onsdag den 10. oktober 2012

 Tro ikke, hvad du har hørt.

- Tro ikke på traditionen, fordi den er blevet overlevereret gennem mange generationer.

- Tro ikke på noget, som er blevet omtalt mange gange.

- Tro ikke, fordi de nedskrevne udsagn hidrører fra en eller anden gammel vismand

- Tro ikke på gætværk

- Tro ikke på autoriteter eller lærere eller de ældste.

Men når det efter omhyggelig iagttagelse og analyse stemmer overens med forstanden og vil gavne alle uden undtagelse, så acceptér det og lev efter det.

fredag den 5. oktober 2012

Min nye bibel

Mig og kogebøger har aldrig fungeret sådan rigtig, men efter jeg er blevet præsenteret for "Køkken revolution på høje hæle", er jeg solgt. Opskrifterne er nemme og lave, livet er simpelthen blevet sundere og bedre efter jeg er begyndt at lave mad efter denne kogebog.

Jeg kan kun sige, køb den eller lån den på biblioteket og du víl blive kernesund.

mandag den 1. oktober 2012

Hakkede hvidløg

Hjemme hos os er der ofte hvidløg i maden, vi elsker hvidløg, det giver maden et ekstra pift og smagen bliver mere skrap.

Jeg hakker en masse hvidløg en gang i ugen putter lidt havsalt ved og hakker/moser det, putter det hele i en ren beholder og stiller det i køleskabet.

Så er det super nemt når man lige skal tilføje lidt hvidløg i maden og ens finger kommer kun til at lugte en gang.

Hvidløgen bliver grønlig/gullig men det betyder ikke noget, den kan holde sig et par uger i køleskabet.


Så nu hvor mange døjer med halsbetændelse og forkølelse så er det bare med at komme igang med at spise hvidløg, selvom det lugter.

mandag den 24. september 2012

Ingefær - et mirakel ?



Ingefær er især kendt for sin antiinflammatoriske virkning. Den er med andre ord god til at bekæmpe betændelsesreaktioner i kroppen.

Som noget nyt er jeg begyndt at have disse råmarineret ingefær i køleskabet efter at min mors nabo fortalte mig om dem.

De er super nemme at lave, køb økologiske ingefær, hak så mange du orker, brug æblecider, balsamico-, rødvins, - eller hvidvinseddike. Denne gang brugte jeg hvidvineddike.

Rens ingefærknoldene og skær dem i skiver, derefter i lange tråde og hak igen så det bliver små stykker. Kom dem i en skoldede syltetøjsglas og hæld eddike ved, cirka 1-2 cm over ingefæren. De er så klar efter et par timer, men bedst efter et par døgn, så er smagen knap så skrap.

Hvad bruger jeg dem så til

Jeg kommer dem i salater, supper, dressinger, wokken alt mellem himmel og jord, lige der hvor jeg synes at maden skal have en pift af ingefær. Det er nemt, jeg laver en stor portion ca 1 gang i ugen og så er de altid klar i køleskabet.

Her får man også alt smagen og saften med uden at der er noget der er gået tabt. Så der er ingen undskyldning for ikke at gå igang. Og så er ingefær god for os som lider af kroniske sygdomme eller dem som bare vil gøre noget godt for kroppen.

søndag den 23. september 2012

Længe siden jeg har blogget

Lysten har simpelthen ikke været der til at blogge. Et lille barn der ikke sover, hun er nu snart 10 måneder, men det har været hårdt hårdt hårdt, og det er stadig mega hårdt. Været i kamp med kommunen om revalidering, den er i hus så ingen panik der. Så jeg er lige nu studerende, den bette er startet i dagpleje. Den store er startet i 1 klasse, hold da op alle de lektier og orddiktater, de må sørme blive kloge de små.

Mit midterbarn går stadig i børnehave så pt aflevere jeg og henter børn 3 forskellige steder i byen og ønsker mig en el-cykel, for det ville sørme lette det hele en del.

Ja og så har jeg overhovedet ikke spist sundt og levet efter ms reglerne. Det er ligesom om, når man ikke får sin søvn og føler man render rundt i osteklokke ja så lever man heller ikke så sundt. Det var jo lige præcis der jeg skulle leve sundt, men jeg har simpelthen ikke orket det. Så nu er energiet væk, kroppen er forpestet af skidt og kanel og jeg vil nu forsøge at vende tilbage til det sunde liv, mit bedre jeg.

Mit mål er igen at blogge om det der sker i mit liv, ms mad, alternativ behandling og hvad der ellers sker i mit liv, både positivt som negativt.

tirsdag den 5. juni 2012

Hold i nakken

Puha jeg fik et hold i nakken her i weekenden og igår var jeg til kiroprakter, og det gør sørme ondt. I kan nok høre jeg har lidt ondt af mig selv.

Nå men jeg har brugt dagen på at tænke over hvorfor jeg havde fået hold i nakken, jeg har ikke lavet noget eller på andre måder overanstregt mig.

Nakkestivhed - Problemer med mennesker. Føler dig låst fast i et snævert synspunkt. Har svært ved at forpligte dig. Føler dig presset, som om nogen presser dig til gøre noget, du ikke ønsker at gøre. Tænker for meget. Forsøger at dissekere i stedet for at føle.

Det har jeg læst mig frem til i min nye bog "kroppens hemmelige sprog". Og efter lidt tid fandt jeg ud af hvor skoen trykkede. Jeg har længe gerne ville ud af min mødregruppe, det er 4 gang jeg forsøger mig med en mødregruppe og det fungere overhovedet ikke for mig.

Jeg orker ikke at siden hveranden uge og diskutere børn, og hvor hårdt det er at få børn, hvor meget de har taget på, om de kan sidde selv, kravle, om de sover om natten, hvor længe de sover osv osv i det uendelige.

I dag der meldte jeg mig ud af "klubben" og ind i den virkelige verden :-) Og nu er min nakke i bedring, jeg har alt for længe gået omkring den varme grød, nu er springet taget og jeg har det fantastisk.

Min mand har længe sagt jeg skulle melde mig ud, fordi jeg føler at mødregrupper er noget djævlen har skabt. Man sidder der i gruppen og forsøger at overgå hinanden enten i hvem der klare det bedst eller hvem der har det hårdest. Og hver eneste gang er jeg ved at brække mig, men jeg misunder også de kvinder der elsker det, det er jo derfor jeg har forsøgt så mange gange. Men nu er håndklædet smidt i ringen, aldrig mere mødregrupper til mig, sikke en lettelse.

Min svigermor sagde til mig, du kunne jo være heldig at møde en i mødregruppen der er ligesom dig. Næhhh nej de mødre er jo ikke så dumme at deltage i en mødregruppe, så dem møder jeg ikke, de fravælger det, ligesom jeg skulle have gjort.

Udover min nakke har jeg det fantastisk, jeg mærker stortset ikke noget til sclerosen og går udfra at jeg om nogle år er rask.

Jeg har valgt kun at have positive tanker i mit hoved, det er sværere end det lyder, jeg meditere så jeg oplever udaf kroppen oplevelser. Jeg bruger farver når jeg meditere og så er jeg begyndt at tilgive de mennesker jeg mente der skulle brænde op i helvede.

Jeg siger til mig selv ca 100 gange om dagen, det burde være 400 gange om dagen at jeg værdsætter mig selv. Jeg er blevet mere og mere glad for min krop og mine små rynker rundt omkring.

Jeg er bestemt på min livs rejse og jeg nyder hver dag, sover godt om natten og velsigner alt det positive der er sket i løbet af dagen. Om morgen vågner jeg glad og positiv og klar på en ny og spændende dag.

Jeg husker også at fortæller mig selv op til flere gange i løbet af dagen at jeg er rask, og nu er jeg skisme begyndt at tro på det :-) Sikke en uorden.....

fredag den 1. juni 2012

I am


En fantastisk sang, der siger ufattelig meget om alle os :-)

onsdag den 30. maj 2012

Inspiration

Igår var jeg sammen med et meget inspirende menneske, som faktisk har helbredt sig selv, det kan lade sig gøre det er hun et levende bevis på.

Jeg fik en masse inspiration af hende, jeg skrev nogle bøger ned jeg simpelthen skal eje.

Forfatteren Louise Hay som har helbredt sig selv via positive tanker. En af hendes bøger hedder "Helbred dit liv".

Her kommer lige et citat fra hende:

"De tanker, du havde i går, har skabt den person, du er i dag, og hvordan du har det. Og de tanker, du har i dag, skaber den person, du er, og hvordan du har det i morgen. Positive bekræftelser fører til sunde tanker og derfor til sunde handlinger. Alt du giver ud af til universet - positivt og negativt - kommer tilbage til dig, så hvorfor ikke sende positive tanker ud og få overskud og sundhed retur? Sig, gerne højt, til dig selv: Jeg elsker og accepterer mig selv. Jeg ser på mig selv og andre gennem kærlighed. Jeg er tryg. Jeg trækker vejret frit og i fulde drag. Jeg stoler på livets gang. Vælg selv den sætning, du synes giver mest mening - eller find på din helt egen"

Jeg er ikke i tvivl om at jeg nok skal blive rask, men det bliver ikke nemt, det er hårdt arbejde. Jeg er
34 år, det er 34 år der skal laves om. Men det er bestemt ikke umuligt.

En anden bog jeg skal have købt er bogen "Kroppen hemmelige sprog" af Inna Segal.

Hun går ind og fortæller hvorfor du har fået forskellige sygdomme, og jeg vil rigtig gerne vide hvorfor jeg har fået sclerose og hvorddan jeg bliver rask igen.

Igår da jeg var i Netto faldt jeg lige over bogen "Det helbredende køkken" til kun 50 kr, det er for vildt.



Så nu vil jeg igang med at lave sunde retter sammen med min juice så kan det hvis ikke blive sundere. Jeg glæder mig for vildt til at jeg skal igang med bogen, den har længe været på min ønskeseddel.

torsdag den 24. maj 2012

Nyder solen

Imorgen tager vi på pinseferie oppe i campinvognen, så jeg skriver ikke på bloggen før på tirsdag. Jeg håber at I nyder solen og får en masse d-vitaminer.

God pinse!

onsdag den 23. maj 2012

Englekort

Jeg nyder så meget solen og varmen, det er fantastisk. I mandags var jeg hos healeren Matilde, hun brugte 1 1/2 time på mig og det var en fantastisk oplevelse. Da hun var færdig med at heale mig var jeg opløftet af en energi og tro jeg aldrig har oplevet før. Jeg kunne mærke hvordan energien strømmede igennem kroppen på mig og jeg følte jeg kunne hoppe til månen, det var en vild ubeskrivelig oplevelse.

Igår var jeg hos massør, det var bare skønt. Og jeg svævede derfra på en lyserød sky, det var lige det jeg trængte til. Jeg tror jeg har gået omkring 30 km de sidste 2 dage, jeg går rundt i hele byen med barnevognen og henter de 2 andre. Så jeg får både d-vitaminer og motion, kan det blive bedre.

Lige for tiden har jeg det godt, jeg laver en masse sammen med mine børn, har gæster, hygger og suser afsted. Sclerosetrætheden har jeg ikke følt længe, det er så fedt. Men jeg gør selvfølgelig også rigtig meget for at leve sundt og godt.

Tror du på engle, måske, måske ikke. Vi sad med nogle venner i campingvognen i lørdags og hyggede, konen fortalte at en veninde havde lagt englekort for hende og det havde været en spændende oplevelse.

Okay tænkte jeg, spændende. Jeg havde bestemt at jeg ville læse den bog om engle, sikke et sammentræf.

Jeg gik hjem og skrev englekort under google, wupti så kom jeg ind på en side hvor jeg kunne trække et kort. Det skulle prøves.

Jeg stillede et spørgsmål, sagde det højt: Hvordan bliver jeg et mere positivt menneske.

Det første kort der tiltræk min opmærksomhed trak jeg.

Der stod følgende:


Jeg er Michael

Jeg kommer til dig for at hjælpe dig

Med at skabe mere harmoni i dit liv.

Det er meget enkelt

Så længe du forsøger at leve længere

fremme i tiden end du egentlig er,

Så længe du holder fast i og

Fokuserer på fortiden,

Hvordan kan du så opleve fred

i dit nu

Ærkeenglen Michael

Det ramte fuldstændig plet, det er præcis sådan jeg er, jeg synes virkelig at det var mærkeligt og tankevækkende og spændende. Og jeg tænkte rigtig meget over det for det passer så godt på mig, jeg skal leve i nuet og ikke have mine tanker i fremtiden.

Her fra morgen prøvede jeg igen.
Jeg sagde noget i tvivl med hvorfor jeg blev syg.
Her kom svaret:

Jeg skriver til dig
fordi jeg ved, at du ved det
Du ved at intet er tilfældigt
at alt er givet og det med et aftryk af
størst mulig kærlighed
Jeg skriver til dig for at huske dig på
hvem du er
og lige nu hvor du læser dette, giver
jeg dig koderne i energien
så du kan integrere det og forstå
meningen
Vi ved at du ved
tak fordi du tager imod

Ærkeenglen Metatron

 Prøv det selv lige her

søndag den 20. maj 2012

Spejlterapi

Interessant artikel i BT, hvor man bruger spejlterapi til at snyde hjernen med. Hvis man f.eks har en lammet hånd, så bruger man den raske hånd foran spejlet og på den måde snyder man hjernen, hvordan det præcis foregår ved jeg ikke, men det lyder total spændende. Og endnu mere interessant er at flere og flere hospitaler bruger alternative behandlinger hvilket jeg personligt synes der er meget positivt.

Læs om spejlterapi

Idag skal vi hjem fra camping og hverdagen banker endnu engang på, hvor manden skal arbejde nat hele ugen og jeg går bare hjemme og hygger med lille Vera.

Men først skal vi lige ind og se fodboldkampen Fck - Fcm, det bliver en spændende kamp og vi glæder os. Og heldigvis bliver det super vejr idag, det kan simpelthen ikke blive andet end en fantastisk søndag :-) Vi holder selvfølgelig med Fcm, hvis I er i tvivl.

lørdag den 19. maj 2012

Tankfeltterapi


Jeg har taget det første kursus i tankfeltterapi og var faktisk meget skeptisk, det er man vel altid. Efter nogle få timer var jeg blevet overbevist og jo mere jeg lærte og så, jo mere overbevist blev jeg. Det bedste ved tankfeltterapi er at man lære teknikkerne selv, så man kan faktisk helbrede sig selv og hjælpe andre.

Optil 2 gange om dage, altid om aften når jeg ligger i sengen, nogle gange når jeg vågner, ellers midt på dagen hvis tiden er til det.

Og det fjerner virkelig ubehaget og det virker, jeg synes mit liv er blevet meget bedre efter jeg har lært teknikkerne, og specielt min angst er der kommet mere styr på.

Jeg vil skrive mere om tankfeltterapi her på bloggen og mine erfaringer med metoden, men se videoen, det er en lille forsmag.

fredag den 18. maj 2012

Solen skinner

Jeg har simpelthen ikke tid til at blogge jeg skal ud og have D - vitaminer og nyde at solen endelig er dukket frem. Så jeg blogger senere :-)

Nyd solen inden den forsvinder igen.....

torsdag den 17. maj 2012

Blev brændt af

Igår da jeg skulle heales kom jeg til en lukket dør, jeg prøvede at ringe til Matilde men der var ingen der svarede. Så ringede jeg på hos naboen for jeg var selvfølgelig nerøs for at der kunne være sket hende noget.

Hun havde nummeret på Matildes datter, så vi ringede til hende og fik at vide at de var sammen. Heldigvis var der ikke sket Matilde noget, hun havde simpelthen glemt det, men hun er 90 år og det er vel begrænset hvad man kan forvente. Hun har også selv sagt at hukommelsen er ikke hvad den har været, så det er ærlig snak. Næste gang må jeg heller ringe inden jeg kører afsted, det tager alligevel 45 min hver vej, de timer kunne jeg som travl mor godt bruge på noget andet. Men skidt pyt, så kunne jeg sidde i bilen og tænke over livet. Nu har vi lavet en ny aftale på mandag kl 17.00, og jeg glæder mig og håber at hun ikke glemmer det.

Lige nu sidder jeg i vores dejlige campingvogn, det blæser og regner helt vildt, jeg synes virkelig at det har været en rigtig træls forsommer, æv æv. Om ca 40 dage elller nærmere den 1/7 pakker vi det hele ned igen. Hvad der ellers skal ske i sommerferien det er ikke besluttet endnu, men hvis solen dukker op i uge 29 og 30 så triller vi helt sikkert afsted med campingvognen.

Sol sol kom igen solen er min bedste ven. Kom nu......

onsdag den 16. maj 2012

Mere mellem himmel og jord

Dem der følger bloggen har sikkert fundet ud af at jeg tror der er mere mellem himmel og jord end vi lige regner med.
Da jeg var rask, havde jeg altid travlt, jeg havde så travlt at 24 timer i døgnet var slet ikke nok, jeg stressede afsted og mærkede slet ikke min krop.

Som min mand siger: "Når du ikke vil lytte til din krop og gearer ned så trækker kroppen håndbremsen og for dig var håndbremsen sclerose". Så blev jeg tvunget til at lytte, tvunget til at stoppe op og lige tænke, hov hov sådan noget sker kun for naboen. Men det skete for mig, og jeg vil simpelthen så gerne leve med sygdommen på en positiv måde. Men hold op hvor er det til tider hårdt, mega hårdt og trættende. Det er opad bakke, selvom jeg forsøger at bevare humøret.

For mig, er jeg begyndt at lytte alt for meget til mig krop, det vil sige hvis den reagere lidt anderledes end normalt er mine antenner straks ude. Den del arbejder jeg rigtig meget på, for det er ikke sundt at være så opmærksom på sin krop.

Det positive er at sclerosetrætheden fylder knap så meget længere, så jeg kan kun opfordre alle til at spise ms-kost og man vil mærke en markant forbedring. Det har ikke kun en positiv indvirkning på mig, men også på resten af familien. Idag tager jeg alene afsted med 3 børn på camping, om torsdagen kommer Martins kammerat derop og sover, så har jeg 4 børn. Om fredagen kommer der lige en dreng til og så kommer min mand om eftermiddagen og køre de 3 drenge til fodbold.
Det havde jeg ikke kunnet for 1 år siden, mit overskud er helt anderledes end før, selvom jeg stadig kan blive overmandet af en træthed så sker det ikke så ofte længere.

Idag skal jeg også ud til Matilde og heales, for hun kan noget jeg ikke kan forklare, og derfor må konklusionen blive. Der er mere mellem himmel og jord end vi kan forklare. Så derfor vil jeg have købt og læst denne bog:


Vi er aldrig alene - der er altid en engel ved vores side! Det ved Lorna Byrne, der har set og kommunikeret med engle hele sit liv. Læs hendes fascinerende og gribende beretning om et liv fyldt med engle.

Da Lorna Byrne var barn, blev hun opfattet som lettere retarderet. Hun syntes ikke interesseret i sine omgivelser og levede i høj grad i sin egen verden. Det, som ingen vidste, var, at hun faktisk levede i to verdener: Den menneskelige verden og den åndelige verden. Hun kunne se og kommunikere med engle, nøjagtig som hun snakkede med andre mennesker, og i mange år troede hun, at alle andre kunne se det samme. Englene fortalte hende, at hun skulle bevare det som en hemmelighed - indtil hun for få år siden fik at vide, at tiden var inde til at skrive en bog om hendes oplevelser - en bog, der ville blive en bestseller.

Og Engle i mit hår er i den grad blevet en bestseller! På verdensplan er den indtil videre solgt i 500.000 eksemplarer i 48 lande, og en filmatisering er undervejs. Bogen er en smuk og ærligt fortalt beretning om Lorna Byrnes liv - fra en vanskelig barndom i Irland under fattige kår, til hun i ungdomsårene finder kærligheden, stifter familie og år senere mister kærligheden igen. Samtidig giver bogen et fascinerende indblik i en anden verden - en verden fuld af kærlige engle og ånder, der hjælper og beskytter, vejleder og trøster, når vi har brug for opmuntring.

Engle i mit hår er en af den slags bøger, der går lige i hjertet! Den er et vidnesbyrd om, at vi alle er elsket, og at der altid er nogen ved vores side, uanset hvilke vanskeligheder vi møder på vores vej. Det er også en bog fuld af indsigt og visdom, der hjælper os til at forstå, at den åndelige verden ikke er adskilt fra os, men eksisterer midt i blandt os som en reel virkelighed. Og at der er en mening med alt det, vi kommer ud for. Og endelig husker bogen os på, at englene er der for os alle - vi skal bare spørge. De vil til enhver tid række ud og omfavne os og huske os på kærligheden.

Den kan købes her

Og så glæder jeg mig til at skrive imorgen hvordan det er gået ude hos Matilde.

tirsdag den 15. maj 2012

En hård men dejlig weekend

Vi stod op lørdag morgen kl 6.00, det er altså tidligt gab. Så skulle 3 børn gøres klar, spises af og pakke bil. Sikke et gedemarked, de to største drillede hinanden hele tiden, og den yngste hun er bare sød.

Men det lykkes at at få afleveret den lille hos mormor og morfar, vi synes ikke at hun skulle med på en så lang køretur. Og så vendte vi snuden mod Fyn, og vi stødte både på en masse bilister og vejarbejde, men endelig nærmede vi os målet for familiekomsammen. Vi havde valgt at komme en dag senere end de andre, det var et meget bevidst valg. Men hold da op hvor er Fyn bakket, når du køre ind i landet, det er for vildt.

Da vi ankom var de igang med en fodboldkamp, så Martin smuttede i fodboldtøjet og så var han klar. Jeg kørte med svigermor ind til en lille sød butik hvor jeg købte en lang sort kjole og fik 2 hængepotter og et stativ af svigermor. Dejligt.

Da vi kom tilbage var der frokost jeg havde selv medbragt mad, da jeg spiser ms-mad og det er bare nemmere selv at medbringe det. Så gik vi en tur ned til havnen og fik en kæmpe is og ja jeg syndede, men sådan er det.

Bagefter var der tid til en lur, jeg var rigtig træt og udkørt og da vi vågnede efter ca 1 time driller min finger igen. Ihhh altså hvor træls, men heldigvis havde jeg taget Bachs rescue med som redder mig hver gang jeg er ved at gå i panik. Alle burde have det i deres taske.

Nå men vi kom op, kom i pænt tøj, jeg fik lige mediteret og så var jeg klar til fest. Vi fik lækker mad, jeg havde mit eget med. Vi snakkede, drak vin og vi hyggede helt vildt. Da klokken nærmere sig 23.00 ville jeg putte børnene, men jeg var så træt at jeg lagde mig til at sove med dem, det var der sikkert ingen der opdagede.

Om morgen fik vi den lækkreste brunch, jeg fik havregryn, hvilket også var særdelse lækkert. Bilen blev pakket og nu vente en køretur på 3 timer. Men jeg savnede Vera rigtig meget, og jeg er sikker på hun savnede os. Jeg havde købt en flot hængepotte til min mor med en blomst så den fik hun da vi hentede Vera.

Af mine børn fik jeg nogle søde øreringe og et kæmpe kys, hvad mere kan man forlange.

Det har været en skøn weekend, men trætheden sidder stadig i kroppen, hånden er blevet sig selv igen og nu håber jeg snart solen titter frem for imorgen kører vi til mit fristed i Ejsing.

mandag den 14. maj 2012

Zink -  et vigtig vitamin

Jeg blev aldrig færdig med at skrive om alle de vitaminer jeg tager hver dag, så her kommer lige lidt om zink.

Zink findes i kød, mælk, ost, fuldkornsprodukter, så for mig som ikke spiser særlig meget af de produkter er det ekstra vigtigt at få zink ved siden af.

Zink er et vigtigt antioxidant og for mig har det været helt naturligt at tage et tilskud af zink hver dag, så jeg er sikker på at være dækket ind.

fredag den 11. maj 2012

Weekendophold

Imorgen tidlig kl 8.00 drager hele familien til Fyn, hvor vi skal samles med hele min mands familie. Vi er afsted 1 gang om året og det er super hyggeligt, så vi glæder os.

Derfor bliver bloggen først opdateret på søndag eller mandag, håber at I alle må få en fantastisk weekend.

torsdag den 10. maj 2012

Vitaminindsprøjtning

Cool Sommer Breeze er nummer 9 i bogen "High on Juice", og den fik jeg til morgenmad sammen med min havregryn. Bogen skriver: Den indeholder et væld af næringsstoffer, som alle arbejder flittigt sammen om at booste hele sundhedstilstanden i kroppen - både mentalt og fysisk".

Ingredienserne til juicen

Det færdige resultat
Ingredienser

2 grønne æbler
2 stilke selleri
1/3 økologisk citron med skræl
1/2 squash
1/2 agurk
1 broccoli stok
Is og 2 spsk kvalitetsolie

Pres det hele i en juicemaskine og server med is og olie.

Juicen smager fantastisk godt, så der er ingen undskylning for ikke at komme igang, jeg kan tydelig mærke på min krop at jeg har fået mere overskud.

Friskpresset juice

Dem der følger min blog ved at jeg skal lave alle 25 juice fra bogen "High on Juice", jeg er kommet til nummer 8. Nogle af de 8 har jeg lavet flere gange, for ligesom at få brugt grøntsagerne og enkelte dage har jeg sprunget over.


Min morgenmad når jeg virkelig er god ved mig selv, ellers spiser jeg altid havregryn med mælk uden sukker. Der er laks, spejleæg, ristet rugbrød, advokado og rødløg. Så får jeg en lækker juice med masser af grøntsager i, så bliver jeg fyldt op med god energi.

En liste over juice der er prøvet.

Syn for sagen

Naturlig skønhed

Sunny side up

Sportsvip

Skrap citrus

Ginger shot

Popeye

Gulerodslift

Det er lidt sjovt, nu hvor jeg har drukket disse juice over en længere periode kan jeg slet ikke undvære dem. Jeg er simpelthen blevet afhængig, men det er vel okay, det er ihvertfald sundt.

Så kommer det store spørgsmål til 1 million, kan jeg mærke forskel. JA JA JA JA det kan jeg, jeg lider slet ikke af træthed som jeg oplevede før i tiden. Jeg var så træt at jeg ikke kunne stå op og skrælle kartofler, jeg skulle ned og sidde på en stol. Jeg kunne ikke holde til stå op i længere tid, jeg skulle hen og sove faktisk hver dag. Jeg følte at jeg levede i en osteklokke, det skal man opleve for at forstå hvad jeg mener. Jeg kunne heller ikke overskue hvis vi skulle på tur, familiefest eller begivenheder der tærede på mine kræfter. Alt det er fortid. Jeg er slet ikke træt på samme måde, nu er jeg måske doven engang imellem. Men jeg oplever slet ikke den sclerosetræthed jeg led af før i tiden. Og jeg har endda et spædbarn og det er bare fantastisk, livet er fantastisk. Det er fantastisk at jeg kan gøre noget for mig selv, jeg kan mærke der er det rigtige.

Og mine hænder bliver bedre og bedre, så kan det være der er nogle der siger at det er noget man bilder sig ind. Eller tro kan flytte bjerge, jeg er pis hamrende ligeglad, mine hænder er blevet bedre efter jeg har været hos Matilde. Hvis det er noget jeg kan bilde mig ind, fint nok så gør jeg det, så tror jeg også lige at jeg bilder mig ind at jeg bliver rask. Er jeg så rask imorgen ?

Her i weekende skal jeg på familietur til fyn og jeg glæder mig. Det bobler i min mave og bare kigge på mine børns glade ansigter, mor har fået overskud, det er det hele værd. Jeg vil hellere undvære slik, chips, sodavand, fast food, rødt kød og alt andet skidt end jeg vil undvære alt det sjove med børnene, de kan mærke at jeg har fået overskud og jeg kan mærke det.

Jeg har stadig dage der er trælse, de fleste dage er stadige hårde og til tider uoverskuelige, mit mål er om 1 år, skal jeg have flere gode dage end dårlige. Jeg håber det lykkes.

Jeg fortsætter med Osteopati, massør, healing og på sigt vil jeg have koblet zoneterapi på. Men der skal også være penge til alle drømmene, det er dyrt. Vi har ikke særlig mange penge, jeg er studerende på barsel og min mand er i voksenlærer, pengene er små, men vi har det godt.


tirsdag den 8. maj 2012

En vild oplevelse

Dem der følger min blog ved at jeg var ved healer igår og det var en speciel oplevelse jeg sent vil glemme.

I ved at mine hænder har drillet, især min venstre hånd er ligesom gået i ryk helt slemt om natten og i forgårs gik de helt amok. Det fylder bare når ens hånd driller, ihhh altså så bliv da normal. Men det er ikke noget jeg deler med resten af familien når min krop driller, til tider gør jeg, men min mand skal ikke konstant høre om alt dårligdom. Han skal jo helst se mig som hans super hotte kone og ikke en der dræner hans hverdag med alt hendes dårligdom. Det skal lige siges at jeg gerne må dræne ham, men det er ikke ensbetydning med at jeg gør det. Han er god og solid støtte, min klippe.

I ved jeg har været ved Osteopat, massør og min hånd var ikke blevet bedre, desværre. Men jeg vil hellere være optimist end pessismist, så jeg er sikker på det snart bliver meget bedre.

Nu springer jeg lidt i det, jeg håber ikke det bliver for rodet. Nå men jeg skulle være i Herning kl 17.00 for at blive healet hos den 90 årige ældre dame. Manden kom hjem kl 15.30, jeg snakkede i telefon og fik ham sendt afsted for at hente børnene. Jeg kunne allerede mærke at det her ville blive presset, så jeg blev stresset på forhånd.

Martin vores store dreng skulle til fodbold kl 17.00, min niece var faldet og slået nakken og var blevet kørt på Herning sygehus. Heldigvis ikke noget alvorligt, puha. Mine forældre arbejder i en genbrugsbutik og kunne ikke kører ham afsted, da de først havde "fri" kl 17.00. Så jeg kunne slet ikke se hvordan Peder skulle komme afsted med 3 børn i regnvejr til fodbold uden en bil. Se det er en udfordring.

Peder var hjemme kl 16.10, og så havde han lige aftalt med en af Martins kammerater at han kunne kører ham hjem efter fodbold. Halloooo, du har ingen bil. Nå men han troede han kunne låne mine forældres, min far går til bridge om tirsdagen så det går slet ikke. Nå men jeg fik ringet til kammeraten og sagt at det ikke kunne lade sig gøre da jeg havde bilen til Herning. Nu var jeg både forsinket og stresset.

Peder ville ringe til Martins træner og høre om de kunne hente ham, så han kunne komme til fodbold. Det kunne de, et problem mindre.

Nu var jeg godt på vej til healeren, og det gik faktisk godt. Da jeg kom til Herning satte jeg gps´en til og ringede og sagde jeg blev lidt forsinket. Jeg er altid forsinket, det er virkelig noget jeg skal arbejde seriøst med.

Mit møde med Matilde

Jeg ringede på døren og den mest behagelig og varmblodige dame lukkede op, jeg ville aldrig have gættet på at hun var 90 år.

Hele hendes person var så rolig at man næsten med det samme blev fuldstændig afslappet og følte sig hjemme. Hun havde en dejlig lejlighed hvor man følte sig godt tilpas.

Hun trak en stol frem og jeg satte mig, så lagde hun sine hænder op over min nakke og hovede, mens hun snakkede om løst og fast.

Okay tænkte jeg er det det, der skete ingenting. Vi talte om at jeg har sclerose og hun sagde at det vi kunne var at forsøge at bremse sygdommen. I min verden lød det som en fremragende plan, lad os følge den.

Hun fortalte at hendes bror også fik sclerose, han døde af sygdommen som 52 årig, dengang fik man ikke medicin og der var ikke så mange der kendte til sygdommen. Jeg fortalte at jeg havde fravalgt medicin i første omgang, det synes hun som en af de få, at det lød som en rigtig god idé. Hun fortalte at bønne, altså at bede til Vorherre var den bedste medicin. Hun ville vise mig en artikel næste gang hvor en overlæge, tror jeg det var, havde sagt lige præcis det.

Hun havde ikke evnerne da hendes bror blev syg, desværre. Men de sidste 30 år havde hun hjulpet ufattelige mange mennesker. Nogle kom tilbage efter nogle år, andre så hun aldrig igen.

Hun siger det er ikke hende der gør arbejdet, det er Vorherre, han arbejder igennem hende og til tider kunne hun mærke det på sin egen krop, men det ville hun ikke rigtig snakke om.

Pludselig skete der noget, min lillefinger i min dårlige hånd begyndte ligesom at sitre og sove. Det er svært at forklare og det bredte sig. Det var en vild følelse og jeg blev helt paf. Hun fortsatte med at heale mig, det tog cirka en time og jeg følte mig ufattelig let og rolig da jeg forlod hendes lejlighed. Jeg havde fået en ny tid til på onsdag i næste uge og jeg glæder mig.

Bedring ?

Min hånd har ikke drillet mig nær så meget i nat som den plejer, den driller stadig men det er blevet bedre.
Jeg føler mig stadig mat i kroppen og havde lige efterfølgende en følelse af at min venstre ben drillede, men det er blevet bedre. Jeg føler at min krop healer, men det tager tid og det er jeg klar over.

Jeg synes bare det har været en vild positiv oplevelse, og jeg føler helt ind i mit hjerte at der skete noget jeg ikke kan forklare. Den vildeste oplevelse ever.

Lige nu er jeg bare super glad og rolig.

Hver dag laver jeg tankfeltterapi på mig selv, men det fortæller jeg om senere, det er nemlig en længere smøre.

Tankespind

Jeg har rigtig mange tanker omkring min sclerose, og jeg er nok nået frem til at jeg skal leve, tænke og spise helt anderledes.
Min teori er: Hvis den måde jeg levede på gav mig sclerose, hvis jeg så fortsætter på den måde, så forsvinder sclerosen ikke. Okay fint nok, så tager jeg da bare medicin, men medicinen helbreder ikke sclerosen den udsætter bare attakket. Jeg har bare set det så mange gange, en person får sclerose, kommer på medicin, et år senere et nyt attak. Fortsætter samme livstil, stres, jag og hurtig mad. Man kommer på ny medicin, men får alligevel et nyt attak. Så kommer man på fleks eller førtidspension og så er det der man er.

Man hvad nu hvis man vender sit liv på hovedet og siger jeg må have levet på en måde der har udløst sclerose, enten forkert kost, stress, for mange tanker i hovedet eller hvad ved jeg. Fint nok, så gør jeg det modsatte set udfra mit liv.

Hvordan jeg levede før:

For mange projekter, jeg rendte fra det ene projekt til det andet, hvilede aldrig i mig selv.

Levede ikke i nuet, mine tanker var alle mulige andre steder end hos familien. Når jeg var færdig med første projekt var tankerne på nummer 2.

Jeg var aldrig rigtig tilfreds, troede altid græsset var grønnere på den anden side.

Fik alt for ofte hurtig mad og bestemt ikke nok grøntsager, og vi købte ikke ofte nok økologisk.

Ofte sprang jeg morgenmad over og alt for tit var det hvidt brød og kakao (min svaghed), hvis jeg fik morgenmad.

Chips, slik og sodavand (gerne light) for så var jeg sund. Det fik vi tit i weekenden.

Stress stress stress altid på farten

Angst for ikke at slå til, angst for min mands epilepsi.

Hvilede på ingen måde i mig selv og var til tider meget negativ.

Stillede for høje krav til mig selv og mine omgivelser

Jeg bærer nag, meget dårlig egenskab.

Så nu skal jeg bare gøre det modsatte, hvor svært kan det være. Det er hele min personlighed der skal laves om, min livsstil, min væremåde, min tankegang. Alt det negative i mit liv skal fjernes til noget positivt. Se det er et projekt der vil noget, jeg skal simpelthen have ryddet op en gang for alle.

Indtil videre har jeg fravalgt medicin, måske en meget dårlig løsning. Men jeg kan vælge at være syg af sclerosen eller medicinen, lige nu vælger jeg sclerosen. Hvis jeg ikke kan komme sygdommen til livs via min tankegang og livsstil, så har jeg medicinen. Det er plan B.

Og der er faktisk andre der er blevet raske, og lever med sclerosen som en del af deres liv og har det godt. Jeg håber det også kan lykkes for mig.

mandag den 7. maj 2012

Jeg skal heales

Jeg har altid været meget skeptisk, I kender godt alle dem der har gået på en healer skole og så tager de bagefter 500 kr eller mere for at heale en. Jeg har altid tænkt at det var fup og fidus, rene pengemaskiner.

Nå men sidste weekend var jeg på et kursus, og der mødte jeg en fantastisk kvinde som desværre har kræft. Hun fortalte at hun var blevet healet af en ældre dame på 90 år og det havde været en fantastisk oplevelse.

Jeg spurgte om jeg kunne få hendes nummer da jeg længe gerne har villet blive healet, men det skulle altså foregå på den rigtige måde. Jeg har lige haft ringet til hende og jeg skal heales imorgen kl 17.00, og jeg måtte selv bestemme hvad jeg vil give for det. Hun gør det ikke for pengene, men fordi hun kan.

Hun kunne heller ikke garantere at jeg ville få noget ud af det, det var forskelligt fra gang til gang, men hun ville gerne prøve. Jeg glæder mig så meget, jeg har aldrig prøvet det før, det bliver rigtig spændende.

onsdag den 2. maj 2012

Aronia – Livets Saft



Hvis du har sclerose eller andre kroniske sygdomme, eller vil du bare gerne leve længe og godt, så drik Aronia juice eller som kaldet Livets saft.

Aronia har stort indhold af anthocyaning og polyphenol som sammen med indtag af gode vitaminer og mineraler, kan give kroppen det stærkest mulige forsvar, saften indeholder de kendte biologisk aktive stoffer, der også findes i solbær, hyldebær, blåbær, brombær, blå druer, kort sagt alle mørke bærs aktive indholdsstoffer i et eneste bær.

Aronia spiller også en vigtig rolle i reduceringen af kapillærgennemtrængelighed og en genopbygning af de små blodkars vægge, der er de største bivirkninger fra sygdomme som sclerose, diabetes og for højt blodtryk. Flavonoidernes evne til at tætne kapillærerne er tidligt blevet anerkendt og det er derfor flavonoiderne kaldes for vitamin P (P står for permeability, hvilket betyder gennemtrængelighed).

Juicen kan købes i helsebutikker.

Her fortæller Terry Walsh om de fantastiske bær, og dem der ikke ved hvem Terry Walsh er. Hun har sclerose og sad i kørestol, men ved at lave sit liv om og sin livsstil om er hun idag gående, arbejder og cykler rundt. Hun lever et liv som ikke burde være muligt når man har sclerose.


tirsdag den 1. maj 2012

En dejlig solskindag


Prinsessen sover

Laura på sit løbehjul, langt fremme

Mine vinterblege ben

mandag den 30. april 2012

Min dag hos Osteopaten

Jeg var hos Osteopaten i fredags og det var en kæmpe oplevelse der tærrede på alle mine kræfter. Jeg er den type menneske der altid er lidt forsinket og det er faktisk en egenskab ved mig selv jeg ikke er speciel vild med eller begejstret for. Ligesom jeg plejer kom jeg forsent ud af døren og det giver altså stress.

Og selvfølgelig kom jeg til at køre bag en lastbil og den kørte enorm langsomt, jeg kom 3 minutter forsent men heldigvis havde Osteopaten ikke været inde for at hente mig endnu. Mit held.

Da det blev min tur sad vi lidt og snakkede om hvordan mine oplevelser havde været sidst, min forstyrrelser i højre ben var forsvundet, weee. Dog har jeg haft lidt problemer med mit venstre ben, følelsen af at jeg skulle tænke når jeg skulle gå. Løft benet, sænk benet, smadder træls følelse. Så er mine finger på begge mine hænder begyndt at bøje i ryk, det er også rigtig ubehageligt. Han fortalte at det døjer gigtpatienter også med, okay fint nok. Men jeg gider ikke at døje med det, så fiks det eller noget.

Han bad mig tage tøjet af, jeg beholdte selvfølgelig trusser og bh på og så skulle jeg stille mig hen til døren. Så studerede han bagsiden af min krop, ryg og bagdel, sikkert ikke det kønneste syn, men hvad søren jeg overlever nok.

Så skulle jeg med trakte ben forsøge at røre mine tæer, han måtte da være sindsyg, det kunne jeg overhovedet ikke. Det gjorde møg ondt.

Bagefter skulle jeg ligge mig på ryggen på briksen og først trykkede han på et punkt i min højre side af lænden og bagefter trykkede han min venstre side. Min venstre side gjorde så ondt at jeg kunne mærke det helt ned i lægmusklerne.

Så foldede han mit ene ben over det andet ben og lagde mig på siden, og så trykkede han ellers løs så det knirkede. Det var lidt ubehagelig, men nu er det selvfølgelig heller ikke en wellnessbehandling jeg får.

Derefter masserede han min nakke, totalt nice. Lige indtil han lige skulle knække nakken for at give den mere frihed, jeg er jo total stiv i nakken ligesom på en gammel krikke.

Så var der sørme gået 45 min og vi snakkede lidt frem og tilbage hvad der skulle ske fremadrettet. Han vil røre ved lidt her og lidt der, og så fornemme hvilken reaktioner jeg fik. En god plan for mig, så kan jeg stille og roligt finde ud af hvad der virker på mig.

Han synes jeg skulle komme på deres pilates hold om mandagen for sclerosepatienter, ja hvorfor ikke, jeg mangler stadig at få sat motion på min plan, nu må jeg igang.

Da jeg så sad i bilen på vej hjem blev jeg overmandet af en træthed jeg aldrig have oplevet før, puha det var slemt. Jeg ringede til mine forældre og spurgte om de kunne tage børnene for jeg skulle sove. Da jeg kom hjem gik jeg direkte i seng og sov 2 timer. Jeg var ikke frisk da jeg vågnede men havde det bedre. Jeg aftalte med min mor at Vera kunne overnatte hos dem, så jeg for første gang kunne få en hel nat i min egen seng uden at skulle op 3-4 gange. Total fedt.

Manden kom hjem ved 20.30 tiden fra arbejde, og jeg fortalte om mine oplevelser hos Osteopaten. Han spurgte: "kan du så røre dine tæer nu, åhh det ved jeg ikke, lad mig se". Og det kunne jeg og jeg kan stadig røre mine tæer når benene er strakte. Det er simpelthen for vildt, det er en total vild følelse.

Og jeg tror at alt det han gør ved min nakke, betyder at blodet strømme bedre igennem til hjernen og tilbage igen, jeg føler mig ihvertfald mere klar i hovedet.

fredag den 27. april 2012

Osteopat behandling

Jeg har været hos min Osteopat her i formiddags, og på vej hjem blevet jeg overvældet af en træthed jeg aldrig har oplevet tidligere. Heldigvis kunne min mor tager børnene og jeg sov 2 timer og er stadig meget træt og uoplagt.

Jeg opdaterer ikke bloggen før på mandag igen og så vil jeg skrive om mine oplevelser hos Osteopaten.

God weekend derude.

torsdag den 26. april 2012

Sunny side up



Nummer 3 i "High on juice" er bleet lavet og drukket, den smagte fantastisk godt. Min mand sagde idag at han kunne mærke at han havde fået mere energi efter vi er begyndt at drikke friskpresset juice om morgen.
Jeg har det også bedre og bedre, mere energi og overskud og ingen attaks selvom jeg ikke er startet på medicin endnu.

Imorgen skal jeg til Osteopat for anden gang, spændende. Og jeg overvejer om jeg skal bruge weekenden på et kursus i Tankefeltterapi. Nu får vi at se.

mandag den 23. april 2012

Sved dig til indre ro

Jeg har lige modtaget bladet "Psykologi", og der var en spændende artikel om svedhytter, se det var interessant.
Indianerne har igennem årtier brugt svedhytteceremonier som et ritual til at rense ud i både krop og sjæl, finde indre ro og opnå en bedre forståelse af sig selv og sine omgivelser. Det lyder helt bestemt som noget jeg skal prøve og gerne snart. Men jeg er selvfølgelig også typen der tror på at der er mere mellem himmel og jord end vi regner med.

En svedhytte kaldes også for den lille død og en genfødsel. Du slipper af med problemer eller store udfordringer i dit liv lige nu, det giver du væk til de varme sten, og i stedet får du noget positivt tilbage som du kan tage med hjem og bruge konstruktivt.

Man beder simpelthen ånderne om hjælp og man har også som deltager mulighed for at komme med personlige ønsker om alt fra penge til mere klarhed og styrke eller bede ånderne om hjælp til healing af alt og alle, for cermonierne kan også have til formål at helbrede sine egne eller pårørendes sygdom eller fysiske lidelser.

Der bliver afholdt cermonier hver i uge i maj og du kan se mere her

De har ingen priser, derimod tager de imod donationer. De mener alle skal have råd til at blive healet, smertebehandlet eller komme i en svedhytte. Så du betaler det du har råd til og det du mener behandlingen fortjener. Deres overskud går til værdige trængende, jeg synes at det er helt vildt.

Men når jeg har prøvet en svedhytte vil jeg blogge om oplevelsen her på siden, så det glæder jeg mig til.

Naturlig skønhed

Kulørt eliksir til dem som ønsker en smuk og sund hud.




Til denne vitamindrik skal der både bruges en juicemaskine og en blender og masse af is. Jeg synes ikke den smager sådan super godt, men sund det er den helt bestemt.

Men som bogen "High on juice" skriver, drikken strutter af sundhed og der er mange mængder zink i drikken.

Nummer 3 i bogen hedder "Sunny side up" og den skal prøves næste gang, det glæder jeg mig til.

torsdag den 19. april 2012

Lækker juice til morgenmaden

Idag fik jeg lavet den første juice fra bogen "High on juice", og den smagte fantastisk. Og som bogen skriver det tager ikke meget mere end 2 minutter at gøre juicemaskinen ren bagefter.

Alt frugt og grøntsager er gjort klar

En spændende farve

Så er drikken klar
Som bogen skriver: Frisk og mild er ord, som bedst beskriver smagen af denne øjenåbner.

Nu er jeg sprængfyldt med vitaminer og er en ren energibombe, så jeg pakker snart bettefisen i banevognen og triller ud i solen og får en masse D-vitaminer. Så traver jeg afsted for at hente de to store og kl 17.00 står det på fodbold. Så jeg er glad for det gode vejr.

Imorgen skal jeg lave juice nummer 2, den hedder "Naturlig skønhed". Den glæder jeg mig rigtig meget til.

Berthelsen kalk + D forte

Igår fik jeg ikke skrevet om de vitaminer jeg spiser, så idag kommer den kalk tablet jeg spiser. Jeg har brug for kalk da jeg stortset ikke drikker mælk eller på andre måder kan få dækket mit kalkbehov.

Det er gennem årene blevet almen viden, at kalktilskud er en rigtig god idé for de fleste kvinder over 30 år.
Der er ligeledes kommet mere fokus på D-vitamin, som bl.a. styrker optagelsen af kalk.
Forskerne mener nu, at både Kalk og D-vitamin skal indtages i højere doser end hidtil antaget.
Berthelsen Kalk + D Forte er således sammensat efter den nyeste viden om emnet.
Tabletten er samtidig lavet med delekærv, så man kan dosere efter behov.

Anbefalet daglig dosering af Kalk + D Forte Berthelsen:
1 tablet.
Tabletten kan evt. opløses i et 1/2 glas vand og udløses efter ca. 30 sekunder, hvorefter den kan drikkes.
Dagsdosis bør ikke overskrides.

onsdag den 18. april 2012

Så er der indkøbt proviant


Normalt køber jeg mine helseprodukter på nettet. Men da jeg fik en mail fra Matas om at de havde 20 % på alt helsekost idag til deres aktive medlemmer, ja så slog jeg altså til og handlede ind til de næste 3 måneder, sådan cirka.

Det er gratis at være medlem, hver gang man handler viser man sit kort hvor man så samler point til en gave eller andet man kan købe på nettet. Og når der er tilbud er du som medlem den første der får besked og der er tit rabat på helseprodukter.

Jeg sparede idag over 300 kr, så jeg gav lige 50 kr til scleroseforeningen. De havde en bøsse til at stå i rema 1000 og dem støtter jeg gerne.
Det lyder måske lidt nærig at jeg "kun" gav 50 kr, men vi smider altid penge i når vi støder på bøssen og det gør vi heldigvis tit.

High on Juice


Jeg har købt bogen High on Juice, for min storsøster var så sød at give mig en saftpresser da jeg fik diagnosen sclerose. Men jeg har slet ikke fået den brugt, den har faktisk bare stået på gulvet i køkkenet og samlet støv, den skulle jo ikke tage bordplads.
Hver gang min søster kom forbi, fik jeg mega dårlig samvittighed, altså sådan rigtig skidt med mig selv. Hun har spurgt mig flere gange får du den brugt, jeg har svaret sådan undvigende."Ja selvfølgelig, jeg er smadder glad for den, den er fantastisk.

Jeg er sikker på at hun har kunnet se lige igennem mig, I kender sikkert følelsen af at man ikke har kunne kigge personen i øjenene og man ved at de ved, man lyver.

Men det er slut nu, den skal tages i brug, basta. Det er en beslutning jeg har taget og nu er jeg så heldig at jeg IKKE har ryggrad som en regnorm. Jeg vil lave alle 25 drikke, jeg vil fortælle her på bloggen hvordan de smager og om jeg kan mærke en forskel på mit helbred.

Den første juice jeg vil lave er nummer 1 i bogen, den hedder "Syn for sagen". Den skal laves i eftermiddag og jeg vil blogge senere idag, om hvordan den smagte.

En herlig dag

Pandekager i lange baner og ren hygge i sofaen. Børnene blev hentet tidlig fra institution igår og så lavede jeg lækre pandekager de kunne hygge sig med.



Bagefter skulle Martin til fodbold og det er bare vanvittig koldt lige nu, så jeg hop frøs i de 1 1/2 time han trænede. Jeg frøs så meget at jeg næsten ikke kunne gå derfra, da alle mine ledde var stive og kolde og jeg var bange for, at der ville komme en kæmpe vandpyt i bilen når jeg tøede op.

Da vi kom hjem stod det på boller i karry til børnene, deres favorit ret. Og jeg kogte kartofler, gulerødder, brocoli og et løg, det var aftensmaden til mig. Og et stort glas vand med en 1/2  presset citron.

Flotte farver

Jeg kan simpelthen kun spise så mange grøntsager, hvis jeg blender det.

tirsdag den 17. april 2012

Kæmpenatlysolie

Idag vil jeg skrive om kæmpenatlysolie, som jeg tager om morgen og om aftenen, det bliver til 2 piller om dagen.


Kæmpenatlysolie

Kæmpenatlysolie, som er rig på GLA, er en essentiel fedtsyre, der er godt for den hormonelle balance. Kæmpenatlysolie tilfører endvidere gavnlige næringsstoffer til din hud.

Kæmpenatlysolien påvirker hormonbalancen og kan på den måde hjælpe med til at holde humøret oppe hele måneden. Hormoner i ubalance forårsager bl.a. træthed, nedtrykthed og irritation. Kæmpenatlysolie bør tilføres kosten dagligt, for at funktionerne i kroppen kan fungere. Flere har oplevet ved at spise Kæmpenatlysolie, at deres lede bliver mere bløde og man er knap så stiv i sine bevægelser.

Men prøv selv at google dem og læs de forskellige indlæg der er Kæmpenatlysolie.

Se hvad jeg stod op til



SNE, hvor vildt er det lige, det er den 17 april, jeg vil have forår, jeg vil have varme, jeg vil ikke have sne, æv æv.

Så inden jeg kunne få børnene kørt i skole og børnehave, skulle bilen lige skrabes fri for sne. Jeg håber det snart bliver varmere, det trænger vi alle til.

mandag den 16. april 2012

Dit valg - dit liv

Jeg har rigtig mange tanker omkring sygdommen sclerose. Og det store spørgsmål er nok, hvorfor mig, det spørgsmål stiller alle der får en sygdom sikkert sig selv.

Det er et år siden jeg fik diagnosen af neurologen og for mig gav det en ro at få sat et navn på alle de symptomer jeg har haft de sidste 3 år. Efter jeg fik den endelige diagnose gik jeg hjem og søgte en masse oplysninger på nettet. Men det var den alternative del jeg var mest interesseret i, læger ved en masse om sygdom, men knap så meget om sundhed. Dybt inde i mit hjerte havde jeg nok bestemt at jeg ikke ønskede medicin, der måtte være en anden vej. Jeg leder stadig efter den vej og når jeg finder den, er I de første der får det at vide.

Men gennem min søgen efter viden på nettet fandt jeg mange negative sider om sclerose og knap så mange positive sider. Grunden til at jeg har lavet denne blog er for at vise at det hele ikke er så mørkt og dyster. Der er et lys for enden, men det kræver hårdt arbejde og ryggrad, det kræver en livsstilsændring og det er ikke nemt.

Jeg brugte meget tid på at tænke, har jeg levet forkert og svaret blev ja det havde jeg. Jeg var stresset, havde 1000 projekter igang, spiste forkert og levede overhovedet ikke i nuet.
Det første jeg gjorde var at rydde op i mine venner, de mennesker der tærede mig for energi skulle ikke længere være en del af min vennekreds. Det var hårdt og jeg har fortrudt at jeg ikke fortalte dem hvorfor jeg ikke gad snakke med dem mere. Jeg vendte dem ryggen, stoppede med at ringe, havde ikke tid til at se dem, og en dag stoppede de med at ringe. Det var den nemme løsning men bestemt ikke den bedste. Men på daværende tidspunkt orkede jeg ikke andet.

Mit næste træk var at jeg købte vitaminer ind lige efter det radiolægen havde skrevet en sclerosepatient har brug for. Jeg er hverken blevet målt eller vejet med hensyn til vitaminer, men jeg har det meget bedre og det fortæller mig mere end en blodprøve.

Dernæst smed jeg alle mine drømme og vilde ambitioner i skraldespanden, planer jeg vidste der kunne stresse mig på den lange bane. Men på samme tid lavede jeg nye drømme og nye planer, jeg vidste der kunne komme overens med min sygdom. Jeg vil bruger tiden med familien, min nye livsstil, min blog det gode og sunde i tilværelsen.
Så tog jeg på et kursus i mindfulness, som jeg skal på igen, efter sommeren så jeg ikke glemmer at leve i nuet.

Jeg spiser ikke sukker, det er betændelsefremkaldende, ingen slik, hvidt brød eller andet sødt til mig. Jeg spiser ikke chips, popcorn, burger, pølser og pommefries, ingen fastfood til mig, ellers tak.
Jeg spiser ikke oksekød eller svinekød, nej tak.

 Derimod spiser jeg en masse grøntsager, frugt, chokolade, groft brød jeg gerne selv bager. Der er altså noget dejligt afslappende ved at stå og ælte dej. Men det er svært at spise mange grøntsager uden kød og sovs, et lille fif der gør det meget nemmere. Tag en stavblender og mos det sammen, det smager bedre og er nemmere at få ned.

Jeg spiser kylling og fisk i spandevis, jeg elsker det, mine børn elsker det. Hvis jeg har en positiv tilgang til maden smitter det hurtigt af på børnene.

Falder jeg i og synder, ja det gør jeg. Men for hvergang jeg falder i bliver det lettere at holde livstilsændringen næste gang. For min krop straffer mig, der er ingen nåde ingen barmhjertelighed, det er en kontant afstraffelse. Livstilen bliver nemmere at holde for jeg ved hvad der sker hvis jeg glemmer, men nogle gange glemmer jeg, og sådan vil det sikkert altid være.

Nu er jeg begyndt at få massage og går ved en Osteopat en gang i måneden og jeg kan endnu ikke sige effekten af den behandling.

Hvad har jeg så fået til gengæld, et overskud jeg troede der var forsvundet, en livsglæde og energi der smitter af på hele familien. Meget milde attakker som er væk i løbet af kort tid, og det bedste jeg er ikke svimmel, jeg er klar i hovedet.

Hvad jeg gerne vil formidle ud til dig bag skærmen er at vi altid har et valg, og at vi bliver nødt til at kigge indad og se hvad kan jeg selv kan gøre for at det hele bliver bedre. Vi bliver nødt til at tage ansvar for vores liv, det er ikke sikkert at vi bliver helbredt, men vi skal kæmpe for det gode liv.

Jeg tænker jeg fik sygdommen fordi jeg gjorde sådan og sådan, hvis nu jeg isteder gør sådan og sådan, hvad sker der så. Det er så nemt at få medicin og så leve videre som om ingenting var hændt, men vi skal finde grunden til sygdommen og så handle. Jeg tror på en kombination af sygehus og den alternative verden ville være en bedre verden.

Det tog 7- 8 måneder før jeg virkelig begyndte at mærke på min krop at vi var på rette vej, det er langt tid. Men det er det hele værd selvom det er en lang og sej kamp så er det de små sejre der betyder noget. Det her er min livskamp og jeg håber at jeg vinder den.

Min blog skal være et positiv sted for alle at være, det skal være et sted hvor vi læser de positive historier og hvis du er tvivl omkring noget så skriv til mig. Hvis du gerne vil igang med en livsstilændring men du ikke ved hvordan, vil jeg rigtig gerne vejlede med den viden jeg har.

B12 en vigtig vitaminpille

Idag vil jeg skrive lidt om B12 som er et vigtigt vitamin, især for sclerosepatienter. Jeg spiser hver dag en B12 sugetablet som opløses langsomt under tungen. Det bedste ville selvfølgelig at få B12 vitamin som indsprøjtning, hvis man mangler. Men det næstbedste er altså at lade den opløse under tungen.

  • B12-vitamin har biokemisk betydning for omsætningen af fedt og de aminosyrer, der udgør proteiners byggesten.
  • B12-vitaminet er nødvendigt når cellerne skal dele sig. De røde blodlegemer hører til de celler, der oftest deler sig, og sværere mangel på B12-vitamin giver derfor blodmangel.
  • B12-vitamin er nødvendig for nervernes vedligeholdelse og nydannelse.
Føleforstyrrelser og træthed kan blandt andet være relateret til B12 mangel. Jeg vil helt klart anbefale at tage en B12 vitamin hvis man har sclerose.


    Citrusmarinerede gulerødder

    Igår lavede jeg citrusmarinerede gulerødder og de smagte fantastiske, kan klart anbefaldes.




    Opskrift

    250g små gulerødder
    2 skalotteløg
    1appelsin
    1 økologisk citron
    3 spsk. olivenolie
    1 spsk. lys balsamicoeddike
    salt, citronpeber

    Skræl gulerødderne og kog dem lige præcis møre i letsaltet vand. Pil og hak løgene fint. Riv skallen af appelsin og citrun og pres appelsinen. Bland løg med citronskal, appelsinsaft, olivenolie og balsamico. Smag til med salt og peber. Hæld marinaden over de varme gulerødder og lad dem mindst trække i 30 min. Gulerødderne kan holde sig i en plastboks i køleskab 4 - 5 dage så lav hellere dobbelt portion.

    søndag den 15. april 2012

    Akupunktur idag kl 10

    Idag skal jeg i en afslapningstrance eller noget, jeg har aldrig prøvet det, men det skulle være ren afslapning og jeg glæder mig. Men jeg skal nok skrive på bloggen senere om oplevelsen og hvordan det har været.

    Spændende kamp igår men en kold fornøjelse

    Det var en kold oplevelse at se kampen mellem fcm og ob, men det var en spændende kamp med rødt kort og slåskamp. Heldigvis blev slåskampen hurtigt afviklet, men vi fik da lidt spænding og heldigvis vandt fcm.
    Mit højre ben driller stadig, og lige nu har jeg kuldegysning i benet og følelsen af myrer der kravler rundt over det hele. Jeg tror kulden gjorde det værre og jeg var meget nervøs for at ligge mig til at sove, for hvad vågner jeg op til. Heldigvis føler jeg at det er blevet lidt bedre, men jeg er ikke i tvivl om jeg i øjeblikket har et mildere attak, som jeg håber der ikke udvikler sig.

    Fcms træner siger tak til fansene

    Kampen er igang

    Spillerne siger tak for opbakningen

    OmniQ10 - Hvis du vil styrke din krop

    Hvis du er træt og energiforladt kan det være en mulighed at tilføre kroppen ekstra Q10. Normalt producerer kroppen nok Q10 til at dække cellernes behov, men under særlige omstændigheder som ved sygdom, kan kroppens egenproduktion af Q10 blive utilstrækkelig. Om sommeren spiser jeg Q10 30 mg og om vinteren Q10 100 mg, for jeg er rigtig træt om vinteren.


    Gør kroppen en kæmpetjeneste – forær den det allerbedste brændstof. OmniQ10 giver dig langt mere energi her i vintermånederne samtidig med, at kapslerne ruster din krop til at klare stress og alderdomstegn.

    Det nye produkt OmniQ10 fra Biosym er unikt på markedet med to stærke fordele: Dels indeholder det den bedste form for Q10 – nemlig den originale japanske ubiquinon Q10 i stærke koncentrationer på hhv. 30 og 100 mg. Dels er stoffet bundet til lecithin, så kroppens egen naturlige måde at opbevare og fordøje de vigtige energikilder på bliver efterlignet. Det betyder, at din krop både tager godt imod og også kan bruge den energi, den får tilført med stoffet.

    Kroppen har brug for den naturlige energi fra Q10! Den bliver både sløv og træt, hvis den ikke får Q10 – men du kan også blive syg af det. Q10-mangel vil først og fremmest gå ud over væv med høj stofskifteaktivitet, f.eks. muskler, mavens slimhinde, immunforsvaret og tandkødet.

    Kroppen producerer selv det vigtige Q10 – eller kroppens egen energi – under nogle bestemte betingelser. Det sker f.eks. ikke, hvis vi har særlige sygdomme, mangler bestemte næringsstoffer eller har nogle genetiske defekter. Og med alderen falder kroppens egen produktion af Q10 naturligt. Det kan faktisk være en del af selve aldringsprocessen og give mange af de sundhedsproblemer, der følger med.

    Men kroppen kan tilføres Q10 udefra – hvis det bliver gjort på den rigtige måde. Q10 er nemlig et fedtopløseligt stof, der er både vanskeligt og skrøbeligt at opbevare og transportere. Nu har Biosym imidlertid skabt den kapsel, hvor stoffet forbindes med og kapsles ind i et bærestof – lecithin – som kroppen let kan fordøje og optage. Faktisk ligner det kroppens egen måde at opbevare og transportere energi-kilden Q10 rundt på. Og som en yderligere bonus er lecithin med til at forøge effekten af andre antioxidanter – som f.eks. Q10!

    Så gør noget godt for din krop – og dig selv: Giv dig selv energi og styrke med OmniQ10. Ikke bare her i vinterens mørke og kulde, men hele livet. Det betaler sig!

    OmniQ10 fra Biosym indeholder den bedste råvare, naturligt japansk ubiqinon i olieform, er bundet til flydende lecithin og ”samlet” i en lysbeskyttet, blød gelatinekapsel – OmniQ10 30 mg og OmniQ10 100 mg med fiskegelatine.

    OmniQ-10 kan købes hos Matas, i helsekostbutikker og på apoteket.