onsdag den 23. november 2011

De nemmeste pizzasnegle

Men ikke de sundeste :-)

Igår bagte jeg pizzasnegle til børnenes madpakker og selvfølgelig mandens, jeg spiser ikke selv pizza snegle eller andet der indeholder meget hvedemel. Men derfor skal resten af familien jo ikke straffes.

De er så nemme at lave, at her kan alle være med.

Opskrift

2,5 dl vand
25 g gær
500 g hvedemel
1 spsk oliveolie
1 tsk gær
Tomatsauce/ketchup
Kogt skinke eller hakket cocktailpølser eller andet
revet ost
1 lille løg
Oregano

Gæren røres ud i lunken vand, kom olie, salt og mel ved. Ælt dejen godt igennem.
Kom et fugtigt viskestykke over skålen, og lad dejen hæve et lunt sted 30 min.

Rul dejen ud til en stor firkant, og fordel tomatsaucen/ ketchup udover dejen med en kniv. Kom skinken eller pølser på, og drys med ost, løg og oregano.
Rul dejen sammen til en lang pølse, og skær den herefter i 1 1/2 cm. tykke skiver.

Tænd ovnen på 180º C varmluft/200 alm. ovn.

Kom bagepapir på en bageplade og sæt pizzasneglene herpå. Bag pizzasneglene i 10- 12 min.

Så bliver det vis ikke nemmere
.
 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar