mandag den 30. januar 2012

Sclerose og søvnproblemer

Mange med sclerose kender til problemet med søvnproblemer, og det er rigtig vigtigt at man får en god nattesøvn, specielt når man har en kronisk sygdom.

Her vil jeg komme med nogle tips til hvad man kan gøre for at få en god nats søvn.

Slap af om aftenen inden du går i seng. Forsøg ikke at tænke på dagens problemer eller bekymre dig om morgendagens gøremål.

Gå i seng, når du er træt. Prøv at være konsekvent med hvornår du går i seng.

Forbered dig på sengen ved at tage behageligt nattøj på, justere din seng dine puder i en behagelig stilling, slukke lyset, regulere temperaturen i dit soveværelse, og læg dig komfortabelt i din seng.

Hvis du ikke kan falde i søvn efter 10-15 minutter - Så stå op. Du må ikke ligge i sengen og se på uret eller tælle får.

Min meditationslærer fortalte mig at man kunne vælge at ligge i sin seng, tæller til 10, når du når 10 starter du forfra, hvis du ikke er faldet i søvn indenfor ca 15 - 20 minutter, så stå op. Det virker, har prøvet.

Find noget at gøre der er afslappende for dig, såsom at lytte til afslappende musik, læser eller skriver et brev til en ven.

Lad være med at se tv, der er en passiv aktivitet der ofte viser dårligdom der gør en trist eller sætter hjernen på overarbejde. Husk at din seng er der du skal sove ikke lægge og vende og dreje dig. Gå tilbage til sengen, når du føler dig træt.

Prøv også at holde dig til følgende forslag.

Undgå at sove efter kl 15.00.

Lad være med at drikke koffein inden for fire til seks timers inen sengetid

Du må ikke ryge eller bruge nikotinprodukter tæt på sengetid eller i løbet af natten.

Drik ikke alkoholholdige drikkevarer inden for fire til seks timers inden sengetid.

Hvis du skal op på toilet om natten, så forsøg at drik mindre om aftenen.
Det er stadig vigtigt at drikke den anbefalede mængde af væske i løbet af dagen.

Gå på toilettet umiddelbart før du går i seng.

Gå ikke gå sulten i seng eller lige efter et tungt måltid. Hvis du er sulten, spis en let snack eller drik et glas varm mælk.

Motionere regelmæssigt, helst i løbet af dagen. Undgå kraftig motion tre timer før sengetid.

Sæt din alarm til at ringe på samme tid hver dag, selv på dage, hvor du er fri fra arbejde og i weekenderne.

1 kommentar:

  1. Hej - har du prøvet skrå seng? Det virkede som et mirakel på min søvn og min MS.

    Gå ind på MSForum og læs om det - det er på forsiden.

    Christian

    SvarSlet