Viser opslag med etiketten Den alternative hjørne. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Den alternative hjørne. Vis alle opslag

onsdag den 30. maj 2012

Inspiration

Igår var jeg sammen med et meget inspirende menneske, som faktisk har helbredt sig selv, det kan lade sig gøre det er hun et levende bevis på.

Jeg fik en masse inspiration af hende, jeg skrev nogle bøger ned jeg simpelthen skal eje.

Forfatteren Louise Hay som har helbredt sig selv via positive tanker. En af hendes bøger hedder "Helbred dit liv".

Her kommer lige et citat fra hende:

"De tanker, du havde i går, har skabt den person, du er i dag, og hvordan du har det. Og de tanker, du har i dag, skaber den person, du er, og hvordan du har det i morgen. Positive bekræftelser fører til sunde tanker og derfor til sunde handlinger. Alt du giver ud af til universet - positivt og negativt - kommer tilbage til dig, så hvorfor ikke sende positive tanker ud og få overskud og sundhed retur? Sig, gerne højt, til dig selv: Jeg elsker og accepterer mig selv. Jeg ser på mig selv og andre gennem kærlighed. Jeg er tryg. Jeg trækker vejret frit og i fulde drag. Jeg stoler på livets gang. Vælg selv den sætning, du synes giver mest mening - eller find på din helt egen"

Jeg er ikke i tvivl om at jeg nok skal blive rask, men det bliver ikke nemt, det er hårdt arbejde. Jeg er
34 år, det er 34 år der skal laves om. Men det er bestemt ikke umuligt.

En anden bog jeg skal have købt er bogen "Kroppen hemmelige sprog" af Inna Segal.

Hun går ind og fortæller hvorfor du har fået forskellige sygdomme, og jeg vil rigtig gerne vide hvorfor jeg har fået sclerose og hvorddan jeg bliver rask igen.

Igår da jeg var i Netto faldt jeg lige over bogen "Det helbredende køkken" til kun 50 kr, det er for vildt.



Så nu vil jeg igang med at lave sunde retter sammen med min juice så kan det hvis ikke blive sundere. Jeg glæder mig for vildt til at jeg skal igang med bogen, den har længe været på min ønskeseddel.

søndag den 20. maj 2012

Spejlterapi

Interessant artikel i BT, hvor man bruger spejlterapi til at snyde hjernen med. Hvis man f.eks har en lammet hånd, så bruger man den raske hånd foran spejlet og på den måde snyder man hjernen, hvordan det præcis foregår ved jeg ikke, men det lyder total spændende. Og endnu mere interessant er at flere og flere hospitaler bruger alternative behandlinger hvilket jeg personligt synes der er meget positivt.

Læs om spejlterapi

Idag skal vi hjem fra camping og hverdagen banker endnu engang på, hvor manden skal arbejde nat hele ugen og jeg går bare hjemme og hygger med lille Vera.

Men først skal vi lige ind og se fodboldkampen Fck - Fcm, det bliver en spændende kamp og vi glæder os. Og heldigvis bliver det super vejr idag, det kan simpelthen ikke blive andet end en fantastisk søndag :-) Vi holder selvfølgelig med Fcm, hvis I er i tvivl.

lørdag den 19. maj 2012

Tankfeltterapi


Jeg har taget det første kursus i tankfeltterapi og var faktisk meget skeptisk, det er man vel altid. Efter nogle få timer var jeg blevet overbevist og jo mere jeg lærte og så, jo mere overbevist blev jeg. Det bedste ved tankfeltterapi er at man lære teknikkerne selv, så man kan faktisk helbrede sig selv og hjælpe andre.

Optil 2 gange om dage, altid om aften når jeg ligger i sengen, nogle gange når jeg vågner, ellers midt på dagen hvis tiden er til det.

Og det fjerner virkelig ubehaget og det virker, jeg synes mit liv er blevet meget bedre efter jeg har lært teknikkerne, og specielt min angst er der kommet mere styr på.

Jeg vil skrive mere om tankfeltterapi her på bloggen og mine erfaringer med metoden, men se videoen, det er en lille forsmag.

tirsdag den 8. maj 2012

En vild oplevelse

Dem der følger min blog ved at jeg var ved healer igår og det var en speciel oplevelse jeg sent vil glemme.

I ved at mine hænder har drillet, især min venstre hånd er ligesom gået i ryk helt slemt om natten og i forgårs gik de helt amok. Det fylder bare når ens hånd driller, ihhh altså så bliv da normal. Men det er ikke noget jeg deler med resten af familien når min krop driller, til tider gør jeg, men min mand skal ikke konstant høre om alt dårligdom. Han skal jo helst se mig som hans super hotte kone og ikke en der dræner hans hverdag med alt hendes dårligdom. Det skal lige siges at jeg gerne må dræne ham, men det er ikke ensbetydning med at jeg gør det. Han er god og solid støtte, min klippe.

I ved jeg har været ved Osteopat, massør og min hånd var ikke blevet bedre, desværre. Men jeg vil hellere være optimist end pessismist, så jeg er sikker på det snart bliver meget bedre.

Nu springer jeg lidt i det, jeg håber ikke det bliver for rodet. Nå men jeg skulle være i Herning kl 17.00 for at blive healet hos den 90 årige ældre dame. Manden kom hjem kl 15.30, jeg snakkede i telefon og fik ham sendt afsted for at hente børnene. Jeg kunne allerede mærke at det her ville blive presset, så jeg blev stresset på forhånd.

Martin vores store dreng skulle til fodbold kl 17.00, min niece var faldet og slået nakken og var blevet kørt på Herning sygehus. Heldigvis ikke noget alvorligt, puha. Mine forældre arbejder i en genbrugsbutik og kunne ikke kører ham afsted, da de først havde "fri" kl 17.00. Så jeg kunne slet ikke se hvordan Peder skulle komme afsted med 3 børn i regnvejr til fodbold uden en bil. Se det er en udfordring.

Peder var hjemme kl 16.10, og så havde han lige aftalt med en af Martins kammerater at han kunne kører ham hjem efter fodbold. Halloooo, du har ingen bil. Nå men han troede han kunne låne mine forældres, min far går til bridge om tirsdagen så det går slet ikke. Nå men jeg fik ringet til kammeraten og sagt at det ikke kunne lade sig gøre da jeg havde bilen til Herning. Nu var jeg både forsinket og stresset.

Peder ville ringe til Martins træner og høre om de kunne hente ham, så han kunne komme til fodbold. Det kunne de, et problem mindre.

Nu var jeg godt på vej til healeren, og det gik faktisk godt. Da jeg kom til Herning satte jeg gps´en til og ringede og sagde jeg blev lidt forsinket. Jeg er altid forsinket, det er virkelig noget jeg skal arbejde seriøst med.

Mit møde med Matilde

Jeg ringede på døren og den mest behagelig og varmblodige dame lukkede op, jeg ville aldrig have gættet på at hun var 90 år.

Hele hendes person var så rolig at man næsten med det samme blev fuldstændig afslappet og følte sig hjemme. Hun havde en dejlig lejlighed hvor man følte sig godt tilpas.

Hun trak en stol frem og jeg satte mig, så lagde hun sine hænder op over min nakke og hovede, mens hun snakkede om løst og fast.

Okay tænkte jeg er det det, der skete ingenting. Vi talte om at jeg har sclerose og hun sagde at det vi kunne var at forsøge at bremse sygdommen. I min verden lød det som en fremragende plan, lad os følge den.

Hun fortalte at hendes bror også fik sclerose, han døde af sygdommen som 52 årig, dengang fik man ikke medicin og der var ikke så mange der kendte til sygdommen. Jeg fortalte at jeg havde fravalgt medicin i første omgang, det synes hun som en af de få, at det lød som en rigtig god idé. Hun fortalte at bønne, altså at bede til Vorherre var den bedste medicin. Hun ville vise mig en artikel næste gang hvor en overlæge, tror jeg det var, havde sagt lige præcis det.

Hun havde ikke evnerne da hendes bror blev syg, desværre. Men de sidste 30 år havde hun hjulpet ufattelige mange mennesker. Nogle kom tilbage efter nogle år, andre så hun aldrig igen.

Hun siger det er ikke hende der gør arbejdet, det er Vorherre, han arbejder igennem hende og til tider kunne hun mærke det på sin egen krop, men det ville hun ikke rigtig snakke om.

Pludselig skete der noget, min lillefinger i min dårlige hånd begyndte ligesom at sitre og sove. Det er svært at forklare og det bredte sig. Det var en vild følelse og jeg blev helt paf. Hun fortsatte med at heale mig, det tog cirka en time og jeg følte mig ufattelig let og rolig da jeg forlod hendes lejlighed. Jeg havde fået en ny tid til på onsdag i næste uge og jeg glæder mig.

Bedring ?

Min hånd har ikke drillet mig nær så meget i nat som den plejer, den driller stadig men det er blevet bedre.
Jeg føler mig stadig mat i kroppen og havde lige efterfølgende en følelse af at min venstre ben drillede, men det er blevet bedre. Jeg føler at min krop healer, men det tager tid og det er jeg klar over.

Jeg synes bare det har været en vild positiv oplevelse, og jeg føler helt ind i mit hjerte at der skete noget jeg ikke kan forklare. Den vildeste oplevelse ever.

Lige nu er jeg bare super glad og rolig.

Hver dag laver jeg tankfeltterapi på mig selv, men det fortæller jeg om senere, det er nemlig en længere smøre.

mandag den 7. maj 2012

Jeg skal heales

Jeg har altid været meget skeptisk, I kender godt alle dem der har gået på en healer skole og så tager de bagefter 500 kr eller mere for at heale en. Jeg har altid tænkt at det var fup og fidus, rene pengemaskiner.

Nå men sidste weekend var jeg på et kursus, og der mødte jeg en fantastisk kvinde som desværre har kræft. Hun fortalte at hun var blevet healet af en ældre dame på 90 år og det havde været en fantastisk oplevelse.

Jeg spurgte om jeg kunne få hendes nummer da jeg længe gerne har villet blive healet, men det skulle altså foregå på den rigtige måde. Jeg har lige haft ringet til hende og jeg skal heales imorgen kl 17.00, og jeg måtte selv bestemme hvad jeg vil give for det. Hun gør det ikke for pengene, men fordi hun kan.

Hun kunne heller ikke garantere at jeg ville få noget ud af det, det var forskelligt fra gang til gang, men hun ville gerne prøve. Jeg glæder mig så meget, jeg har aldrig prøvet det før, det bliver rigtig spændende.

onsdag den 2. maj 2012

Aronia – Livets Saft



Hvis du har sclerose eller andre kroniske sygdomme, eller vil du bare gerne leve længe og godt, så drik Aronia juice eller som kaldet Livets saft.

Aronia har stort indhold af anthocyaning og polyphenol som sammen med indtag af gode vitaminer og mineraler, kan give kroppen det stærkest mulige forsvar, saften indeholder de kendte biologisk aktive stoffer, der også findes i solbær, hyldebær, blåbær, brombær, blå druer, kort sagt alle mørke bærs aktive indholdsstoffer i et eneste bær.

Aronia spiller også en vigtig rolle i reduceringen af kapillærgennemtrængelighed og en genopbygning af de små blodkars vægge, der er de største bivirkninger fra sygdomme som sclerose, diabetes og for højt blodtryk. Flavonoidernes evne til at tætne kapillærerne er tidligt blevet anerkendt og det er derfor flavonoiderne kaldes for vitamin P (P står for permeability, hvilket betyder gennemtrængelighed).

Juicen kan købes i helsebutikker.

Her fortæller Terry Walsh om de fantastiske bær, og dem der ikke ved hvem Terry Walsh er. Hun har sclerose og sad i kørestol, men ved at lave sit liv om og sin livsstil om er hun idag gående, arbejder og cykler rundt. Hun lever et liv som ikke burde være muligt når man har sclerose.


onsdag den 25. januar 2012

Magnet armbånd

Jeg fik denne skønne magnet armbånd af min dejlige mand, den er købt igennem min venindes svigerinde og allerede nu fornemmer jeg en positiv virkning. Jeg er ikke længere oppe og tisse om natten, det er skønt og giver en meget bedre nattesøvn.

Et magnet armbånd kan fjerne difuse smerter, give bedre nattesøvn, hvilket er svært da jeg har en lille pus der nok skal holde mig vågen. Men jeg fornemmer at jeg har fået det bedre og når jeg får lov til at sove, er min søvn blevet dybere og jeg føler mig mere udhvilet.

Så jeg kun sige til andre at hvis man har nogle ubalancer i sin krop kunne det afhjælpes med et  magnet armbånd.

torsdag den 10. november 2011

Bachs rescue

Jeg har altid denne spray i min taske, hvis der sker noget uventet og jeg oplever den snigende angst der giver uro i hele kroppen. 2 spray i munden og jeg mærker hurtigt roen sænke sig over mig og jeg kan igen holde styr på mine tanker.

Jeg kan kun råde andre til at anskaffe denne spray, specielt hvis man har problemer med at sove og lider af angst. Den har ihvertfald hjulpet mig igennem min krise da jeg fik diagnosen sclerose.

Kan købes i Matas og på nettet.