Som overskriften siger så har jeg været så "heldig" at have haft en kolikbarn og det har været ganske ganske forfærdeligt.
Jeg har 2 større børn, de sov og spiste og sov og spiste og når andre forældre snakkede om at deres barn græd meget, tænkte jeg, de gør sikkert noget forkert. Men jeg er blevet klogere meget klogere og forstår til fulde de forældre som simpelthen ikke har magtet det.
Min mand har boet i Odense siden 1 januar, da det er det eneste sted man kan læse til mejerist. Så jeg har været alene med 3 børn og en kronisk sygdom og så lige 3 gange brystbetændelse, puha det har ikke været sjovt. Om 3 uger er han hjemme igen og vi tæller alle ned og glæder os.
Jeg har også været til kiroprakter med lille Vera, man bliver jo desperat og er villig til at prøve alt og jeg mener alt. Hun havde et hold i nakken som vi fik styr på over 3 gange. Det hjalp, men så skulle hun jo vacineres og hun blev så syg så syg. Så til sidst pga udmattelse blev jeg nødt til at kontakte mine forældre som kom og hentede hende, så jeg kunne få sovet.
Nu begynder det at gå fremad, hun er blevet gladere jeg har fået mere overskud og vil igen blogge en masse om livet med sclerose og de tanker man har og får.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar