lørdag den 19. november 2011

Fiskefrikadeller med stuvet hvidkål


Igår fik vi fiskefrikadeller med stuvet hvidkål, jeg elsker stuvet hvidkål, det gør hele familien. Nå men jeg havde været en tur hos fiskehandleren og købte en lavet fiskefars hvor jeg så bare tilførte de ingredienser jeg havd lyst til.

Opskrift fiskefrikadeller

500 g fiskefars
1 gulerod
1 mellem løg
1/2 bundt purløg
2 æggehvider
1/2 stængel bladselleri
1 dl sigtet speltmel
1 dl havregryn
2 dl soyamælk
havsalt og peber

Løg og purløg, gulerødder og bladsellerien hakkes fint. Alle ingredienser blandes sammen, salt og peber tilsættes.
Steges på en god varm pande til fiskefrikadellerne bliver gyldne og faste.

 Stuvet hvidkål

Skær et hvidkål i strimler
Kog hvidkålen ca 10 minutter

Jeg laver sovsen først og vender hvidkålen i sovsen bagefter.

Jeg bruger ca 6-7 dl soyamælk, laver en meljævning og smager sovsen til med salt, muskat og peber, og vender til sidst hvidkålen i sovsen. Det smager rigtig godt.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar