Helt tilfældigt kom jeg forbi min gamle blog på nettet. i sin tid gav den mig så meget glæde og ikke mindst en masse ro. Så jeg skal selvfølgelig i gang med at skrive igen.
Jeg har brugt de sidste 7 år på at passe mine 3 børn. Vi var så "heldige" at vores sidste barn, fik kolik og det tærede på alle vores kræfter.
Vi var til en baby-kiropraktor og det fungerede til dels. Men hun græd/skreg hele tiden. Jeg blev nødt til at melde mig ud af mødregruppen. Jeg skulle alligevel bare stå uden og vugge hende i barnevognen - mens hun skreg. Jeg stoppede med at mødes med andre, hun skreg så snart vi forlod huset. Min mand boede på daværende tidspunkt i Odense og var kun hjemme i weekenden. Jeg troede ikke jeg overlevede. Min læge sagde: Tiden, tiden skal gå og jeg lover med tiden bliver det bedre.
Tiden blev mit holdepunkt. Tiden fik en kæmpe betydning for mig. Hvert sekund der gik, kom jeg nærmere målet. Det blev bedre da hun nærmere sig 1 år, men stadig lang vej. Hun græd hvis vi tog i sommerhus. Hvis der var for mange mennesker, for meget uro. Hun græd i dagplejen af flere omgange måtte min mor hente hende, når hun var utrøstelig. Heldigt at mine forældre var gået på pension og vi bor i samme by.
Mine forældre har været en kæmpe hjælp og støtte. Hver morgen kom min far og hentede børnene og kørte dem i skole/børnehave. Uden dem, ved jeg ikke hvordan det var gået.
Nu er hun 7 år, tiden er gået og det er ikke mindre end fantastisk. Hun er startet i førskole og nej hun græder ikke mere. Hun smiler og er trives godt i skolen. Vi fik hende skoleudsat og det er en af de bedste beslutninger vi har taget, ever. Det ekstra år i barndommens tegn, det år har været altafgørende for hendes trivsel.
Jeg er stadig medicinfri. Tak for det. Min sclerose er i ro, lige nu. Den plejer at drille ekstra meget om vinteren.
Jeg får juice hver dag, og det giver mig energi og ro. Min migræner driller stadig, i perioder.
Jeg vil lave nye opslag et par gange i ugen, om sundhed min sygdom og hvad der rører sig i mit live.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar