lørdag den 3. december 2011

Hjemmelavet flødeboller

Igår aftes fik jeg også lige lavet hjemmelavet flødeboller 30 styks, 15 med kokos og 15 uden. Det tog ca 2 timer og jeg vil sige at når det er første gang jeg har lavet dem blev de faktisk okay vellykket.
Familien er ihvertfald vilde med dem og det må vel være den største ros man kan få, og jeg får styret min lyst til sukker og slik når jeg selv laver det :-)


Odense marcipan, skulle have haft den runde, men kunne kun finde den firkantet

Så er marcipanen skåret ud i 30 stykker

Sukker og vand skal koges op, og koge i 2 min

Pisk æggehvide let

Hæld lige så stille sukkerlagen ned til æggehvidene og pisk i ca 15 minutter

Nu er det ved at være helt stift og perfekt

I en pose med skummet, klip et lille hul i det ene hjørne

Se nu havde det været lidt nemmere at have haft runde marcipanbunde

Cokoladen bliver penslet på og de bliver drysset med kokos

Flødeboller uden kokos og ind i køleskabet
Opskrift

500 g ODENSE Ren Rå Marcipan
300 g sukker
1 dl vand
150 g past. æggehvider
250 g Odense mørk overtræk

MarcipanbundeEn rulle marcipan skæres i 30 skiver, lægges på bagepapir og bages ved 180 °C
i 5 – 8 min.

Guf
300 g sukker og 1 dl vand koges op og koger i 2 min. 150 g past. æggehvider piskes let og sukkerlagen tilsættes langsomt. Guffet piskes stift med en hånd-mikser ved middel hastighed i ca. 15 min.

Guffet sprøjtes på marcipanbundene med en plastikpose, og flødebollerne bages i 5 min. ved 180 °C, så de får en fast over-flade.

Efter afkøling pensles flødebollerne med smeltet ODENSE Mørk Overtræk.

Tips: Sukkerlagen er klar, når den er gylden i kanten. Hældes i kogende (121ºC), direkte fra blusset.

Holdbarhed er 3 dage ved 10-12 °c

Ingen kommentarer:

Send en kommentar