Dit valg - dit liv

Jeg har rigtig mange tanker omkring sygdommen sclerose. Og det store spørgsmål er nok, hvorfor mig, det spørgsmål stiller alle der får en sygdom sikkert sig selv.

Det er et år siden jeg fik diagnosen af neurologen og for mig gav det en ro at få sat et navn på alle de symptomer jeg har haft de sidste 3 år. Efter jeg fik den endelige diagnose gik jeg hjem og søgte en masse oplysninger på nettet. Men det var den alternative del jeg var mest interesseret i, læger ved en masse om sygdom, men knap så meget om sundhed. Dybt inde i mit hjerte havde jeg nok bestemt at jeg ikke ønskede medicin, der måtte være en anden vej. Jeg leder stadig efter den vej og når jeg finder den, er I de første der får det at vide.

Men gennem min søgen efter viden på nettet fandt jeg mange negative sider om sclerose og knap så mange positive sider. Grunden til at jeg har lavet denne blog er for at vise at det hele ikke er så mørkt og dyster. Der er et lys for enden, men det kræver hårdt arbejde og ryggrad, det kræver en livsstilsændring og det er ikke nemt.

Jeg brugte meget tid på at tænke, har jeg levet forkert og svaret blev ja det havde jeg. Jeg var stresset, havde 1000 projekter igang, spiste forkert og levede overhovedet ikke i nuet.
Det første jeg gjorde var at rydde op i mine venner, de mennesker der tærede mig for energi skulle ikke længere være en del af min vennekreds. Det var hårdt og jeg har fortrudt at jeg ikke fortalte dem hvorfor jeg ikke gad snakke med dem mere. Jeg vendte dem ryggen, stoppede med at ringe, havde ikke tid til at se dem, og en dag stoppede de med at ringe. Det var den nemme løsning men bestemt ikke den bedste. Men på daværende tidspunkt orkede jeg ikke andet.

Mit næste træk var at jeg købte vitaminer ind lige efter det radiolægen havde skrevet en sclerosepatient har brug for. Jeg er hverken blevet målt eller vejet med hensyn til vitaminer, men jeg har det meget bedre og det fortæller mig mere end en blodprøve.

Dernæst smed jeg alle mine drømme og vilde ambitioner i skraldespanden, planer jeg vidste der kunne stresse mig på den lange bane. Men på samme tid lavede jeg nye drømme og nye planer, jeg vidste der kunne komme overens med min sygdom. Jeg vil bruger tiden med familien, min nye livsstil, min blog det gode og sunde i tilværelsen.
Så tog jeg på et kursus i mindfulness, som jeg skal på igen, efter sommeren så jeg ikke glemmer at leve i nuet.

Jeg spiser ikke sukker, det er betændelsefremkaldende, ingen slik, hvidt brød eller andet sødt til mig. Jeg spiser ikke chips, popcorn, burger, pølser og pommefries, ingen fastfood til mig, ellers tak.
Jeg spiser ikke oksekød eller svinekød, nej tak.

 Derimod spiser jeg en masse grøntsager, frugt, chokolade, groft brød jeg gerne selv bager. Der er altså noget dejligt afslappende ved at stå og ælte dej. Men det er svært at spise mange grøntsager uden kød og sovs, et lille fif der gør det meget nemmere. Tag en stavblender og mos det sammen, det smager bedre og er nemmere at få ned.

Jeg spiser kylling og fisk i spandevis, jeg elsker det, mine børn elsker det. Hvis jeg har en positiv tilgang til maden smitter det hurtigt af på børnene.

Falder jeg i og synder, ja det gør jeg. Men for hvergang jeg falder i bliver det lettere at holde livstilsændringen næste gang. For min krop straffer mig, der er ingen nåde ingen barmhjertelighed, det er en kontant afstraffelse. Livstilen bliver nemmere at holde for jeg ved hvad der sker hvis jeg glemmer, men nogle gange glemmer jeg, og sådan vil det sikkert altid være.

Nu er jeg begyndt at få massage og går ved en Osteopat en gang i måneden og jeg kan endnu ikke sige effekten af den behandling.

Hvad har jeg så fået til gengæld, et overskud jeg troede der var forsvundet, en livsglæde og energi der smitter af på hele familien. Meget milde attakker som er væk i løbet af kort tid, og det bedste jeg er ikke svimmel, jeg er klar i hovedet.

Hvad jeg gerne vil formidle ud til dig bag skærmen er at vi altid har et valg, og at vi bliver nødt til at kigge indad og se hvad kan jeg selv kan gøre for at det hele bliver bedre. Vi bliver nødt til at tage ansvar for vores liv, det er ikke sikkert at vi bliver helbredt, men vi skal kæmpe for det gode liv.

Jeg tænker jeg fik sygdommen fordi jeg gjorde sådan og sådan, hvis nu jeg isteder gør sådan og sådan, hvad sker der så. Det er så nemt at få medicin og så leve videre som om ingenting var hændt, men vi skal finde grunden til sygdommen og så handle. Jeg tror på en kombination af sygehus og den alternative verden ville være en bedre verden.

Det tog 7- 8 måneder før jeg virkelig begyndte at mærke på min krop at vi var på rette vej, det er langt tid. Men det er det hele værd selvom det er en lang og sej kamp så er det de små sejre der betyder noget. Det her er min livskamp og jeg håber at jeg vinder den.

Min blog skal være et positiv sted for alle at være, det skal være et sted hvor vi læser de positive historier og hvis du er tvivl omkring noget så skriv til mig. Hvis du gerne vil igang med en livsstilændring men du ikke ved hvordan, vil jeg rigtig gerne vejlede med den viden jeg har.