tirsdag den 10. april 2012

Grove burgerboller

Vi er lige kommet hjem efter 10 fantastiske dage i campingvognen, vi har simpelhen nydt det maks. Det er hele familens fristed og vi elsker vores campingvogn. Det har været helt vildt koldt og den sidste dag fandt vi ud af at vi både have el varme og gas varme i campingvognen, så den nat svedte vi.

En ting jeg har lært ved at få en kronisk sygdom er at tiden med familien kommer ikke igen, børnene bliver store og flytter hjemmefra, vi har valgt at bruge tiden sammen og alt andet er blevet nedprioteret. Det vigtige i mit liv er familien og de oplevelser vi har sammen.

Men vi kom også hjem uden rugbrød og jeg havde 2 madpakker der skulle smøres idag, og Fakta havde udsolgt af næsten alt, hvor vildt var det lige. De havde heldigvis mel, så jeg smækkede lige en dej sammen til nogle grove burgerboller som børnene kunne få med idag.



Opskrift:

150 g femkornsbageblanding
3 dl vand
50 g gær
1 dl vand
2 æg
1 tsk. salt
300 g speltmel
200 g hvedemel

Alt er selvfølgelig økologisk

Hæld lunken vand over femkornsblandingen og lad det trække 10 minutter. Smuldr gæren og rør den ud i femkornsbageblandingen. Tilsæt olie, æg, salt og ældt melet i til en smidig dej. Stil dejen til hævning et lunt sted 45 min. Del dejen i 4 stykker og form dem til bollet. Tryk bollerne let flade og sæt dem på en bageplade med bagepapir. Lad bollerne efterhæve i 20 min og pensl med olie. Bag bollerne ved 200 grader varmluft i 15 min. til de er let gyldne

Ingen kommentarer:

Send en kommentar