torsdag den 24. november 2011

Sclerose kostrådene

Jeg valgte at lave mine spisevaner om da jeg fik konstateret sclerose, ikke fordi at det er dokumenteret nogle steder at det har en indflyelse, men jeg læst så mange steder og har talt med så mange mennesker der har mærket en forandring, at jeg ikke kunne finde på nogle undskyldning for ikke at give det en chance.

Der er en bestemt fedtsyre fra kosten der kaldes arakidonsyre som har vist sig at have en særlig betydning for sclerosepatienter. Den kan nemlig omdannes til betændelsefremmende signalstoffer der øger scleroseaktiviteten.

Arakidonsyren findes kun i animalsk produkter såsom kød, indmad, æg og i et vist omfang også i mælkeprodukter. Den kan ikke nedbrydes, men bliver derimod lagret i fedvævet og i cellmembranerne. Derfra bliver den taget til at danne signalstoffer, når immunsysemet aktiveres.

Men signalstoffer kan i stedet dannes i en anden betændelsesdæmpende udgave. Det kræver, at andre fedtsyrer er til stede i cellemembranerne, nemlig de ret omtalte omega - 3 fedtsyrer. Undersøgelser har vist, at disse gunstige fedtsyrer bygges ind i cellemembranerne, hvis der indtages plante - og fiskeolie i stedet for animalsk fedt.

Hvordan gør jeg?

Du skal lægge din kost om ligesom mange andre mennesker der døjer med hjerteproblemer eller sukkersyge.
Hvis man vil opnå en stabil tilstand, bliver man nødt til at være ret konsekvens med kostomlægningen for at få den ønskede effekt.

Det vigtigste er at skære ned på det animalske fedt.

Det anbefales kun at spise kød 2 gange i ugen. Og det anbefaldes at spise magert lyst kød helst fjerkræ. Alt synligt fedt og skind bør man skærer væk, da der er her, de største mængder arakidonsyre findes.

Det er bedst at tilberede kødet i ovnen, på grill, tørsteges, koges eller laves i wok med olivenolie.

2 dage om ugen skal menuen stå på fisk og 3 dage i ugen anbefales det at spise vegetarretter, og der er kikærter og linser gode da der er mange proteiner i dem.

Sovs

Idag spiser vi ikke sovs, og hvis vi endelig spiser sovs har vi selv lavet den af soyamælk og f.eks peberfrugter på den måde undgår vi helt animalsk fedt som mange sovse er lavet af. Vi smager sovsene til med urter og krydderier og man har også mulighed for at lave en lækker fedtfattig dressing.

Æg

Det anbefaldes højest at spise 2 æggeblommer om ugen, da disse indeholder meget arakidonsyre. I rigtig mange færdigprodukter er der skjulte æggeblommer, så det er vigtig lige at læse på produktet inden man køber den.

Sukker

Jeg drikker aldrig mere sodavand, putter aldrig sukker ovenpå min mad, og jeg bager selv mine boller så jeg er sikker på der ikke er sukker i.
Nye undersøgelser har vist, at indtagelse af sukker i sig selv muligvis øger betændelsestilstande.

Mel

Hvidt mel fra både bagværk og franskbrød har ligeledes en ugunstig effekt på blodsukkeret og indeholder desuden ikke de vigtige vitaminer og mineraler fra kornets skal.
Ved problemer med forstoppelse kan hvidt mel desuden øge tendensen til hård mave.
Af disse grunde anbefales det at vælge fuldkornsprodukter.

Olie

Hvis man overholde disse anbefalinger er der ikke meget fedt tilbage i ens kost, og fedt er vigtig for vores krop, det skal bare være det rigtige fedt.

Fiskeolie enten i kapsler eller flydende er vigtigt at man spiser hver dag. Jeg vælger udover fiskeolie at spise en skefuld hørfrøolie morgen og aften, som også har en gavnlig effekt på forstoppelse.
Det bedste er at købe økologiske olier som er koldpressede og uraffinerede og enten hælder det over sin salat eller spise det med en ske.

Økologi

Køb alt det mad du overhovedet kan købe økologisk, det er simpelthen det bedste for os med sclerose.
Og bag dit brød selv.

Light produkter

Køb det ikke.

7 RÅD TIL HVERDAGSKOSTEN

1) KØD: Magert, højst to gange om ugen

2) ÆG: Et æg højst to gange om ugen

3) MÆLK/OST: Fedfattig, i moderate mængder

4) FISK: Gerne to til tre gange om ugen.

5) OLIE: 1 -3 spsk koldpresset vegetabilsk olie dagligt.

6) GRØNT OG FRUGT: Flere gange dagligt, frisk eller frossen.

7) SUKKER;ALKOHOL RYGNING: Reduceres så vidt muligt

Inspiration til det skrevet er fundet i bogen "Sund mad ved sclerose" som man kan få igennem scleroseforeningen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar