torsdag den 29. marts 2012

Massage idag kl 11.00

Som overskriften siger skal jeg have massage idag kl 11.00 og jeg glæder mig rigtig meget. Jeg fik også massage for 14 dage siden og jeg følte jeg svævede derfra.

Jeg har taget en beslutning og det er at jeg skal have massage 1 gang i måneden og til en osteopat en gang i månden.

Og det skal der være råd til, så må jeg undvære nyt tøj og make up. Mit mål i livet på nuværende tidspunkt er at undgå at få et attak, og det kræver hårdt arbejde, både med hensyn til kostomlægning og motion.  Det sværeste er faktisk økonomien, det er så dyrt at købe økologisk, få behandlinger, i det hele taget at leve sundt, bare de penge jeg bruger på vitaminer, det er skræmmende dyrt.

Lige nu har jeg som tidligere beskrevet, følelsesforstyrrelser i mit højre ben og jeg er hundeangst for at det skal udvikle sig. Dog har jeg en mindre infektion i halsen og måske er det derfor jeg har disse forstyrrelser i benet, jeg krydser fingre, udover det føler jeg mig glad, har fået energien tilbage, jeg er simpelthen smilende idag.

Igår var jeg i biografen og se Hvidestens gruppen med min mødregruppe og det var fantastisk. Jeg må simpelthen opfordre til at man går ind og ser filmen, den er super.


Jeg havde pakket et æble, en banan og en pære, så købte jeg en danskvand med citros og så var jeg klar til at se film. De andre mente også at jeg var alt for sund, de sad der med deres colaer, chokolade, popcorn og slik. Lige præcis i biografen synes jeg det er nederen ikke at spise slik, men jeg kender mig selv så godt, at hvis jeg først synder en gang, så kan jeg også synde 2 eller 3 gange, jeg bliver nødt til at være standhaftig.

Når man er til babybio er der vildt mange babyer og det er så hyggeligt, dørenen bliver låst når alle er inde og så har hver barnevogn et nummer. Hvis et barn græder og personalet ikke kan få barnet til at stoppe ved at vippe barnevognen bliver nummeret råbt op, og man går ud til sin baby og man må gerne tage babyen med ind og se filmen. Det er da en aldelse fremragende idé og jeg så det meste af filmen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar