mandag den 30. april 2012

Min dag hos Osteopaten

Jeg var hos Osteopaten i fredags og det var en kæmpe oplevelse der tærrede på alle mine kræfter. Jeg er den type menneske der altid er lidt forsinket og det er faktisk en egenskab ved mig selv jeg ikke er speciel vild med eller begejstret for. Ligesom jeg plejer kom jeg forsent ud af døren og det giver altså stress.

Og selvfølgelig kom jeg til at køre bag en lastbil og den kørte enorm langsomt, jeg kom 3 minutter forsent men heldigvis havde Osteopaten ikke været inde for at hente mig endnu. Mit held.

Da det blev min tur sad vi lidt og snakkede om hvordan mine oplevelser havde været sidst, min forstyrrelser i højre ben var forsvundet, weee. Dog har jeg haft lidt problemer med mit venstre ben, følelsen af at jeg skulle tænke når jeg skulle gå. Løft benet, sænk benet, smadder træls følelse. Så er mine finger på begge mine hænder begyndt at bøje i ryk, det er også rigtig ubehageligt. Han fortalte at det døjer gigtpatienter også med, okay fint nok. Men jeg gider ikke at døje med det, så fiks det eller noget.

Han bad mig tage tøjet af, jeg beholdte selvfølgelig trusser og bh på og så skulle jeg stille mig hen til døren. Så studerede han bagsiden af min krop, ryg og bagdel, sikkert ikke det kønneste syn, men hvad søren jeg overlever nok.

Så skulle jeg med trakte ben forsøge at røre mine tæer, han måtte da være sindsyg, det kunne jeg overhovedet ikke. Det gjorde møg ondt.

Bagefter skulle jeg ligge mig på ryggen på briksen og først trykkede han på et punkt i min højre side af lænden og bagefter trykkede han min venstre side. Min venstre side gjorde så ondt at jeg kunne mærke det helt ned i lægmusklerne.

Så foldede han mit ene ben over det andet ben og lagde mig på siden, og så trykkede han ellers løs så det knirkede. Det var lidt ubehagelig, men nu er det selvfølgelig heller ikke en wellnessbehandling jeg får.

Derefter masserede han min nakke, totalt nice. Lige indtil han lige skulle knække nakken for at give den mere frihed, jeg er jo total stiv i nakken ligesom på en gammel krikke.

Så var der sørme gået 45 min og vi snakkede lidt frem og tilbage hvad der skulle ske fremadrettet. Han vil røre ved lidt her og lidt der, og så fornemme hvilken reaktioner jeg fik. En god plan for mig, så kan jeg stille og roligt finde ud af hvad der virker på mig.

Han synes jeg skulle komme på deres pilates hold om mandagen for sclerosepatienter, ja hvorfor ikke, jeg mangler stadig at få sat motion på min plan, nu må jeg igang.

Da jeg så sad i bilen på vej hjem blev jeg overmandet af en træthed jeg aldrig have oplevet før, puha det var slemt. Jeg ringede til mine forældre og spurgte om de kunne tage børnene for jeg skulle sove. Da jeg kom hjem gik jeg direkte i seng og sov 2 timer. Jeg var ikke frisk da jeg vågnede men havde det bedre. Jeg aftalte med min mor at Vera kunne overnatte hos dem, så jeg for første gang kunne få en hel nat i min egen seng uden at skulle op 3-4 gange. Total fedt.

Manden kom hjem ved 20.30 tiden fra arbejde, og jeg fortalte om mine oplevelser hos Osteopaten. Han spurgte: "kan du så røre dine tæer nu, åhh det ved jeg ikke, lad mig se". Og det kunne jeg og jeg kan stadig røre mine tæer når benene er strakte. Det er simpelthen for vildt, det er en total vild følelse.

Og jeg tror at alt det han gør ved min nakke, betyder at blodet strømme bedre igennem til hjernen og tilbage igen, jeg føler mig ihvertfald mere klar i hovedet.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar