onsdag den 30. november 2011

Hindbærbladethe



Man siger at hvis man drikker hindbærbladethe, fra ca uge 32 eller deromkring så får man en lettere fødsel, det har virket på mine 2 første, men om det passer må være op til en selv.

Formålet med hindbærbladethe er blødgøre livmoderhalsen, så når veerne går igang, så udvider man sig hurtigere.

Man sprækker ikke så nemt og det vil alle gravide vel helst undgå, bare et lille husråd og nej det smager ikke særlig godt :-)

tirsdag den 29. november 2011

Sunde grovboller

Jeg har bagt nogle super sunde grovboller, pga af min sclerose bager jeg alt brød selv, så det bliver til et par gange om ugen :-)
Så er bollerne ved at være klar


Så bliver de drysset med solsikke, hørfrø og mandler



Så er de færdige
Kamut melen gør bollerne mere saftige


 Opskrift

Ca. 20 stk

4 dl soyamælk
1 dl græsk yoghurt
400 g kamutmel
100 g fiberbag
Ca 4 gulerødder
100 g grahamsmel
1 pakke gær
1 tsk honning
50 g rugflager
1/2 tsk. salt

Drys ovenpå:

Pensel dem med soyamælk
Hak hørfrø, solsikke og mandler, det du ikke bruger kan gemmes til en anden gang.

Opløs gæren i lunkent mælk og tilsæt græsk yoghurt. Derefter honning og salt i og riv gulerødderne ned i blandingen. Put rugflager i en skål og hæld kogende vand over, og lad det stå i 3 minutter. Hæld derefter vandet fra og tilsæt blandingen. Tilsæt resten af ingredienserne. Dejen er lidt klæbrig, men sådan skal den være og der skal ikke ekstra mel i. Du kan røre dejen med en stor ske og på den måde får du ikke dej-fingre.

Lad dejen hæve 2 time. Form herefter bollerne med to skeer ved at gøre skeerne våde i kold vand slipper dejen lettere når du placere dem på bagepladen.
De skal nu efterhæve i ca. 30 minutter, hvorefter de bages i forvarmet varmluftovn ved 200 grader i 15 minutter.



Fiberbageblandingen kan købes i helsebutikker og kvickly, den er økologisk og bedre end den som ikke er økologisk.

Brændte mandler

Jeg har lige lavet brændte mandler og det er noget der kan mærkes i armene, det er bedre en armbøjninger :-)

Det er første gang jeg har prøvet at lave brændte mandler, men bestemt ikke sidste gang, de blev bare super gode og de er faktisk ikke så svære at lave som jeg troede.

Jeg fandt opskriften på nettet og så måtte jeg heller igang.

Jeg brugte min gode Jamie Oliver pande, blev enig med mig selv at det skete der nok ikke noget ved, og det gjorde der heldigvis ikke.

Du skal bruge ca 300 g flormelis som du putter på panden, derefter vand til det bliver sådan lidt tapetklister agtigt og til sidst mandlerne. Så skruer du op for fuld blus og rører ind imellem. Det går stærkere end man regner med.

Mandler med lidt hasselnødder


Så er jeg ved at være klar

Jeg rører og rører, så mine arme gør helt ondt :-)


Nu er alt vandet fordampet og det er ikke en fejl, men du skal være tålmodig.

Husk at rører og rører og skru eventuelt lidt ned

Så snart de ser sådan ud, få dem af panden og over på bagepapir, hurtigt

Så har familien noget at hygge sig med, jeg spiser det jo ikke :-)

Prøv at lave dem det er hurtigt og nemt og de smager fantastiske. Mandlerne er fundet her Brændte mandler

Skrå seng og sclerose

Nu har jeg læst flere steder at det kan være gavnligt for sclerosepaienter at hæve gavlen af sengen med 15 cm, så det fortalte jeg fluks til min mand som sagde det videre til sin far. Så i søndags kom svigerfar forbi med 2 klodser til vores dobbeltseng. Hold da op der kom en hældning, så jeg var meget spændt da jeg skulle i seng om søndagen.

Jeg vågnede mange gange søndag nat og havde ret svært ved at falde i søvn, men her nummer 2 nat føles det faktisk lidt bedre, og min mand har det sådan set også fint med at sove med den hældning.
Man siger der skal gå ca 3-4 mrd før man kan mærke en forandring og lige nu har jeg det hverken værre eller bedre, men som sagt jeg har kun sovet med det 2 gange :-)

Det hjælper især at hæve sengen  hvis man har blokerede vener som ved CCSVI. På den måde kan der nemmere ske en cirkulation af blodet. Det ideelle er at ligge i en vinkel på 5 grader, dvs, at hovedenden skal være 15 cm hævet i forhold til fodenden. Man kan starte med at hæve forenden måske 7 cm, og stille og roligt nå de 15 cm, det er hvad man ligesom har temperament til.

Jeg ved slet ikke om jeg har blokerede vener som ved CCSVI, men det skader vel ikke at prøve og ja så bruger jeg lige mig selv som forsøgsdyr og min mand ha ha ha.

Jeg har fået fortalt at man ikke skal bruge de der fantastiske elevationssenge for de giver kroppen et knæk så blodet ikke strømmer frit.

Nu bliver det afprøvet og så må vi se hvordan det går om et par måneder.

mandag den 28. november 2011

Falafelburger med råstegte kartofler


Hjemmebagte grovbollerr



Falafelbøffer med ost

Hjemmelavet vegetar burger med råstegte kartofler
Idag har menuen stået på hjemmelavet falafelburger med råstegte kartofler og resten af familien fik hakkebøffer så de var rigtig glade.
Men det skal lige siges at de falafelbøffer er fantastiske, du tænker ikke over at det er vegetarbøffer de smager bedre end hakkebøffer, mums.

Opskrift

Falafelbøffer

150 g tørrede kikærer
2 håndfulde frisk persille
1 lille løg (50g)
2 fed hvidløg
1 1/2 tsk spidskommen
1 1/2 tsk stødt koriander
1/4  tsk cayennepeber
1/2 tsk salt
1/4 tsk bagepulver
2 spsk speltmel
Kokosolie eller olivenolie til at stege bøfferne i

Læg kikærterne i blød i en stor skål koldt vand i minimum 10 timer og gerne natten over i køleskabet.

Hæld udblødningsvandet fra kikærterne og blend dem med krydderier, løg, hvidløg, krydderurter, salt, bagepulver og mel, til dejen er ensartet og sammenhængende.

Lav 4 flade burgerbøffer på 8 cm i diameter af falafeldejen, orm dem på skærebrættet. Brug en kniv eller en metalpaletkniv til at løse dem fra skærebrættetog flytte dem over på stegepanden med. Steg dem i olie på en slip let-pande ved midddelhøj varme i ca 5 min på hver side, til de er faste gyldenbrune.

Nu valgte jeg at lægge et stykke ost på til sidst, men det kan man jo gøre som man vil.

Opskrift

Grove burgerboller

50 g gær
5 dl lunken vand
2½ tsk sukker
1 tsk salt
1 æg
0,4 dl olie
150 g. groft rugmel
100 g. ruggryn
500-550 g. speltmel 

Opskriften er fundet her De bedste grovboller, dog har jeg lavet opskriften lidt om så den er blevet endnu mere grov.
 
1. Opløs gæren i det lune vand og rør sukker, salt, olie og æg ud deri.
2. Rør rugmel og ruggryn i.
3. ælt speltmel i efter behov og ælt det godt igennem.
4. lad dejen hæve 1 time.
5. Slå dejen ned og del den i 12 stykker, der rulles til boller.
6. tryk bollerne flade, så de er 2 cm i højden og lad dem hæve 30 min. på bagepladen.
7. Pensel dem med Æg og drys med sesam. sesamen hænger bedre fast med æg, men du kan selvfølgelig også bruge f.eks mælk
6. Bag bollerne 12 min ved 210 g. til de er gyldne.

Uge 36 og hos jordemoder

Idag har jeg været til gruppekonsultation sammen med 2 jordemoder og det gik rigtig godt. Vi talte om de problemer der kan opstå når der kommer en lille ny og hvordan man tackler det i familien. Men nu er det jo nummer 3, så jeg regner med at bebsen bliver et lille bonusbarn som vi rigtig kan nyde nu hvor de 2 andre er blevet så store.

Bagefter var vi alene inde hos jordemoderen hvor de tog vores blodtryk, snakkede om fødslen og tjekkede vores maver, alt så fint ud :-)

De skønnede vores barn til at veje 2800 g eller 2900 g, så det var så fint så fint. Så jeg man må sige at hvis deres skøn kommer til at passe, så betyder det altså rigtig meget at man ikke spiser sukker, for mine 2 andre har altså vejet over 4 kg, men nu får vi at se.

søndag den 27. november 2011

Gulerodssuppe med bønner og hjemmelavet hvidløgsboller


Her til aften stod menuen på gulerodssuppe med græsk yoghurt, bønner og hvidløgsbolle, det smagte fantastisk, hvis du spørger mig og min mand.

Men børnene synes suppen var alt for stærk da jeg jeg havde puttet lidt chili i suppen, så de kunne ikke lide den. Så næste gang tror jeg vi dropper chillien hvis børnene skal have noget.

Opskrift

4 personer
1 kg gulerødder
300 g grønne bønner
Evt. græsk yoghurt
Groft brød
2 skalotteløg
1/4 chili
1 fed hvidløg
Salt og peber
16 dl grønsagsbouillon

Tilberedning:
Skræl gulerødder, og pil løg og hvidløg. Hak det hele sammen med chilien groft, og kog det i bouillon i 10-15 min., til det hele er mørt. Blend det til en jævn suppe, og smag til med salt og peber. Giv suppen et opkog, mens bønnerne dyppes 3 min. i kogende vand. Anret suppen med bønner og græsk yoghurt. Server det rygende varm med groft brød.

Juleudsmykning Herningcenteret

Jeg har haft en dejlig dag i Herning igår, jeg fik købt 5 julegaver det er helt vildt. Så mangler jeg kun 6 gaver så er jeg færdig, det er fantastisk.

Men jeg skal selvfølgelig også sørge for at blive færdig inden bebsen kommer, så det nytter ikke at finde på dårlige undskylninger :-)

Jeg fik taget nogle billeder i Herningcenteret af juleudsmykningen og det kunne Nørreportcenteret godt lære lidt af.






Idag skal vi mødes med Martins klasse på en campingplads til julehygge, men jeg synes godt nok at vejret er så dårligt at jeg overvejer om det er en god ide, men nu får vi  at se.
Laura er stadig syg, nu har det sat sig i halsen så det går rigtig godt, men udover det virker hun faktisk okay frisk :-)

Og så skal der pyntes op og det glæder jeg mig maks til, det er så hyggelig og vores fine adventskrans skal tændes i dag, første dag i advent. Trods regn og rusk bliver det en fremragende søndag, det kan jeg mærke.

Adventskrans

Idag er det første søndag i advent og min svigermor har været så sød at lave en adventskrans til os, det gør hun faktisk hvert år og med 2 små børn og en på vej, ja så er det en kæmpe hjælp.




lørdag den 26. november 2011

Et morgengrin


Som næsten vegetarspiser synes jeg denne tegning er rigtig sjov :-) 

Idag tager jeg til Herning sammen med min mor og min søskender, så nu håber jeg vejret fortsat vil være godt. Og senere ud og spise på restaurant, det bliver skøøønt og mor betaler det hele så det bliver ikke dyrt for mig  :-)

Nu glæder jeg mig til at se juleudsmykningen i Herning, og måske falder jeg over et godt tilbud og kan få ordnet nogle julegaver. For lige nu er har jeg kun købt til Laura og Martin, så jeg mangler mange gaver inden jeg er færdig.

fredag den 25. november 2011

Madplan uge 47 2011

Fredag

Lasange med kyllingefars istedet for oksefars

Lørdag

På restaurant med min familie (mor og søskender)

Søndag

Cremet gulerodssuppe (vegetar dag)

Mandag

Falafelburger med tahin dressing (vegetar dag)

Tirsdag

Rester fra køleskabet (vegetar dag)

Onsdag

Fiskefrikadeller med hvidkål

Torsdag

Wokret med kylling

Sikke en hektisk morgen

Puha sikke en morgen, vågnede kl 07.55 da min far kom for at hente Martin og ville køre ham i skole. Så vi fik travlt, da det ringer ind kl 08.10, men jeg tror de nåede det, pyha nu kan jeg bruge resten af dagen på at indhente den time.

Laura er stadig syg så det bliver ingen julemand til os i år, men det er vel også godt det samme med det vejr vi har idag.

Istedet har jeg lige bagt bollerne af dejen fra igår og de smagte fremragende og så lige en kop dampende varm soya kakao til, så bliver det ikke bedre.



Så blev det alligevel en god morgen med sunde boller, en datter der ligger på sofaen og ser Bamses Billedebog. Regn og rusk udenfor, men hvad betyder det, når man kan hygge indenfor.

torsdag den 24. november 2011

Sclerose kostrådene

Jeg valgte at lave mine spisevaner om da jeg fik konstateret sclerose, ikke fordi at det er dokumenteret nogle steder at det har en indflyelse, men jeg læst så mange steder og har talt med så mange mennesker der har mærket en forandring, at jeg ikke kunne finde på nogle undskyldning for ikke at give det en chance.

Der er en bestemt fedtsyre fra kosten der kaldes arakidonsyre som har vist sig at have en særlig betydning for sclerosepatienter. Den kan nemlig omdannes til betændelsefremmende signalstoffer der øger scleroseaktiviteten.

Arakidonsyren findes kun i animalsk produkter såsom kød, indmad, æg og i et vist omfang også i mælkeprodukter. Den kan ikke nedbrydes, men bliver derimod lagret i fedvævet og i cellmembranerne. Derfra bliver den taget til at danne signalstoffer, når immunsysemet aktiveres.

Men signalstoffer kan i stedet dannes i en anden betændelsesdæmpende udgave. Det kræver, at andre fedtsyrer er til stede i cellemembranerne, nemlig de ret omtalte omega - 3 fedtsyrer. Undersøgelser har vist, at disse gunstige fedtsyrer bygges ind i cellemembranerne, hvis der indtages plante - og fiskeolie i stedet for animalsk fedt.

Hvordan gør jeg?

Du skal lægge din kost om ligesom mange andre mennesker der døjer med hjerteproblemer eller sukkersyge.
Hvis man vil opnå en stabil tilstand, bliver man nødt til at være ret konsekvens med kostomlægningen for at få den ønskede effekt.

Det vigtigste er at skære ned på det animalske fedt.

Det anbefales kun at spise kød 2 gange i ugen. Og det anbefaldes at spise magert lyst kød helst fjerkræ. Alt synligt fedt og skind bør man skærer væk, da der er her, de største mængder arakidonsyre findes.

Det er bedst at tilberede kødet i ovnen, på grill, tørsteges, koges eller laves i wok med olivenolie.

2 dage om ugen skal menuen stå på fisk og 3 dage i ugen anbefales det at spise vegetarretter, og der er kikærter og linser gode da der er mange proteiner i dem.

Sovs

Idag spiser vi ikke sovs, og hvis vi endelig spiser sovs har vi selv lavet den af soyamælk og f.eks peberfrugter på den måde undgår vi helt animalsk fedt som mange sovse er lavet af. Vi smager sovsene til med urter og krydderier og man har også mulighed for at lave en lækker fedtfattig dressing.

Æg

Det anbefaldes højest at spise 2 æggeblommer om ugen, da disse indeholder meget arakidonsyre. I rigtig mange færdigprodukter er der skjulte æggeblommer, så det er vigtig lige at læse på produktet inden man køber den.

Sukker

Jeg drikker aldrig mere sodavand, putter aldrig sukker ovenpå min mad, og jeg bager selv mine boller så jeg er sikker på der ikke er sukker i.
Nye undersøgelser har vist, at indtagelse af sukker i sig selv muligvis øger betændelsestilstande.

Mel

Hvidt mel fra både bagværk og franskbrød har ligeledes en ugunstig effekt på blodsukkeret og indeholder desuden ikke de vigtige vitaminer og mineraler fra kornets skal.
Ved problemer med forstoppelse kan hvidt mel desuden øge tendensen til hård mave.
Af disse grunde anbefales det at vælge fuldkornsprodukter.

Olie

Hvis man overholde disse anbefalinger er der ikke meget fedt tilbage i ens kost, og fedt er vigtig for vores krop, det skal bare være det rigtige fedt.

Fiskeolie enten i kapsler eller flydende er vigtigt at man spiser hver dag. Jeg vælger udover fiskeolie at spise en skefuld hørfrøolie morgen og aften, som også har en gavnlig effekt på forstoppelse.
Det bedste er at købe økologiske olier som er koldpressede og uraffinerede og enten hælder det over sin salat eller spise det med en ske.

Økologi

Køb alt det mad du overhovedet kan købe økologisk, det er simpelthen det bedste for os med sclerose.
Og bag dit brød selv.

Light produkter

Køb det ikke.

7 RÅD TIL HVERDAGSKOSTEN

1) KØD: Magert, højst to gange om ugen

2) ÆG: Et æg højst to gange om ugen

3) MÆLK/OST: Fedfattig, i moderate mængder

4) FISK: Gerne to til tre gange om ugen.

5) OLIE: 1 -3 spsk koldpresset vegetabilsk olie dagligt.

6) GRØNT OG FRUGT: Flere gange dagligt, frisk eller frossen.

7) SUKKER;ALKOHOL RYGNING: Reduceres så vidt muligt

Inspiration til det skrevet er fundet i bogen "Sund mad ved sclerose" som man kan få igennem scleroseforeningen.

Sunde boller

Idag er jeg jo hjemme med min syge datter, som har fået det lidt bedre efter et skud panodil, så svømning kom jeg ikke afsted til og for at udnytte tiden bare lidt fornuftig, bankede jeg lige en bolledej sammen.

Det er en hel ny opskrift jeg har fundet på nettet med Kamutmel, den lød spændende og sund, så nu skal den prøves.


Kamutmel
 Hvad er kamutmel:

Kamutmel kaldes også kæmpedurum og er en 2000 år gammel hvedeart. Kamutmel er en fuldkornsmel med et højt fiberindhold.
Kamut har en god bageevne, der giver en blød dej og er et velsmagende, gyldent brød.
Kamutmel kan købes i helsebutikker og Kvickly.

Jeg har lavet en smule om på opskriften, jeg puttede græsk yoghurt i istedet for yoghurt naturel og istedet for hvedemel puttede jeg durum mel i, da jeg så vidt det er muligt undgår hvedemel.


Alle ingredienserne selvfølgelige økologiske

Hørfrø, solsikkekerner og græskærkerner



Laura rører kernerne i.

Kamutmel

Laura rører stadig


Ruggryn med havregryn


Nu begynder det at ligne noget

Durum mel

Dejen er færdig og skal stå i køleskabet indtil imorgen

Opskrift

12 stk.

3 dl vand
2 1/2 dl græsk yoghurt
15 g gær
1 spsk. groft salt
2 spsk. sirup eller honning
75 g blandede kerner og frø fx hørfrø, solsikkefrø, græskarkerner
200 g kamutmel 100% fuldkorn fås fra Urtekram i velassorterede supermarkeder og i helsekostforretninger
100 g havregryn fx grovvalsede
ca. 300 g durum mel
Soyamælk til pensling
ca. 50 g grovvalsede havregryn til drys

Hæld vand og græsk yoghurt i en skål og opløs gæren heri. Tilsæt salt, sirup, kerner og frø. Rør dernæst kamutmel, havregryn og til sidste durum mel i dejen. Ælt dejen godt og længe til den har en sammenhængende konsistens, men stadig er let klistret. Stil dejen tildækket i køleskabet til næste dag.
Vend forsigtig dejen ud på et bord drysset med mel. Form til en firkant ca. 30 x 30 cm og skær dejen ud i 12 stykker / tern med en skarp kniv. Læg bollerne på to bageplade med bagepapir og lad dem hæve tildækket et lunt sted i ca. 30 min.
Tænd ovnen på 225 grader.
Pensl bollerne med soyamælk og drys med havregryn. Bag en plade af gangen i midten af ovnen i 10 min. Sænk derefter varmen til 200 grader og bag i yderligere 10 min. Afkøl bollerne på en bagerist.

Opskriften er fundet her Sunde boller

onsdag den 23. november 2011

Så er julelysene blevet tændt udenfor




Jeg fik 2 kar af hele min familien til min 33 års fødselsdag, om sommeren blomstre Rose de Rescht i den ene, men her til vinter har jeg puttet gran som bunddække og så er der kommet julelys henover og det giver altså en helt fantastisk stemning.

Nu har børnene også plaget de sidste 3 uger for hvornår vi skulle have julelysene op, og ja så for at få lidt fred så kom lysene op igår og så kan vi heldigvis vente med at pynte op til jul indenfor indtil weekenden.



Vi har altid lys i vores fine blommetræ, som bliver stærkere og stærkere for hvert år, nu hænger grenene knap så meget når julelysene kommer rundt om grenene.

Så julelysene lyser udenfor og minder mig om den skønne tid vi går imøde og jeg glæder mig til weekenden hvor julemanden kommer ned i gågaden og tænder julelysene og Lunte fra nissebanden laver sjov og ballade i Nørreportcenteret.

Dog er der en lille knurre på tråden, Laura (min datter) er blevet syg, så vi krydser finger for at hun er frisk imorgen når julemanden indtager byen.

Lørdag skal jeg til Herning med min mor og søstre og juleshoppe og ud og spise om aftenen. Hvert år inviterer min mor alle os tøser på en shoppetur. Sidste år var vi i Århus og da jeg nu er gravid og lidt træt blev det altså Herning i år. Så er der heller ikke så langt, hvis jeg går i fødsel ha ha ha.

Søndag skal vi julehygge med Martins klasse, pynte op herhjemme med julenisser og julepynt, så det bliver en ganske fremragende weekend.

Den mest fantastiske linsesalat

Idag fik vi linsesalat med kylling til aftensmad, og ja jeg elsker den salat, den smagte super fantastisk godt. Men nu er jeg jo den type pige der ELSKER bønner og linser, og det er jo temmelig heldigt når man nu går meget op i sund kost og lever så vidt det er muligt efter sclerose kostrådene.

Linsesalat

Aftensmad
Opskrift

4 kyllingebryster
Citron
Salt

3 dl grønne linser
4 tsk. dijonsennep
2 spsk. flydende honning
6 spsk. balsamicoeddike
8 spsk. olivenolie
2 æble i små bitte terninger
4 persillerødder i små bitte terninger
2 spsk. hakket skalotteløg (eller rødløg)
1 bundt bredbladet persille, hakket eller en anden salat
Salt

Kom kyllingebrysterne i et fad krydr med citron og salt og ind i ovnen i ca 30 min.

Skyl linserne; kom dem i kogende vand, og kog dem møre under låg i ca. 15 minutter. Dræn overskydende vand fra.
Rør sennep, honning, eddike og olie sammen.
Vend kolde eller lune linser med dressing, æble, persillerødder, løg, persille, salat og lidt salt.

TIP: Linsesalaten er også god dagen efter. Lav evt. ekstra, så har du til frokost onsdag.

De nemmeste pizzasnegle

Men ikke de sundeste :-)

Igår bagte jeg pizzasnegle til børnenes madpakker og selvfølgelig mandens, jeg spiser ikke selv pizza snegle eller andet der indeholder meget hvedemel. Men derfor skal resten af familien jo ikke straffes.

De er så nemme at lave, at her kan alle være med.

Opskrift

2,5 dl vand
25 g gær
500 g hvedemel
1 spsk oliveolie
1 tsk gær
Tomatsauce/ketchup
Kogt skinke eller hakket cocktailpølser eller andet
revet ost
1 lille løg
Oregano

Gæren røres ud i lunken vand, kom olie, salt og mel ved. Ælt dejen godt igennem.
Kom et fugtigt viskestykke over skålen, og lad dejen hæve et lunt sted 30 min.

Rul dejen ud til en stor firkant, og fordel tomatsaucen/ ketchup udover dejen med en kniv. Kom skinken eller pølser på, og drys med ost, løg og oregano.
Rul dejen sammen til en lang pølse, og skær den herefter i 1 1/2 cm. tykke skiver.

Tænd ovnen på 180º C varmluft/200 alm. ovn.

Kom bagepapir på en bageplade og sæt pizzasneglene herpå. Bag pizzasneglene i 10- 12 min.

Så bliver det vis ikke nemmere
.
 

tirsdag den 22. november 2011

Aftensmad "perle" bøffer

Her til aften fik vi "perle" bøffer med rodfrugter. Jeg havde en rest knoldselleri, rødbeder, kartofler og gulerøder. De blev krydret med lidt oliveolie og salt og så ind i ovnen.

Vi skulle have haft suppe ifølge vores madplan, men jeg fik denne fantastiske opskrift fra Kødfri fredag på mail, og den skulle bare prøves. Og bøfferne smagte himmelske.

Men selvom retten var super god glæder jeg mig til imorgen når mine 3 vegetar-dage slutter og jeg ved at resten af familien også glæder sig.

Her har jeg fundet opskriften Kødfri fredag, det er en fantastisk hjemmeside med rigtig gode vegetarretter.
Bøfferne inden de blev stegt og så pressede jeg dem lige lidt mere flade.

Bøfferne er blevet stegt og klar til aftensbordet.

Så er jeg klar til at spise :-)

Opskrift

100 g perlebyg (eller perlespelt)
100 g røde linser
50 g havregryn
1 spsk tamari
50 g løg
4 fed hvidløg
2 dl sojafløde eller anden fløde
2 tsk tørret timian
2 tsk tørret oregano
2 tsk tørret salvie
50 g rasp
groft hvedemel
olie til stegning

Kog perlebyg og linser 20 minutter i vand, der dækker. Afdryp korn og linser, hvis der er vand tilovers.
Rør havregrynene og 1 spsk tamari i blandingen og lad den afkøle. Lad den evt. stå til næste dag.
Hak løg og hvidløg fint. Rør fløden grundigt i farsen sammen med løg og hvidløg. Tilsæt krydderurterne og smag godt til med peber og evt. mere tamari. Måske skal der også lidt flere urter i. Det er vigtigt, at farsen smager af noget.
Rør raspen i farsen og form med melede hænder ca. 10 flade bøffer af farsen. Lad bøfferne hvile på et spækkebræt et kvarters tid.
Steg bøfferne gyldne i godt varm olie, ca. 5 minutter på hver side.

Jeg ved at mange siger at sclerose patienter skal holde sig fra kokosolie, det er ikke sundt for os. Men så var jeg til et fordrag med Anders Sekkerlund, som bevidst har valgt ikke at tage medicin mod sclerose. Han har ikke mærket til sin sygdom siden 2005, og han brugte kokosolie når han skulle have stegt sit mad. Han spiser også æg (rå), smør, fløde og en masse grøntsager. Men ikke så meget kød.


Den købte jeg i Bilka idag til 75 kr.


Så jeg har stegt bøfferne i kokosolie, om det er godt eller skidt må være et valg man selv tager, det gode er at kokosolie kan varmes rigtig meget op og så dufter og smager det forrygende.

Info om kokosolie:
Kokosolie er som alle andre olier slem, når den er hærdet, dvs. gjort hård via en kemisk proces. Men sund, når den er koldpresset og 'jomfruelig', dvs. nænsomt presset ud af kokoskødet uden brug af hverken varme eller kemi.

Kroppen har brug for mættet fedt, og kokosolien er god, fordi den primært består af mellemlange fedtsyrer, der er nemme at fordøje, virker styrkende på immunforsvaret og ikke lagres som fedt, men går direkte til forbrænding.

Ja så kan man også bruge kokosolie til at give sin partner massage :-)