne leve med sygdommen på en positiv måde. Men hold op hvor er det til tider hårdt, mega hårdt og trættende. Det er opad bakke, selvom jeg forsøger at bevare humøret.

For mig, er jeg begyndt at lytte alt for meget til mig krop, det vil sige hvis den reagere lidt anderledes end normalt er mine antenner straks ude. Den del arbejder jeg rigtig meget på, for det er ikke sundt at være så opmærksom på sin krop.

Det positive er at sclerosetrætheden fylder knap så meget længere, så jeg kan kun opfordre alle til at spise ms-kost og man vil mærke en markant forbedring. Det har ikke kun en positiv indvirkning på mig, men også på resten af familien. Idag tager jeg alene afsted med 3 børn på camping, om torsdagen kommer Martins kammerat derop og sover, så har jeg 4 børn. Om fredagen kommer der lige en dreng til og så kommer min mand om eftermiddagen og køre de 3 drenge til fodbold.
Det havde jeg ikke kunnet for 1 år siden, mit overskud er helt anderledes end før, selvom jeg stadig kan blive overmandet af en træthed så sker det ikke så ofte længere.

Idag skal jeg også ud til Matilde og heales, for hun kan noget jeg ikke kan forklare, og derfor må konklusionen blive. Der er mere mellem himmel og jord end vi kan forklare. Så derfor vil jeg have købt og læst denne bog:


Vi er aldrig alene - der er altid en engel ved vores side! Det ved Lorna Byrne, der har set og kommunikeret med engle hele sit liv. Læs hendes fascinerende og gribende beretning om et liv fyldt med engle.

Da Lorna Byrne var barn, blev hun opfattet som lettere retarderet. Hun syntes ikke interesseret i sine omgivelser og levede i høj grad i sin egen verden. Det, som ingen vidste, var, at hun faktisk levede i to verdener: Den menneskelige verden og den åndelige verden. Hun kunne se og kommunikere med engle, nøjagtig som hun snakkede med andre mennesker, og i mange år troede hun, at alle andre kunne se det samme. Englene fortalte hende, at hun skulle bevare det som en hemmelighed - indtil hun for få år siden fik at vide, at tiden var inde til at skrive en bog om hendes oplevelser - en bog, der ville blive en bestseller.

Og Engle i mit hår er i den grad blevet en bestseller! På verdensplan er den indtil videre solgt i 500.000 eksemplarer i 48 lande, og en filmatisering er undervejs. Bogen er en smuk og ærligt fortalt beretning om Lorna Byrnes liv - fra en vanskelig barndom i Irland under fattige kår, til hun i ungdomsårene finder kærligheden, stifter familie og år senere mister kærligheden igen. Samtidig giver bogen et fascinerende indblik i en anden verden - en verden fuld af kærlige engle og ånder, der hjælper og beskytter, vejleder og trøster, når vi har brug for opmuntring.

Engle i mit hår er en af den slags bøger, der går lige i hjertet! Den er et vidnesbyrd om, at vi alle er elsket, og at der altid er nogen ved vores side, uanset hvilke vanskeligheder vi møder på vores vej. Det er også en bog fuld af indsigt og visdom, der hjælper os til at forstå, at den åndelige verden ikke er adskilt fra os, men eksisterer midt i blandt os som en reel virkelighed. Og at der er en mening med alt det, vi kommer ud for. Og endelig husker bogen os på, at englene er der for os alle - vi skal bare spørge. De vil til enhver tid række ud og omfavne os og huske os på kærligheden.

Den kan købes her

Og så glæder jeg mig til at skrive imorgen hvordan det er gået ude hos Matilde.

torsdag den 10. maj 2012

Friskpresset juice

Dem der følger min blog ved at jeg skal lave alle 25 juice fra bogen "High on Juice", jeg er kommet til nummer 8. Nogle af de 8 har jeg lavet flere gange, for ligesom at få brugt grøntsagerne og enkelte dage har jeg sprunget over.


Min morgenmad når jeg virkelig er god ved mig selv, ellers spiser jeg altid havregryn med mælk uden sukker. Der er laks, spejleæg, ristet rugbrød, advokado og rødløg. Så får jeg en lækker juice med masser af grøntsager i, så bliver jeg fyldt op med god energi.

En liste over juice der er prøvet.

Syn for sagen

Naturlig skønhed

Sunny side up

Sportsvip

Skrap citrus

Ginger shot

Popeye

Gulerodslift

Det er lidt sjovt, nu hvor jeg har drukket disse juice over en længere periode kan jeg slet ikke undvære dem. Jeg er simpelthen blevet afhængig, men det er vel okay, det er ihvertfald sundt.

Så kommer det store spørgsmål til 1 million, kan jeg mærke forskel. JA JA JA JA det kan jeg, jeg lider slet ikke af træthed som jeg oplevede før i tiden. Jeg var så træt at jeg ikke kunne stå op og skrælle kartofler, jeg skulle ned og sidde på en stol. Jeg kunne ikke holde til stå op i længere tid, jeg skulle hen og sove faktisk hver dag. Jeg følte at jeg levede i en osteklokke, det skal man opleve for at forstå hvad jeg mener. Jeg kunne heller ikke overskue hvis vi skulle på tur, familiefest eller begivenheder der tærede på mine kræfter. Alt det er fortid. Jeg er slet ikke træt på samme måde, nu er jeg måske doven engang imellem. Men jeg oplever slet ikke den sclerosetræthed jeg led af før i tiden. Og jeg har endda et spædbarn og det er bare fantastisk, livet er fantastisk. Det er fantastisk at jeg kan gøre noget for mig selv, jeg kan mærke der er det rigtige.

Og mine hænder bliver bedre og bedre, så kan det være der er nogle der siger at det er noget man bilder sig ind. Eller tro kan flytte bjerge, jeg er pis hamrende ligeglad, mine hænder er blevet bedre efter jeg har været hos Matilde. Hvis det er noget jeg kan bilde mig ind, fint nok så gør jeg det, så tror jeg også lige at jeg bilder mig ind at jeg bliver rask. Er jeg så rask imorgen ?

Her i weekende skal jeg på familietur til fyn og jeg glæder mig. Det bobler i min mave og bare kigge på mine børns glade ansigter, mor har fået overskud, det er det hele værd. Jeg vil hellere undvære slik, chips, sodavand, fast food, rødt kød og alt andet skidt end jeg vil undvære alt det sjove med børnene, de kan mærke at jeg har fået overskud og jeg kan mærke det.

Jeg har stadig dage der er trælse, de fleste dage er stadige hårde og til tider uoverskuelige, mit mål er om 1 år, skal jeg have flere gode dage end dårlige. Jeg håber det lykkes.

Jeg fortsætter med Osteopati, massør, healing og på sigt vil jeg have koblet zoneterapi på. Men der skal også være penge til alle drømmene, det er dyrt. Vi har ikke særlig mange penge, jeg er studerende på barsel og min mand er i voksenlærer, pengene er små, men vi har det godt.


tirsdag den 8. maj 2012

En vild oplevelse

Dem der følger min blog ved at jeg var ved healer igår og det var en speciel oplevelse jeg sent vil glemme.

I ved at mine hænder har drillet, især min venstre hånd er ligesom gået i ryk helt slemt om natten og i forgårs gik de helt amok. Det fylder bare når ens hånd driller, ihhh altså så bliv da normal. Men det er ikke noget jeg deler med resten af familien når min krop driller, til tider gør jeg, men min mand skal ikke konstant høre om alt dårligdom. Han skal jo helst se mig som hans super hotte kone og ikke en der dræner hans hverdag med alt hendes dårligdom. Det skal lige siges at jeg gerne må dræne ham, men det er ikke ensbetydning med at jeg gør det. Han er god og solid støtte, min klippe.

I ved jeg har været ved Osteopat, massør og min hånd var ikke blevet bedre, desværre. Men jeg vil hellere være optimist end pessismist, så jeg er sikker på det snart bliver meget bedre.

Nu springer jeg lidt i det, jeg håber ikke det bliver for rodet. Nå men jeg skulle være i Herning kl 17.00 for at blive healet hos den 90 årige ældre dame. Manden kom hjem kl 15.30, jeg snakkede i telefon og fik ham sendt afsted for at hente børnene. Jeg kunne allerede mærke at det her ville blive presset, så jeg blev stresset på forhånd.

Martin vores store dreng skulle til fodbold kl 17.00, min niece var faldet og slået nakken og var blevet kørt på Herning sygehus. Heldigvis ikke noget alvorligt, puha. Mine forældre arbejder i en genbrugsbutik og kunne ikke kører ham afsted, da de først havde "fri" kl 17.00. Så jeg kunne slet ikke se hvordan Peder skulle komme afsted med 3 børn i regnvejr til fodbold uden en bil. Se det er en udfordring.

Peder var hjemme kl 16.10, og så havde han lige aftalt med en af Martins kammerater at han kunne kører ham hjem efter fodbold. Halloooo, du har ingen bil. Nå men han troede han kunne låne mine forældres, min far går til bridge om tirsdagen så det går slet ikke. Nå men jeg fik ringet til kammeraten og sagt at det ikke kunne lade sig gøre da jeg havde bilen til Herning. Nu var jeg både forsinket og stresset.

Peder ville ringe til Martins træner og høre om de kunne hente ham, så han kunne komme til fodbold. Det kunne de, et problem mindre.

Nu var jeg godt på vej til healeren, og det gik faktisk godt. Da jeg kom til Herning satte jeg gps´en til og ringede og sagde jeg blev lidt forsinket. Jeg er altid forsinket, det er virkelig noget jeg skal arbejde seriøst med.

Mit møde med Matilde

Jeg ringede på døren og den mest behagelig og varmblodige dame lukkede op, jeg ville aldrig have gættet på at hun var 90 år.

Hele hendes person var så rolig at man næsten med det samme blev fuldstændig afslappet og følte sig hjemme. Hun havde en dejlig lejlighed hvor man følte sig godt tilpas.

Hun trak en stol frem og jeg satte mig, så lagde hun sine hænder op over min nakke og hovede, mens hun snakkede om løst og fast.

Okay tænkte jeg er det det, der skete ingenting. Vi talte om at jeg har sclerose og hun sagde at det vi kunne var at forsøge at bremse sygdommen. I min verden lød det som en fremragende plan, lad os følge den.

Hun fortalte at hendes bror også fik sclerose, han døde af sygdommen som 52 årig, dengang fik man ikke medicin og der var ikke så mange der kendte til sygdommen. Jeg fortalte at jeg havde fravalgt medicin i første omgang, det synes hun som en af de få, at det lød som en rigtig god idé. Hun fortalte at bønne, altså at bede til Vorherre var den bedste medicin. Hun ville vise mig en artikel næste gang hvor en overlæge, tror jeg det var, havde sagt lige præcis det.

Hun havde ikke evnerne da hendes bror blev syg, desværre. Men de sidste 30 år havde hun hjulpet ufattelige mange mennesker. Nogle kom tilbage efter nogle år, andre så hun aldrig igen.

Hun siger det er ikke hende der gør arbejdet, det er Vorherre, han arbejder igennem hende og til tider kunne hun mærke det på sin egen krop, men det ville hun ikke rigtig snakke om.

Pludselig skete der noget, min lillefinger i min dårlige hånd begyndte ligesom at sitre og sove. Det er svært at forklare og det bredte sig. Det var en vild følelse og jeg blev helt paf. Hun fortsatte med at heale mig, det tog cirka en time og jeg følte mig ufattelig let og rolig da jeg forlod hendes lejlighed. Jeg havde fået en ny tid til på onsdag i næste uge og jeg glæder mig.

Bedring ?

Min hånd har ikke drillet mig nær så meget i nat som den plejer, den driller stadig men det er blevet bedre.
Jeg føler mig stadig mat i kroppen og havde lige efterfølgende en følelse af at min venstre ben drillede, men det er blevet bedre. Jeg føler at min krop healer, men det tager tid og det er jeg klar over.

Jeg synes bare det har været en vild positiv oplevelse, og jeg føler helt ind i mit hjerte at der skete noget jeg ikke kan forklare. Den vildeste oplevelse ever.

Lige nu er jeg bare super glad og rolig.

Hver dag laver jeg tankfeltterapi på mig selv, men det fortæller jeg om senere, det er nemlig en længere smøre.

Tankespind

Jeg har rigtig mange tanker omkring min sclerose, og jeg er nok nået frem til at jeg skal leve, tænke og spise helt anderledes.
Min teori er: Hvis den måde jeg levede på gav mig sclerose, hvis jeg så fortsætter på den måde, så forsvinder sclerosen ikke. Okay fint nok, så tager jeg da bare medicin, men medicinen helbreder ikke sclerosen den udsætter bare attakket. Jeg har bare set det så mange gange, en person får sclerose, kommer på medicin, et år senere et nyt attak. Fortsætter samme livstil, stres, jag og hurtig mad. Man kommer på ny medicin, men får alligevel et nyt attak. Så kommer man på fleks eller førtidspension og så er det der man er.

Man hvad nu hvis man vender sit liv på hovedet og siger jeg må have levet på en måde der har udløst sclerose, enten forkert kost, stress, for mange tanker i hovedet eller hvad ved jeg. Fint nok, så gør jeg det modsatte set udfra mit liv.

Hvordan jeg levede før:

For mange projekter, jeg rendte fra det ene projekt til det andet, hvilede aldrig i mig selv.

Levede ikke i nuet, mine tanker var alle mulige andre steder end hos familien. Når jeg var færdig med første projekt var tankerne på nummer 2.

Jeg var aldrig rigtig tilfreds, troede altid græsset var grønnere på den anden side.

Fik alt for ofte hurtig mad og bestemt ikke nok grøntsager, og vi købte ikke ofte nok økologisk.

Ofte sprang jeg morgenmad over og alt for tit var det hvidt brød og kakao (min svaghed), hvis jeg fik morgenmad.

Chips, slik og sodavand (gerne light) for så var jeg sund. Det fik vi tit i weekenden.

Stress stress stress altid på farten

Angst for ikke at slå til, angst for min mands epilepsi.

Hvilede på ingen måde i mig selv og var til tider meget negativ.

Stillede for høje krav til mig selv og mine omgivelser

Jeg bærer nag, meget dårlig egenskab.

Så nu skal jeg bare gøre det modsatte, hvor svært kan det være. Det er hele min personlighed der skal laves om, min livsstil, min væremåde, min tankegang. Alt det negative i mit liv skal fjernes til noget positivt. Se det er et projekt der vil noget, jeg skal simpelthen have ryddet op en gang for alle.

Indtil videre har jeg fravalgt medicin, måske en meget dårlig løsning. Men jeg kan vælge at være syg af sclerosen eller medicinen, lige nu vælger jeg sclerosen. Hvis jeg ikke kan komme sygdommen til livs via min tankegang og livsstil, så har jeg medicinen. Det er plan B.

Og der er faktisk andre der er blevet raske, og lever med sclerosen som en del af deres liv og har det godt. Jeg håber det også kan lykkes for mig.

mandag den 7. maj 2012

Jeg skal heales

Jeg har altid været meget skeptisk, I kender godt alle dem der har gået på en healer skole og så tager de bagefter 500 kr eller mere for at heale en. Jeg har altid tænkt at det var fup og fidus, rene pengemaskiner.

Nå men sidste weekend var jeg på et kursus, og der mødte jeg en fantastisk kvinde som desværre har kræft. Hun fortalte at hun var blevet healet af en ældre dame på 90 år og det havde været en fantastisk oplevelse.

Jeg spurgte om jeg kunne få hendes nummer da jeg længe gerne har villet blive healet, men det skulle altså foregå på den rigtige måde. Jeg har lige haft ringet til hende og jeg skal heales imorgen kl 17.00, og jeg måtte selv bestemme hvad jeg vil give for det. Hun gør det ikke for pengene, men fordi hun kan.

Hun kunne heller ikke garantere at jeg ville få noget ud af det, det var forskelligt fra gang til gang, men hun ville gerne prøve. Jeg glæder mig så meget, jeg har aldrig prøvet det før, det bliver rigtig spændende.

onsdag den 2. maj 2012

Aronia – Livets Saft



Hvis du har sclerose eller andre kroniske sygdomme, eller vil du bare gerne leve længe og godt, så drik Aronia juice eller som kaldet Livets saft.

Aronia har stort indhold af anthocyaning og polyphenol som sammen med indtag af gode vitaminer og mineraler, kan give kroppen det stærkest mulige forsvar, saften indeholder de kendte biologisk aktive stoffer, der også findes i solbær, hyldebær, blåbær, brombær, blå druer, kort sagt alle mørke bærs aktive indholdsstoffer i et eneste bær.

Aronia spiller også en vigtig rolle i reduceringen af kapillærgennemtrængelighed og en genopbygning af de små blodkars vægge, der er de største bivirkninger fra sygdomme som sclerose, diabetes og for højt blodtryk. Flavonoidernes evne til at tætne kapillærerne er tidligt blevet anerkendt og det er derfor flavonoiderne kaldes for vitamin P (P står for permeability, hvilket betyder gennemtrængelighed).

Juicen kan købes i helsebutikker.

Her fortæller Terry Walsh om de fantastiske bær, og dem der ikke ved hvem Terry Walsh er. Hun har sclerose og sad i kørestol, men ved at lave sit liv om og sin livsstil om er hun idag gående, arbejder og cykler rundt. Hun lever et liv som ikke burde være muligt når man har sclerose.


mandag den 16. april 2012

Dit valg - dit liv

Jeg har rigtig mange tanker omkring sygdommen sclerose. Og det store spørgsmål er nok, hvorfor mig, det spørgsmål stiller alle der får en sygdom sikkert sig selv.

Det er et år siden jeg fik diagnosen af neurologen og for mig gav det en ro at få sat et navn på alle de symptomer jeg har haft de sidste 3 år. Efter jeg fik den endelige diagnose gik jeg hjem og søgte en masse oplysninger på nettet. Men det var den alternative del jeg var mest interesseret i, læger ved en masse om sygdom, men knap så meget om sundhed. Dybt inde i mit hjerte havde jeg nok bestemt at jeg ikke ønskede medicin, der måtte være en anden vej. Jeg leder stadig efter den vej og når jeg finder den, er I de første der får det at vide.

Men gennem min søgen efter viden på nettet fandt jeg mange negative sider om sclerose og knap så mange positive sider. Grunden til at jeg har lavet denne blog er for at vise at det hele ikke er så mørkt og dyster. Der er et lys for enden, men det kræver hårdt arbejde og ryggrad, det kræver en livsstilsændring og det er ikke nemt.

Jeg brugte meget tid på at tænke, har jeg levet forkert og svaret blev ja det havde jeg. Jeg var stresset, havde 1000 projekter igang, spiste forkert og levede overhovedet ikke i nuet.
Det første jeg gjorde var at rydde op i mine venner, de mennesker der tærede mig for energi skulle ikke længere være en del af min vennekreds. Det var hårdt og jeg har fortrudt at jeg ikke fortalte dem hvorfor jeg ikke gad snakke med dem mere. Jeg vendte dem ryggen, stoppede med at ringe, havde ikke tid til at se dem, og en dag stoppede de med at ringe. Det var den nemme løsning men bestemt ikke den bedste. Men på daværende tidspunkt orkede jeg ikke andet.

Mit næste træk var at jeg købte vitaminer ind lige efter det radiolægen havde skrevet en sclerosepatient har brug for. Jeg er hverken blevet målt eller vejet med hensyn til vitaminer, men jeg har det meget bedre og det fortæller mig mere end en blodprøve.

Dernæst smed jeg alle mine drømme og vilde ambitioner i skraldespanden, planer jeg vidste der kunne stresse mig på den lange bane. Men på samme tid lavede jeg nye drømme og nye planer, jeg vidste der kunne komme overens med min sygdom. Jeg vil bruger tiden med familien, min nye livsstil, min blog det gode og sunde i tilværelsen.
Så tog jeg på et kursus i mindfulness, som jeg skal på igen, efter sommeren så jeg ikke glemmer at leve i nuet.

Jeg spiser ikke sukker, det er betændelsefremkaldende, ingen slik, hvidt brød eller andet sødt til mig. Jeg spiser ikke chips, popcorn, burger, pølser og pommefries, ingen fastfood til mig, ellers tak.
Jeg spiser ikke oksekød eller svinekød, nej tak.

 Derimod spiser jeg en masse grøntsager, frugt, chokolade, groft brød jeg gerne selv bager. Der er altså noget dejligt afslappende ved at stå og ælte dej. Men det er svært at spise mange grøntsager uden kød og sovs, et lille fif der gør det meget nemmere. Tag en stavblender og mos det sammen, det smager bedre og er nemmere at få ned.

Jeg spiser kylling og fisk i spandevis, jeg elsker det, mine børn elsker det. Hvis jeg har en positiv tilgang til maden smitter det hurtigt af på børnene.

Falder jeg i og synder, ja det gør jeg. Men for hvergang jeg falder i bliver det lettere at holde livstilsændringen næste gang. For min krop straffer mig, der er ingen nåde ingen barmhjertelighed, det er en kontant afstraffelse. Livstilen bliver nemmere at holde for jeg ved hvad der sker hvis jeg glemmer, men nogle gange glemmer jeg, og sådan vil det sikkert altid være.

Nu er jeg begyndt at få massage og går ved en Osteopat en gang i måneden og jeg kan endnu ikke sige effekten af den behandling.

Hvad har jeg så fået til gengæld, et overskud jeg troede der var forsvundet, en livsglæde og energi der smitter af på hele familien. Meget milde attakker som er væk i løbet af kort tid, og det bedste jeg er ikke svimmel, jeg er klar i hovedet.

Hvad jeg gerne vil formidle ud til dig bag skærmen er at vi altid har et valg, og at vi bliver nødt til at kigge indad og se hvad kan jeg selv kan gøre for at det hele bliver bedre. Vi bliver nødt til at tage ansvar for vores liv, det er ikke sikkert at vi bliver helbredt, men vi skal kæmpe for det gode liv.

Jeg tænker jeg fik sygdommen fordi jeg gjorde sådan og sådan, hvis nu jeg isteder gør sådan og sådan, hvad sker der så. Det er så nemt at få medicin og så leve videre som om ingenting var hændt, men vi skal finde grunden til sygdommen og så handle. Jeg tror på en kombination af sygehus og den alternative verden ville være en bedre verden.

Det tog 7- 8 måneder før jeg virkelig begyndte at mærke på min krop at vi var på rette vej, det er langt tid. Men det er det hele værd selvom det er en lang og sej kamp så er det de små sejre der betyder noget. Det her er min livskamp og jeg håber at jeg vinder den.

Min blog skal være et positiv sted for alle at være, det skal være et sted hvor vi læser de positive historier og hvis du er tvivl omkring noget så skriv til mig. Hvis du gerne vil igang med en livsstilændring men du ikke ved hvordan, vil jeg rigtig gerne vejlede med den viden jeg har.

torsdag den 29. marts 2012

 Pseudo-attak

Jeg døjer af og til med et  pseudo-attak og lige nu tror jeg at jeg har et, jeg vil beskriver længere ned hvad det betyder.
Min skønne kolik datter :-)
Nå men sidste mandag fik min datter sin 3 måneder vacination, hun blev rigtig syg og sov ikke om natten, så det gjorde jeg heller ikke. Hun græd hele tirsdag sov lidt bedre om natten og onsdag skulle jeg gøre campingvognen klar, da camping sæsonen starter for os den 23 marts.
Det var ikke smart, for onsdag aften blev jeg nødt til a hente forstærkning i form af min forældre som tog Vera med hjem så jeg kunne få sovet.

Torsdag fortsatte jeg rengøringen af campingvognen, for den skulle være klar næste dag når svigerfar og jeg skulle sætte den op på Ejsing camping.

Jeg kunne mærke at jeg var super træt og manden kom først op på campingpladsen fredag aften, igen minder denne ubeskrivelig træthed mig om sygdommen. Øv at der er så meget man ikke orker.

Søndag var jeg vanvittig træt og kunne næste ikke løfte mine arme, og så blev jeg selvfølgelig bange for at få et attak, og så turde jeg ikke lægge mig til at sove, nervøs for hvad der ville komme snigende. Så er man inde i en rigtig dårlig cirkel, for lige præcis søvn gør at man får mere overskud og undgår attaks.

Om mandagen droppede jeg mødregruppen, min fornemmelse er at de ikke rigtig forstår sygdommen og hold op hvor er det bare belastende at være sammen med sådanne mennsker, det dræner en for energi. Men jeg er sikkert også lidt mere følsom i øjeblikket og ser spøgelser overalt.

Min følelsesforstyrrelser vendte tilbage i mit højre ben, så alle aftaler blev også aflyst tirsdag. Jeg gik ud og hentede børnene for at nyde det dejlige vejr. Og det gik rigtig godt selvom jeg selvfølgelig var træt. Jeg har sovet rigtig godt i nat, Vera knap så godt, men skidt med det, jeg føler det går fremad.

Så nu håber jeg forstyrrelserne snart forsvinder og at det ikke udvikler sig til et attak.

 Pseudo-attak:

Mennesker med sclerose kan opleve perioder, hvor symptomer man tidligere har haft, viser sig igen, uden at det nødvendigvis er tegn på aktivitet i sygdommen. En af årsagerne kan være varme.
Varme spiller ofte en afgørende rolle for mennesker med scleroses velbefindende, hvor symptomer kan forværres når kropstemperaturen stiger. Det er hyppigt feber i forbindelse med infektionssygdomme, der medfører betydelig funktionsnedsættelse, men også ophold i stærk sol eller varme bade kan være udløsende.
Stress nævnes også som en faktor, der kan forværre MS symptomer forbigående.

Forværring i sklerosesymptomer, der skyldes andet end egentlig sklerose-sygdomsaktivitet, kaldes ofte et pseudo-attak, og udløses primært af infektioner og feber.

mandag den 30. januar 2012

Sclerose og søvnproblemer

Mange med sclerose kender til problemet med søvnproblemer, og det er rigtig vigtigt at man får en god nattesøvn, specielt når man har en kronisk sygdom.

Her vil jeg komme med nogle tips til hvad man kan gøre for at få en god nats søvn.

Slap af om aftenen inden du går i seng. Forsøg ikke at tænke på dagens problemer eller bekymre dig om morgendagens gøremål.

Gå i seng, når du er træt. Prøv at være konsekvent med hvornår du går i seng.

Forbered dig på sengen ved at tage behageligt nattøj på, justere din seng dine puder i en behagelig stilling, slukke lyset, regulere temperaturen i dit soveværelse, og læg dig komfortabelt i din seng.

Hvis du ikke kan falde i søvn efter 10-15 minutter - Så stå op. Du må ikke ligge i sengen og se på uret eller tælle får.

Min meditationslærer fortalte mig at man kunne vælge at ligge i sin seng, tæller til 10, når du når 10 starter du forfra, hvis du ikke er faldet i søvn indenfor ca 15 - 20 minutter, så stå op. Det virker, har prøvet.

Find noget at gøre der er afslappende for dig, såsom at lytte til afslappende musik, læser eller skriver et brev til en ven.

Lad være med at se tv, der er en passiv aktivitet der ofte viser dårligdom der gør en trist eller sætter hjernen på overarbejde. Husk at din seng er der du skal sove ikke lægge og vende og dreje dig. Gå tilbage til sengen, når du føler dig træt.

Prøv også at holde dig til følgende forslag.

Undgå at sove efter kl 15.00.

Lad være med at drikke koffein inden for fire til seks timers inen sengetid

Du må ikke ryge eller bruge nikotinprodukter tæt på sengetid eller i løbet af natten.

Drik ikke alkoholholdige drikkevarer inden for fire til seks timers inden sengetid.

Hvis du skal op på toilet om natten, så forsøg at drik mindre om aftenen.
Det er stadig vigtigt at drikke den anbefalede mængde af væske i løbet af dagen.

Gå på toilettet umiddelbart før du går i seng.

Gå ikke gå sulten i seng eller lige efter et tungt måltid. Hvis du er sulten, spis en let snack eller drik et glas varm mælk.

Motionere regelmæssigt, helst i løbet af dagen. Undgå kraftig motion tre timer før sengetid.

Sæt din alarm til at ringe på samme tid hver dag, selv på dage, hvor du er fri fra arbejde og i weekenderne.

tirsdag den 29. november 2011

Skrå seng og sclerose

Nu har jeg læst flere steder at det kan være gavnligt for sclerosepaienter at hæve gavlen af sengen med 15 cm, så det fortalte jeg fluks til min mand som sagde det videre til sin far. Så i søndags kom svigerfar forbi med 2 klodser til vores dobbeltseng. Hold da op der kom en hældning, så jeg var meget spændt da jeg skulle i seng om søndagen.

Jeg vågnede mange gange søndag nat og havde ret svært ved at falde i søvn, men her nummer 2 nat føles det faktisk lidt bedre, og min mand har det sådan set også fint med at sove med den hældning.
Man siger der skal gå ca 3-4 mrd før man kan mærke en forandring og lige nu har jeg det hverken værre eller bedre, men som sagt jeg har kun sovet med det 2 gange :-)

Det hjælper især at hæve sengen  hvis man har blokerede vener som ved CCSVI. På den måde kan der nemmere ske en cirkulation af blodet. Det ideelle er at ligge i en vinkel på 5 grader, dvs, at hovedenden skal være 15 cm hævet i forhold til fodenden. Man kan starte med at hæve forenden måske 7 cm, og stille og roligt nå de 15 cm, det er hvad man ligesom har temperament til.

Jeg ved slet ikke om jeg har blokerede vener som ved CCSVI, men det skader vel ikke at prøve og ja så bruger jeg lige mig selv som forsøgsdyr og min mand ha ha ha.

Jeg har fået fortalt at man ikke skal bruge de der fantastiske elevationssenge for de giver kroppen et knæk så blodet ikke strømmer frit.

Nu bliver det afprøvet og så må vi se hvordan det går om et par måneder.

søndag den 20. november 2011

Sygdomsforløb del 1

Første gang jeg opdagede at der var et eller andet rivravende galt, var en aften hvor jeg var på arbejde hos hjemmeplejen. Jeg var udekørende uuddannet social og sundhedshjælper, da jeg pludselig fornemmede en snurrende fornemmelse i mine ben.

Hver gang jeg gik, snurrede mine ben og det var ved at drive mig til vanvid. Hvis jeg sad derhjemme og min datter hoppede imod mig begyndte mine ben at snurre. Hvis hunden gik forbi mig med lorgende hale og ramte mit ben, snurrede de. Det var ganske ganske forfærdeligt.

Min egen læge havde ferie så jeg kom til en anden læge, som på daværende tidspunkt havde en mistanke til sygdommen sclerose, uden at han sagde det direkte.

Han undersøgte mig tog nogle prøver og så blev der faktisk ikke gjort mere i den sag. Jeg var egentlig også temmelig nervøs for svaret, så jeg gik ham ikke på klingen.

Om aften fik jeg manden til at smøre mine ben ind i muskelvarmer, og han masserede det bedste han havde lært. Og jeg kunne mærke at jeg var tæt på et nervøs sammenbrud, fordi jeg vidste der var et eller andet galt. Den snurrende fornnemmelse forsatte op i underlivet, og jeg tænkte bare hvad ender det med. Jeg kom op til min egen læge og hun synes vi skulle få lavet en MR-scanning, men det turde jeg slet ikke. Nu var jeg pludselig nervøs for at det var en hjernesvulst og det så jeg som meget værre end sclerose.

Jeg havde mange bekymringer og fik problemer med mine arme, de føles som to betonklodser og jeg orkede næsten ikke engang at lægge make-up. Jeg var træt og uoplagt og orkede ikke rengøring, tøjvask eller madlavning.

Jeg begyndte at se mig selv som doven og uoplagt, hvorfor orkede jeg ikke min familie, hvorfor døjede jeg med migræne hvor jeg til tider blev nødt til at forlade arbejdet pga migrænen. Jeg kunne ligge i sengen i 3 dage med en hovedpine der var så voldsom at jeg både brækkede mig og mistede synet. Jeg følte mig som en fiasko som mor og kone, og følte til tider jeg stod med det ene ben i graven.

Men så begyndte mine snurrede ben at blive mindre snurrede og jeg tænkte, hvad sker der lige her, er det ved at forsvinde. Jeg blev mere glad og tænkte måske er det bare indbildning eller en nerve der sad i klemme. Jeg blev mere og mere opstemt, blev gladere og gladere og fik troen på livet igen efterhånden som overskuet kom tilbage.

Jeg søgte et nyt arbejde som ledsager, da jeg var klar over at arbejdet som social og sundhedshjælper var alt for hårdt. Jeg kunne jo mærke at min krop sagde nej, mens jeg bare pressede den mere og mere.

Jeg fik jobbet og det var fantastisk, jeg var lykkelig, nu følte jeg virkelig at min overskud kom tilbage på fuld styrke. Arbjedet var ikke så fysisk hårdt, dog mere psykisk hårdt da man kommer til at være meget tætte på dem man ledsager. Jeg fulgte dem ud og handle ind, i biografen, til læge, til fys osv. Men det var ikke fysisk hårdt da jeg ikke hjalp med rengøring og personlig hygiegne.

Men glæden varede desværre ikke ved.

Fortsættes