Viser opslag med etiketten Hverdagsliv. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Hverdagsliv. Vis alle opslag

tirsdag den 5. juni 2012

Hold i nakken

Puha jeg fik et hold i nakken her i weekenden og igår var jeg til kiroprakter, og det gør sørme ondt. I kan nok høre jeg har lidt ondt af mig selv.

Nå men jeg har brugt dagen på at tænke over hvorfor jeg havde fået hold i nakken, jeg har ikke lavet noget eller på andre måder overanstregt mig.

Nakkestivhed - Problemer med mennesker. Føler dig låst fast i et snævert synspunkt. Har svært ved at forpligte dig. Føler dig presset, som om nogen presser dig til gøre noget, du ikke ønsker at gøre. Tænker for meget. Forsøger at dissekere i stedet for at føle.

Det har jeg læst mig frem til i min nye bog "kroppens hemmelige sprog". Og efter lidt tid fandt jeg ud af hvor skoen trykkede. Jeg har længe gerne ville ud af min mødregruppe, det er 4 gang jeg forsøger mig med en mødregruppe og det fungere overhovedet ikke for mig.

Jeg orker ikke at siden hveranden uge og diskutere børn, og hvor hårdt det er at få børn, hvor meget de har taget på, om de kan sidde selv, kravle, om de sover om natten, hvor længe de sover osv osv i det uendelige.

I dag der meldte jeg mig ud af "klubben" og ind i den virkelige verden :-) Og nu er min nakke i bedring, jeg har alt for længe gået omkring den varme grød, nu er springet taget og jeg har det fantastisk.

Min mand har længe sagt jeg skulle melde mig ud, fordi jeg føler at mødregrupper er noget djævlen har skabt. Man sidder der i gruppen og forsøger at overgå hinanden enten i hvem der klare det bedst eller hvem der har det hårdest. Og hver eneste gang er jeg ved at brække mig, men jeg misunder også de kvinder der elsker det, det er jo derfor jeg har forsøgt så mange gange. Men nu er håndklædet smidt i ringen, aldrig mere mødregrupper til mig, sikke en lettelse.

Min svigermor sagde til mig, du kunne jo være heldig at møde en i mødregruppen der er ligesom dig. Næhhh nej de mødre er jo ikke så dumme at deltage i en mødregruppe, så dem møder jeg ikke, de fravælger det, ligesom jeg skulle have gjort.

Udover min nakke har jeg det fantastisk, jeg mærker stortset ikke noget til sclerosen og går udfra at jeg om nogle år er rask.

Jeg har valgt kun at have positive tanker i mit hoved, det er sværere end det lyder, jeg meditere så jeg oplever udaf kroppen oplevelser. Jeg bruger farver når jeg meditere og så er jeg begyndt at tilgive de mennesker jeg mente der skulle brænde op i helvede.

Jeg siger til mig selv ca 100 gange om dagen, det burde være 400 gange om dagen at jeg værdsætter mig selv. Jeg er blevet mere og mere glad for min krop og mine små rynker rundt omkring.

Jeg er bestemt på min livs rejse og jeg nyder hver dag, sover godt om natten og velsigner alt det positive der er sket i løbet af dagen. Om morgen vågner jeg glad og positiv og klar på en ny og spændende dag.

Jeg husker også at fortæller mig selv op til flere gange i løbet af dagen at jeg er rask, og nu er jeg skisme begyndt at tro på det :-) Sikke en uorden.....

søndag den 20. maj 2012

Spejlterapi

Interessant artikel i BT, hvor man bruger spejlterapi til at snyde hjernen med. Hvis man f.eks har en lammet hånd, så bruger man den raske hånd foran spejlet og på den måde snyder man hjernen, hvordan det præcis foregår ved jeg ikke, men det lyder total spændende. Og endnu mere interessant er at flere og flere hospitaler bruger alternative behandlinger hvilket jeg personligt synes der er meget positivt.

Læs om spejlterapi

Idag skal vi hjem fra camping og hverdagen banker endnu engang på, hvor manden skal arbejde nat hele ugen og jeg går bare hjemme og hygger med lille Vera.

Men først skal vi lige ind og se fodboldkampen Fck - Fcm, det bliver en spændende kamp og vi glæder os. Og heldigvis bliver det super vejr idag, det kan simpelthen ikke blive andet end en fantastisk søndag :-) Vi holder selvfølgelig med Fcm, hvis I er i tvivl.

fredag den 18. maj 2012

Solen skinner

Jeg har simpelthen ikke tid til at blogge jeg skal ud og have D - vitaminer og nyde at solen endelig er dukket frem. Så jeg blogger senere :-)

Nyd solen inden den forsvinder igen.....

torsdag den 17. maj 2012

Blev brændt af

Igår da jeg skulle heales kom jeg til en lukket dør, jeg prøvede at ringe til Matilde men der var ingen der svarede. Så ringede jeg på hos naboen for jeg var selvfølgelig nerøs for at der kunne være sket hende noget.

Hun havde nummeret på Matildes datter, så vi ringede til hende og fik at vide at de var sammen. Heldigvis var der ikke sket Matilde noget, hun havde simpelthen glemt det, men hun er 90 år og det er vel begrænset hvad man kan forvente. Hun har også selv sagt at hukommelsen er ikke hvad den har været, så det er ærlig snak. Næste gang må jeg heller ringe inden jeg kører afsted, det tager alligevel 45 min hver vej, de timer kunne jeg som travl mor godt bruge på noget andet. Men skidt pyt, så kunne jeg sidde i bilen og tænke over livet. Nu har vi lavet en ny aftale på mandag kl 17.00, og jeg glæder mig og håber at hun ikke glemmer det.

Lige nu sidder jeg i vores dejlige campingvogn, det blæser og regner helt vildt, jeg synes virkelig at det har været en rigtig træls forsommer, æv æv. Om ca 40 dage elller nærmere den 1/7 pakker vi det hele ned igen. Hvad der ellers skal ske i sommerferien det er ikke besluttet endnu, men hvis solen dukker op i uge 29 og 30 så triller vi helt sikkert afsted med campingvognen.

Sol sol kom igen solen er min bedste ven. Kom nu......

onsdag den 16. maj 2012

Mere mellem himmel og jord

Dem der følger bloggen har sikkert fundet ud af at jeg tror der er mere mellem himmel og jord end vi lige regner med.
Da jeg var rask, havde jeg altid travlt, jeg havde så travlt at 24 timer i døgnet var slet ikke nok, jeg stressede afsted og mærkede slet ikke min krop.

Som min mand siger: "Når du ikke vil lytte til din krop og gearer ned så trækker kroppen håndbremsen og for dig var håndbremsen sclerose". Så blev jeg tvunget til at lytte, tvunget til at stoppe op og lige tænke, hov hov sådan noget sker kun for naboen. Men det skete for mig, og jeg vil simpelthen så gerne leve med sygdommen på en positiv måde. Men hold op hvor er det til tider hårdt, mega hårdt og trættende. Det er opad bakke, selvom jeg forsøger at bevare humøret.

For mig, er jeg begyndt at lytte alt for meget til mig krop, det vil sige hvis den reagere lidt anderledes end normalt er mine antenner straks ude. Den del arbejder jeg rigtig meget på, for det er ikke sundt at være så opmærksom på sin krop.

Det positive er at sclerosetrætheden fylder knap så meget længere, så jeg kan kun opfordre alle til at spise ms-kost og man vil mærke en markant forbedring. Det har ikke kun en positiv indvirkning på mig, men også på resten af familien. Idag tager jeg alene afsted med 3 børn på camping, om torsdagen kommer Martins kammerat derop og sover, så har jeg 4 børn. Om fredagen kommer der lige en dreng til og så kommer min mand om eftermiddagen og køre de 3 drenge til fodbold.
Det havde jeg ikke kunnet for 1 år siden, mit overskud er helt anderledes end før, selvom jeg stadig kan blive overmandet af en træthed så sker det ikke så ofte længere.

Idag skal jeg også ud til Matilde og heales, for hun kan noget jeg ikke kan forklare, og derfor må konklusionen blive. Der er mere mellem himmel og jord end vi kan forklare. Så derfor vil jeg have købt og læst denne bog:


Vi er aldrig alene - der er altid en engel ved vores side! Det ved Lorna Byrne, der har set og kommunikeret med engle hele sit liv. Læs hendes fascinerende og gribende beretning om et liv fyldt med engle.

Da Lorna Byrne var barn, blev hun opfattet som lettere retarderet. Hun syntes ikke interesseret i sine omgivelser og levede i høj grad i sin egen verden. Det, som ingen vidste, var, at hun faktisk levede i to verdener: Den menneskelige verden og den åndelige verden. Hun kunne se og kommunikere med engle, nøjagtig som hun snakkede med andre mennesker, og i mange år troede hun, at alle andre kunne se det samme. Englene fortalte hende, at hun skulle bevare det som en hemmelighed - indtil hun for få år siden fik at vide, at tiden var inde til at skrive en bog om hendes oplevelser - en bog, der ville blive en bestseller.

Og Engle i mit hår er i den grad blevet en bestseller! På verdensplan er den indtil videre solgt i 500.000 eksemplarer i 48 lande, og en filmatisering er undervejs. Bogen er en smuk og ærligt fortalt beretning om Lorna Byrnes liv - fra en vanskelig barndom i Irland under fattige kår, til hun i ungdomsårene finder kærligheden, stifter familie og år senere mister kærligheden igen. Samtidig giver bogen et fascinerende indblik i en anden verden - en verden fuld af kærlige engle og ånder, der hjælper og beskytter, vejleder og trøster, når vi har brug for opmuntring.

Engle i mit hår er en af den slags bøger, der går lige i hjertet! Den er et vidnesbyrd om, at vi alle er elsket, og at der altid er nogen ved vores side, uanset hvilke vanskeligheder vi møder på vores vej. Det er også en bog fuld af indsigt og visdom, der hjælper os til at forstå, at den åndelige verden ikke er adskilt fra os, men eksisterer midt i blandt os som en reel virkelighed. Og at der er en mening med alt det, vi kommer ud for. Og endelig husker bogen os på, at englene er der for os alle - vi skal bare spørge. De vil til enhver tid række ud og omfavne os og huske os på kærligheden.

Den kan købes her

Og så glæder jeg mig til at skrive imorgen hvordan det er gået ude hos Matilde.

tirsdag den 15. maj 2012

En hård men dejlig weekend

Vi stod op lørdag morgen kl 6.00, det er altså tidligt gab. Så skulle 3 børn gøres klar, spises af og pakke bil. Sikke et gedemarked, de to største drillede hinanden hele tiden, og den yngste hun er bare sød.

Men det lykkes at at få afleveret den lille hos mormor og morfar, vi synes ikke at hun skulle med på en så lang køretur. Og så vendte vi snuden mod Fyn, og vi stødte både på en masse bilister og vejarbejde, men endelig nærmede vi os målet for familiekomsammen. Vi havde valgt at komme en dag senere end de andre, det var et meget bevidst valg. Men hold da op hvor er Fyn bakket, når du køre ind i landet, det er for vildt.

Da vi ankom var de igang med en fodboldkamp, så Martin smuttede i fodboldtøjet og så var han klar. Jeg kørte med svigermor ind til en lille sød butik hvor jeg købte en lang sort kjole og fik 2 hængepotter og et stativ af svigermor. Dejligt.

Da vi kom tilbage var der frokost jeg havde selv medbragt mad, da jeg spiser ms-mad og det er bare nemmere selv at medbringe det. Så gik vi en tur ned til havnen og fik en kæmpe is og ja jeg syndede, men sådan er det.

Bagefter var der tid til en lur, jeg var rigtig træt og udkørt og da vi vågnede efter ca 1 time driller min finger igen. Ihhh altså hvor træls, men heldigvis havde jeg taget Bachs rescue med som redder mig hver gang jeg er ved at gå i panik. Alle burde have det i deres taske.

Nå men vi kom op, kom i pænt tøj, jeg fik lige mediteret og så var jeg klar til fest. Vi fik lækker mad, jeg havde mit eget med. Vi snakkede, drak vin og vi hyggede helt vildt. Da klokken nærmere sig 23.00 ville jeg putte børnene, men jeg var så træt at jeg lagde mig til at sove med dem, det var der sikkert ingen der opdagede.

Om morgen fik vi den lækkreste brunch, jeg fik havregryn, hvilket også var særdelse lækkert. Bilen blev pakket og nu vente en køretur på 3 timer. Men jeg savnede Vera rigtig meget, og jeg er sikker på hun savnede os. Jeg havde købt en flot hængepotte til min mor med en blomst så den fik hun da vi hentede Vera.

Af mine børn fik jeg nogle søde øreringe og et kæmpe kys, hvad mere kan man forlange.

Det har været en skøn weekend, men trætheden sidder stadig i kroppen, hånden er blevet sig selv igen og nu håber jeg snart solen titter frem for imorgen kører vi til mit fristed i Ejsing.

fredag den 11. maj 2012

Weekendophold

Imorgen tidlig kl 8.00 drager hele familien til Fyn, hvor vi skal samles med hele min mands familie. Vi er afsted 1 gang om året og det er super hyggeligt, så vi glæder os.

Derfor bliver bloggen først opdateret på søndag eller mandag, håber at I alle må få en fantastisk weekend.

torsdag den 10. maj 2012

Friskpresset juice

Dem der følger min blog ved at jeg skal lave alle 25 juice fra bogen "High on Juice", jeg er kommet til nummer 8. Nogle af de 8 har jeg lavet flere gange, for ligesom at få brugt grøntsagerne og enkelte dage har jeg sprunget over.


Min morgenmad når jeg virkelig er god ved mig selv, ellers spiser jeg altid havregryn med mælk uden sukker. Der er laks, spejleæg, ristet rugbrød, advokado og rødløg. Så får jeg en lækker juice med masser af grøntsager i, så bliver jeg fyldt op med god energi.

En liste over juice der er prøvet.

Syn for sagen

Naturlig skønhed

Sunny side up

Sportsvip

Skrap citrus

Ginger shot

Popeye

Gulerodslift

Det er lidt sjovt, nu hvor jeg har drukket disse juice over en længere periode kan jeg slet ikke undvære dem. Jeg er simpelthen blevet afhængig, men det er vel okay, det er ihvertfald sundt.

Så kommer det store spørgsmål til 1 million, kan jeg mærke forskel. JA JA JA JA det kan jeg, jeg lider slet ikke af træthed som jeg oplevede før i tiden. Jeg var så træt at jeg ikke kunne stå op og skrælle kartofler, jeg skulle ned og sidde på en stol. Jeg kunne ikke holde til stå op i længere tid, jeg skulle hen og sove faktisk hver dag. Jeg følte at jeg levede i en osteklokke, det skal man opleve for at forstå hvad jeg mener. Jeg kunne heller ikke overskue hvis vi skulle på tur, familiefest eller begivenheder der tærede på mine kræfter. Alt det er fortid. Jeg er slet ikke træt på samme måde, nu er jeg måske doven engang imellem. Men jeg oplever slet ikke den sclerosetræthed jeg led af før i tiden. Og jeg har endda et spædbarn og det er bare fantastisk, livet er fantastisk. Det er fantastisk at jeg kan gøre noget for mig selv, jeg kan mærke der er det rigtige.

Og mine hænder bliver bedre og bedre, så kan det være der er nogle der siger at det er noget man bilder sig ind. Eller tro kan flytte bjerge, jeg er pis hamrende ligeglad, mine hænder er blevet bedre efter jeg har været hos Matilde. Hvis det er noget jeg kan bilde mig ind, fint nok så gør jeg det, så tror jeg også lige at jeg bilder mig ind at jeg bliver rask. Er jeg så rask imorgen ?

Her i weekende skal jeg på familietur til fyn og jeg glæder mig. Det bobler i min mave og bare kigge på mine børns glade ansigter, mor har fået overskud, det er det hele værd. Jeg vil hellere undvære slik, chips, sodavand, fast food, rødt kød og alt andet skidt end jeg vil undvære alt det sjove med børnene, de kan mærke at jeg har fået overskud og jeg kan mærke det.

Jeg har stadig dage der er trælse, de fleste dage er stadige hårde og til tider uoverskuelige, mit mål er om 1 år, skal jeg have flere gode dage end dårlige. Jeg håber det lykkes.

Jeg fortsætter med Osteopati, massør, healing og på sigt vil jeg have koblet zoneterapi på. Men der skal også være penge til alle drømmene, det er dyrt. Vi har ikke særlig mange penge, jeg er studerende på barsel og min mand er i voksenlærer, pengene er små, men vi har det godt.


tirsdag den 8. maj 2012

Tankespind

Jeg har rigtig mange tanker omkring min sclerose, og jeg er nok nået frem til at jeg skal leve, tænke og spise helt anderledes.
Min teori er: Hvis den måde jeg levede på gav mig sclerose, hvis jeg så fortsætter på den måde, så forsvinder sclerosen ikke. Okay fint nok, så tager jeg da bare medicin, men medicinen helbreder ikke sclerosen den udsætter bare attakket. Jeg har bare set det så mange gange, en person får sclerose, kommer på medicin, et år senere et nyt attak. Fortsætter samme livstil, stres, jag og hurtig mad. Man kommer på ny medicin, men får alligevel et nyt attak. Så kommer man på fleks eller førtidspension og så er det der man er.

Man hvad nu hvis man vender sit liv på hovedet og siger jeg må have levet på en måde der har udløst sclerose, enten forkert kost, stress, for mange tanker i hovedet eller hvad ved jeg. Fint nok, så gør jeg det modsatte set udfra mit liv.

Hvordan jeg levede før:

For mange projekter, jeg rendte fra det ene projekt til det andet, hvilede aldrig i mig selv.

Levede ikke i nuet, mine tanker var alle mulige andre steder end hos familien. Når jeg var færdig med første projekt var tankerne på nummer 2.

Jeg var aldrig rigtig tilfreds, troede altid græsset var grønnere på den anden side.

Fik alt for ofte hurtig mad og bestemt ikke nok grøntsager, og vi købte ikke ofte nok økologisk.

Ofte sprang jeg morgenmad over og alt for tit var det hvidt brød og kakao (min svaghed), hvis jeg fik morgenmad.

Chips, slik og sodavand (gerne light) for så var jeg sund. Det fik vi tit i weekenden.

Stress stress stress altid på farten

Angst for ikke at slå til, angst for min mands epilepsi.

Hvilede på ingen måde i mig selv og var til tider meget negativ.

Stillede for høje krav til mig selv og mine omgivelser

Jeg bærer nag, meget dårlig egenskab.

Så nu skal jeg bare gøre det modsatte, hvor svært kan det være. Det er hele min personlighed der skal laves om, min livsstil, min væremåde, min tankegang. Alt det negative i mit liv skal fjernes til noget positivt. Se det er et projekt der vil noget, jeg skal simpelthen have ryddet op en gang for alle.

Indtil videre har jeg fravalgt medicin, måske en meget dårlig løsning. Men jeg kan vælge at være syg af sclerosen eller medicinen, lige nu vælger jeg sclerosen. Hvis jeg ikke kan komme sygdommen til livs via min tankegang og livsstil, så har jeg medicinen. Det er plan B.

Og der er faktisk andre der er blevet raske, og lever med sclerosen som en del af deres liv og har det godt. Jeg håber det også kan lykkes for mig.

tirsdag den 1. maj 2012

En dejlig solskindag


Prinsessen sover

Laura på sit løbehjul, langt fremme

Mine vinterblege ben

onsdag den 18. april 2012

Så er der indkøbt proviant


Normalt køber jeg mine helseprodukter på nettet. Men da jeg fik en mail fra Matas om at de havde 20 % på alt helsekost idag til deres aktive medlemmer, ja så slog jeg altså til og handlede ind til de næste 3 måneder, sådan cirka.

Det er gratis at være medlem, hver gang man handler viser man sit kort hvor man så samler point til en gave eller andet man kan købe på nettet. Og når der er tilbud er du som medlem den første der får besked og der er tit rabat på helseprodukter.

Jeg sparede idag over 300 kr, så jeg gav lige 50 kr til scleroseforeningen. De havde en bøsse til at stå i rema 1000 og dem støtter jeg gerne.
Det lyder måske lidt nærig at jeg "kun" gav 50 kr, men vi smider altid penge i når vi støder på bøssen og det gør vi heldigvis tit.

En herlig dag

Pandekager i lange baner og ren hygge i sofaen. Børnene blev hentet tidlig fra institution igår og så lavede jeg lækre pandekager de kunne hygge sig med.



Bagefter skulle Martin til fodbold og det er bare vanvittig koldt lige nu, så jeg hop frøs i de 1 1/2 time han trænede. Jeg frøs så meget at jeg næsten ikke kunne gå derfra, da alle mine ledde var stive og kolde og jeg var bange for, at der ville komme en kæmpe vandpyt i bilen når jeg tøede op.

Da vi kom hjem stod det på boller i karry til børnene, deres favorit ret. Og jeg kogte kartofler, gulerødder, brocoli og et løg, det var aftensmaden til mig. Og et stort glas vand med en 1/2  presset citron.

Flotte farver

Jeg kan simpelthen kun spise så mange grøntsager, hvis jeg blender det.

tirsdag den 17. april 2012

Se hvad jeg stod op til



SNE, hvor vildt er det lige, det er den 17 april, jeg vil have forår, jeg vil have varme, jeg vil ikke have sne, æv æv.

Så inden jeg kunne få børnene kørt i skole og børnehave, skulle bilen lige skrabes fri for sne. Jeg håber det snart bliver varmere, det trænger vi alle til.

søndag den 15. april 2012

Spændende kamp igår men en kold fornøjelse

Det var en kold oplevelse at se kampen mellem fcm og ob, men det var en spændende kamp med rødt kort og slåskamp. Heldigvis blev slåskampen hurtigt afviklet, men vi fik da lidt spænding og heldigvis vandt fcm.
Mit højre ben driller stadig, og lige nu har jeg kuldegysning i benet og følelsen af myrer der kravler rundt over det hele. Jeg tror kulden gjorde det værre og jeg var meget nervøs for at ligge mig til at sove, for hvad vågner jeg op til. Heldigvis føler jeg at det er blevet lidt bedre, men jeg er ikke i tvivl om jeg i øjeblikket har et mildere attak, som jeg håber der ikke udvikler sig.

Fcms træner siger tak til fansene

Kampen er igang

Spillerne siger tak for opbakningen

lørdag den 14. april 2012

Sjov med kuglebane

Martin skulle spille træningskamp mod hans ærkerivaler idag, de har tabt alle deres kampe i indendørsfodbold til det hold, så han var spændt på hvordan det ville komme til at gå når det var udendørs. Jeg har lige talt med Peder, de vinder stort, så bliver jeg mega stolt og glad. Jeg ville rigtig gerne have været med ude og kigge, men jeg er simpelthen så træt for tiden, orker ikke det vilde udover at sove gab. Om det er sclerosen der driller eller træthed efter besøg hos Osteopaten, det finder jeg nok aldrig ud af.
Men så fik jeg lidt kvalitetstid sammen med min store datter, imens lillesøster sov, vi lavede nemlig kuglebane og det lykkes os at lave den helt selv uden hjælp.


I eftermiddag står det på fodboldkamp på fcms arena. Fcm møder ob, så jeg håber vejret bliver lidt bedre, så vi ikke kommer til at fryse alt for meget.


mandag den 2. april 2012

En tur ved vandet i Ejsing




Vi har været en tur nede ved vandet idag, det var en blæsende oplevelse og meget koldt. Normalt er der rigtig mange surfer hernede, men jeg tror det er for koldt idag. Nu er vi hjemme i varmen igen og det er faktisk begyndt at klare lidt op så det er dejligt.

mandag den 26. marts 2012

Kolik barn

Som overskriften siger så har jeg været så "heldig" at have haft en kolikbarn og det har været ganske ganske forfærdeligt.

Jeg har 2 større børn, de sov og spiste og sov og spiste og når andre forældre snakkede om at deres barn græd meget, tænkte jeg, de gør sikkert noget forkert. Men jeg er blevet klogere meget klogere og forstår til fulde de forældre som simpelthen ikke har magtet det.

Min mand har boet i Odense siden 1 januar, da det er det eneste sted man kan læse til mejerist. Så jeg har været alene med 3 børn og en kronisk sygdom og så lige 3 gange brystbetændelse, puha det har ikke været sjovt. Om 3 uger er han hjemme igen og vi tæller alle ned og glæder os.

Jeg har også været til kiroprakter med lille Vera, man bliver jo desperat og er villig til at prøve alt og jeg mener alt. Hun havde et hold i nakken som vi fik styr på over 3 gange. Det hjalp, men så skulle hun jo vacineres og hun blev så syg så syg. Så til sidst pga udmattelse blev jeg nødt til at kontakte mine forældre som kom og hentede hende, så jeg kunne få sovet.

Nu begynder det at gå fremad, hun er blevet gladere jeg har fået mere overskud og vil igen blogge en masse om livet med sclerose og de tanker man har og får.

søndag den 29. januar 2012

Fodboldkamp

Vækkeuret ringede imorges klokken 6.00, gab jeg overvejede seriøst at vende mig om på den anden side og sove videre. Men Vera var begyndt at grynte og ja så kunne jeg ligeså godt stå op, vi skulle være i Lemvig kl 8.00 hvor Martin skulle til fodboldstævne.

Nå men jeg kom op og fik lavet havregrød til os alle, en fantastisk måde at starte dagen på, mit havregrød var uden sukker og smør. Det kan jeg altså godt savne til tider, men skidt, man vænner sig til smagen. Og så fik jeg et stort glas vand med citron, det har jeg skrevet om tidligere at det skulle give super energi, og jeg fik faktisk energi.

Lige da vi skulle til og ud af døren og det kræver altså noget at få gjort 3 børn i aldren 0-7 år klar kunne vi ikke finde dankortet. Nå men tiden var knap og vi måtte afsted uden, for helved jeg var træt af det, men vi kunne heller ikke komme forsent.

Vi ankom til lemvig kl 07.55, så vi nåede det til tiden, hvor Martins hold skulle spille den første kamp. De var vildt gode dem de skulle spille imod og vi var meget taknemmelige for at den endte uafgjort.

Jeg så desværre ikke de 3 næste kampe da Vera skulle ammes og Laura synes faktisk ikke at det er specielt hyggeligt at se fodbold. Så vi gik op i cafeteriaen og så lidt fjernsyn og spiste rundstykker (jeg fik ingen).

Martin kom grædende op til mig de havde vundet de 2 første kampe og tabt semifinalen, og dommeren var så dum, mente Martin. Jeg fik trøstet så godt jeg kunne og sagde at nu skulle han fokusere på næste kamp om bronze.
Jeg gik ned og så den sidste kamp som de heldigvis vandt 3-0, så jeg var stolt.

Nå men Laura skulle videre til tøsehygge hos en veninde fra børnehaven så programmet var stramt.

Men nu sidder vi endelig alle rundt om fjernsynet og hepper på de danske drenge, vi krydser finger og håber de vinder :-)

Martin vinder bronze

torsdag den 12. januar 2012

Vitaminer og lange gåture

Imorgen er det 4 uger siden jeg fødte, jeg ammer fuldt ud og har det rigtig godt. Jeg har haft smerter i mit højre ben, noget jeg har døjet rigtig meget med. Men efter at jeg er startet på at spise hørfrøolie morgen og aften er de altså væk igen. Om det er olien eller tankens kraft det aner jeg ikke, men jeg nyder at være smertefri, så jeg fortsætter med olien.

Jeg er begyndt at spise OmniKrill, som jeg har blogget om tidligere der er blevet kåret til årets helseprodukt. Men så spiser jeg faktisk heller ikke andre fisketabletter. Men jeg skal igang med at spise en skefuld levertran hver morgen, da der er masse af D-Vitaminer i det. Jeg spiser godt nok 2 D-Vitaminer 1 morgen og 1 aften, samt en kalktablet med D-vitamin. Men jeg spiser ekstra D-Vitaminer om vinteren.

Nu går jeg og overvejer om jeg skal begynde at tage solarium 1 gang i ugen, for at få D-Vitamin via huden. Jeg har hørt fra flere sclerosepatienter at de har haft en rigtig positiv oplevelse ved at tage solarium og det har givet ro i sygdommen. På den anden side er jeg også hundeangst for modermærkekræft så jeg går i øjeblikket og overvejer. Men alting er et valg og nogle gange skal man vel bare leve i nuet og lade være med at have alle de der katastrofetanker.

Jeg går ca 6-7 km hver dag nogle gange flere, det er vigtigt for mig at holde mig igang, og jeg må først begynde at svømme efter 8 uger undersøgelsen hos egen læge. Men puha hvor er jeg øm nogle gange når jeg kommer hjem, så kan jeg da mærke at jeg har ben ( er det mon godt eller skidt). Men barnevognen bliver luftet og det samme gør jeg, så det er ren win win :-)

Mine spasmer jeg havde inden graviditeten er ikke kommet tilbage, jeg døjede meget med at det hele spjættede på mig når jeg næsten var faldet i søvn. Det var meget ubehageligt og jeg håber aldrig det kommer tilbage.